Klaus Mygind (F): Vi vil ikke have rige og fattige skoler

- Vi skal danne bæredygtige klasser og turde fordele i samarbejde med forældrene

Politikens forsideoverskrift er idag: "Rige og fattige børn klumper sig sammen på hver deres skoler." Det er en katastrofal udvikling, som skal stoppes. I København har jeg i mange år arbejdet for en mere ligelig fordeling elever med anden etnisk baggrund. Der er en mere ligelig fordeling nu. Det er sket gennem Københavner-modellen for integration og forældreforeningen Brug Folkeskolens arbejde.

Men vi skal tænke nyt nu. Første opgave er, at sikre, at alle folkeskoler har kvalitet. Det gør vi bl.a. ved at have handleplansskoler. Det er skoler, der får særlig support og støtte. Den anden opgave er, at vi skal danne bæredygtige klasser i indskolingen på alle folkeskoler. Her skal skolerne og forvaltningen bruge alle informationer fra børnehaverne, fra forældrene og fra andre fagpersoner, der har arbejdet med de enkelte børn, når der dannes klasser. Vi kan som rettesnor have, at der ikke må dannes klasser med over 20% af eleverne, der er udfordret.

Hvad er et udfordret barn? Det er kan være meget forskelligt: Det kan være en diagnose, det kan være er barn, der er tilbage i sproglig udvikling, det kan være sociale og familiemæssige forhold, der kræver særlig fokus på tryghed eller andet. Vi skal se det samlet - ikke snævert fokusere på f.eks. tosprogethed. De fleste tosprogede børn er skoleparate i lighed med etsprogede. På den måde skal vi sikre, at klasserne kommer godt fra start og alle forældre kan få tillid til, at deres barn kommer i en klasse, der kan fungere, og hvor alle børn kan trives og lære.

Det her sker ikke af sig selv. Visitationen af børn med diagnoser skal ha' kvalitet og barnet skal med støtte kunne indgå i klassefælleskabet. Der skal skabes åbenhed i forældregruppen om børnenes udfordringer. Der skal være god undervisning i "dansk som andetsprog" og lærerne skal være stærke fagligt, på relationskompetence og klasseledelse. Og endelig vi kommer ikke udenom at tale om klassestørrelse og lærernes forberedelsestid. Vi får ikke den stærke folkeskole gratis, men vi får heller ikke den stærke og gode folkeskole med flere ressourcer uden bedre organisering af lærernes arbejde, mere sammenhæng mellem folkeskole og børnehaver med systematisk tidlig sproglig indsats. SF mål er max. 24 eleverne i klasserne. I København har vi under 24 elever i gennemsnit, men det dækker over alt for store klasser i indskolingen og små klasser i udskolingen. Det skal også ændres.

Debatindlægget er skrevet af Klaus Mygind, medlem af Borgerrepræsentationen for SF og kandidat til kommunalvalget 2017.

Frem mod kommunalvalget 21. november giver KLFnet.dk københavnske byrådskandidater mulighed for at skrive debatindlæg til hjemmesiden, der omhandler vores område. For at læse andre politiske indlæg klik her.