Kan du høre, hvad jeg lærer?

Du kender det sikkert. Du står som lærer på en skole, hvor eleverne forsøger at overdøve hinanden, og til sidst må du træde i karaktér. En lang udtoning på de mange stemmer gør det svært at sige noget, uden det forsvinder i en rungende efterklang mellem de ru vægge. Det kaldes akustik. Vel og mærket en dårlig en af slagsen. Højest 10 ud af Københavns 70 folkeskoler vurderes at leve op til standarden om ordentlige, støjabsorberende materialer på vægge og lofter. Det går både ud over trivsel, lærernes undervisning og børnenes mulighed for at lære det, de skal, siger ekspert, skoleleder og lærer. 

Ganske få skoler i København kan prale af at have et lavt støjniveau. Det skyldes sandsynligvis, at de pågældende skoler har været så heldige at få såkaldt støjabsorberende mineraluld monteret på vægge og lofter i lokaler, hvor børn og voksne til dagligt befinder sig. Akustik måles i efterklang og har en skala for, hvor hurtigt lyden dør ud i et lokale. En stor efterklang kan således skabe dårligt arbejdsmiljø, begrænset undervisning og forringe børnenes mulighed for at suge viden til sig. Ole Egelund, der til dagligt arbejder som HR-arbejdsmiljøkonsulent i Børne- og Ungdomsforvaltningen, mener det er et stort problem i forhold alt det, der i dag forlanges af skolernes børn og voksne. 

”Vores undersøgelser peger på, hvor stor en betydning akustikken har for arbejdsmiljø og børn i undervisningssituationer. På de skoler, der inden for de sidste par år har fået støjdæmpende plader på vægge og lofter, kan vi mærke en tydelig forskel i støjniveau, arbejdsglæde og muligheder for at undervise”, fortæller Ole Egelund.

Trivselsundersøgelse skabte opmærksomhed

Umiddelbart skulle det virke naturligt, at der i undervisningsmiljøer med mange børn var tænkt over de fysiske og materielle forudsætninger for at undervise og lære. Derfor skærpede man efterklangskravet i 2008, men problemet er, at undervisningsmetoderne konstant udvikler sig. I dag er det ikke unormalt at bevæge sig ud af klasselokalet og bruge skolens andre faglokaler eller læringsmiljøer. Derfor blev et yderligere efterklangskrav anbefalet.

Et simpelt spørgsmål i en trivselsundersøgelse fra samme år skabte desuden en ekstra kurve i svarprocenten hos en bestemt gruppe medarbejdere. Spørgsmålet drejede sig om det fysiske arbejdsmiljø, hvor medarbejdere i Københavns Kommune skulle svare på, om de var udsat for generende støj i hverdagen. På dette punkt var der et markant udsving for lærere og pædagoger, der var mere omfattende end først antaget. 

Et krydstjek på landsplan viste samme resultat: Lærere og pædagoger var den gruppe, der var mest udsat for høje støjniveauer i hverdagen. Dårligt arbejdsmiljø og manglende arbejdsglæde var alvorlige slagsider af resultatet. Heldigvis satte undersøgelsen skub i en række projekter om støj på arbejdspladsen. Trivselsundersøgelsen kickstartede et samarbejde og forskningsprojekt mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, hvor ti skoler blev udpeget til at indgå i projektet. Fem skoler med god akustik og fem skoler med dårlig akustik. Formålet med projektet var at undersøge forskellen på træthedstegn i henholdsvis god og dårlig akustik. 

I 2008 fastlagde man en grænse på skalaen for akustik på 0,6 m/s for skoler, og i daginstitutioner skulle grænsen helt ned op 0,4 m/s. Problemet var bare, at den fastsatte grænse kun angik nye eller ombyggede skoler. De fleste skoler var ikke bygget til en grænse på hverken 0,6 m/s og slet ikke 0,4 m/s. 

”Langt de fleste skoler ligger på 0,6 og 0,7 m/s. Selvom flere af vores skoler er blevet renoveret, er det stadig ganske få skoler, der har en god akustik. Jeg vil skyde på, at kun ca. 10 ud af Københavns 70 skoler har en grænse på 0,4 m/s. Og det er de skoler, der inden for de sidste par år er blevet renoveret og forvaltet efter grænsen på 0,4”, fortæller Ole Egelund.

Skoleleder og lærer: Tydelig forskel!

En af de skoler, der indgik i projektet, var Husum Skole. Skolen havde fået renoveret halvdelen af deres klasselokaler, men som en del af projektet, blev skolens resterende del renoveret, inklusive personalerummet og trappeopgange. Skolens oprindelige gipslofter tog ca. 60% af støjen, hvor de støjdæmpende mineraluldslofter til sammenligning tog 100% efter renoveringen. 

”Det har været altafgørende for os. Vi er gået fra at have lokaler, der har virket støjende i sig selv til nu at have et lydbillede, som både børn og voksne kan være i. Det betyder noget helt konkret for, hvad det er for nogle aktiviteter, lærerne kan sætte i gang med børnene”, fortæller skoleder, Annette Samsøe Jensen. 

I skolens mange lokaler er lydregulerende plader blevet en væsentlig faktor for et bedre undervisningsmiljø. Annette fortæller, at der er mange parametre, som renoveringen kan måles på. Men overordnet set, drejer det sig både om den pædagogiske vinkel og trivslen. 

”Først og fremmest handler det om, at man kan iværksætte nogle andre læringsaktiviteter med børnene. Og så er der medarbejdernes trivsel, der handler om at kunne færdes i miljøet, uden at få hovedpine og summen for ørerne. Sygefraværet er tilmed faldet”.

Jesper Væring Nissen har været lærer på Husum Skole i 14 år og mærker tydeligt forbedring efter renoveringen. ”Stemmen bruges på en helt anden måde end før”, fortæller han. Hvor han inden renoveringen talte meget højt, fokuserer han nu samtalerne mere målrettet på de enkelte elever.  

”Jeg mærker det også på børnene. F.eks. i forhold til gruppearbejde. Skolen her er fra 30’erne, og der er ikke så mange steder, vi kan lave gruppearbejde, så mange af os er nødt til at lave det i klassen, og der er slet ikke den samme uro. Den ro, der skabes med de støjabsorberende materialer, er meget markant i forhold til før”.

Støj skyldes ikke dårlig klasseledelse

Jesper mener, det er for let at klandre manglende klasseledelse for et højt støjniveau. For ham er god akustik og klasseledelse to forskellige ting. Men en god akustik gør det meget lettere at drive god klasseledelse, pointerer han. 

 Samme konklusion kommer fra Ole Egelund. Med projektet inddrog man også forskningsbaseret viden om, hvilke indflydelse støjende miljøer havde for børns forudsætninger for at lære, og konklusionen var ikke til at tage fejl af. Børn i miljøer med dårlig akustik havde forringede muligheder for at tilegne sig ny viden og fungere i sociale sammenhænge. Erfaringerne fra Husum Skole tegner et lignende billede i forhold til f.eks. gruppearbejde. Børn i læringssituationer skal ofte føre dialog med hinanden, løse problemstillinger og samarbejde. De vilkår forringes i rum med mange børn.   

”Det er håbløst at have mange høje læringsmål, hvis man sætter børn i rum med dårlig akustik”. 

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.