Københavnerpolitikere fik norsk og finsk inspiration

Hvorfor er det nu lige, at Finland har klaret sig så godt i Pisa? Og hvordan er det lykkedes Oslo at vende elevernes faldende faglige resultater, så der nu præsteres langt over landsgennemsnittet i kommunen? 

Det var nogle af de spørgsmål, politikerne fra BUU søgte svar på, da de sidste uge var fire dage i Finland og Norge. Med på turen var borgmester Pia Allerslev (V), næstformand i udvalget Gorm Anker Gunnarsen (EL) og medlemmer fra udvalget Henrik Svendsen (DF), Jan Andreasen (S), Karina Vestergård Madsen (EL) og Klaus Mygind (SF). Og der var masser af inspiration til det skolepolitiske arbejde i København, mener Pia Allerslev: 

”Jeg fik både bekræftet, at vi gør det meget godt i København, men også at der er en del at lære begge steder fra.”

”Vi ved ikke, hvad vi gør godt”

Særligt overrasket blev børne- og ungdomsborgmesteren over, at finnerne – som ligger så godt i alle undersøgelser – under besøget gav udtryk for, at de ikke helt ved, hvad det er, de gør, som virker. 

”Det er på en måde både lidt skræmmende, men også interessant. De holder fast i dét, de gør, fordi det virker – og propper så ikke alt muligt andet ind. Og med deres resultater er der jo ingen tvivl om, at deres model giver god mening for dem,” siger hun og tilføjer: 

”En af de andre på turen sagde på et tidspunkt: ”De vil nok bare ikke afsløre, hvad de gør!” For det er altså lidt overraskende, at der er så lidt viden om, hvad der virker for dem.”

Også Henrik Svendsen fra Dansk Folkeparti var imponeret over det finske skolesystem: 

”Det minder på en måde om skolerne i Danmark i 50’erne. Der var ikke rigtig evidens for det, de gør, men det virker – eleverne præsterer, også selvom de ikke bliver målt med nationale test eller andet. Som de sagde: ’Svinet bliver jo ikke tungere af, at det ofte vejes’. Den holdning kan jeg godt lide.”

Langsom implementering er vejen frem

Henrik Svendsen bed desuden mærke i, at de i Finland laver forandringer i små skridt af gangen. 

”De laver små step-by-step forandringer – sådan er det jo bestemt ikke i Danmark! Der tager finnerne det mere roligt,” siger han og fortsætter: 

”Det kunne vi virkelig lære noget af – selvom det er svært for os som lokalpolitikere at ændre på. Vi kan kun sige, at vi ikke vil lægge mere nyt på, men Folketinget er nødt til at gøre det samme, hvis det skal virke.”

Socialdemokraternes Jan Andreasen er også blevet inspireret af den langsomme implementering, som han bestemt mener er vejen frem.

”I Finland sagde de ’great dreams – small practical experiments’ – altså store visioner, men det skal implementeres langsomt, for alle skal kunne være med. Det er enormt vigtigt, at politikere og embedsmænd indser, at der ikke kan laves en hurtig hovsa-løsning for skolen,” siger han og uddyber: 

”De finske skoler hvilede meget mere i sig selv som institutioner, og de var meget ustressede. Eleverne går kun i skole 180 dage om året med kortere skoledage og en meget længere sommerferie, og alligevel klarer de sig godt. Der var meget inspiration at tage med hjem.”

Respekt for lærerne er altafgørende

En anden afgørende faktor, alle tre politikere har bidt mærke i ved besøget i det finske, er respekten for lærerne og deres faglighed.

”Det har en kolossal betydning i Finland, at lærerne er veluddannede, og at der i hele samfundet – også blandt forældre, politikere og embedsmænd - er en stor respekt for skolen og lærerne,” siger Jan Andreasen og tilføjer:

”De finske politikere er meget opmærksomme på skolens kultur og ikke at ændre den. Mens de har givet skolen ro, har vi haft rigtig mange reformer, som mest har givet bøvl og konflikter. Særligt efter reformen og Lov 409 har vi et stort arbejde med at genopbygge respekten for folkeskolen – en reform, som meget sigende gør det stik modsatte af Finland med dens lange skoledage og kontrol. Så politikerne bør give bedre rammer og ro med en tillid til, at fagpersonerne kan styre det.”

Både Jan Andreasen, Henrik Svendsen og Pia Allerslev giver også udtryk for, at den finske læreruddannelse, som er en seksårig universitetsuddannelse, er spændende. Pia Allerslev siger:

”Måske er forklaringen på, at det går så godt i Finland, og at respekten for lærerne og faget er så stor, at læreruddannelsen er højnet. Der er større fokus på uddannelsen, og at den giver de rette kompetencer. Vi er nødt til at se på, om uddannelsen i Danmark er tilstrækkelig i forhold til de krav, der er til lærerne.”

Norge: Test, test og flere test

I Oslo var det en helt anden skoleverden, som mødte de seks politikere fra København. I kommunen er der en helt anden tilgang til systematik og strukturer - og der er mange test, understreger alle tre politikere. Hverken Henrik Svendsen eller Jan Andreasen mente dog, at der var så meget at tage med hjem fra kommunen.

”Politikerne og forvaltningen var meget optaget af test og detailregulering af skolen. Det minder om det, vi allerede gør, og jeg synes ikke, vi kan lære så meget af det,” siger Jan Andreasen.

Den holdning deler Pia Allerslev ikke:

”På skolerne i Oslo var der en helt anden systematik end de finske, så der er en stor sammenhæng mellem det, der sker på tværs af klasser og skoler. De måler ofte på progression – ikke på karakterer, men på den enkelte elev og klasses udvikling, og det giver et godt overblik,” siger hun og fortsætter:

”Jeg er ikke tilhænger af test for sjov – det skal give mening, så man kan følge op på resultaterne. Men vi kan blive bedre til at bruge eksempelvis de elevplaner, vi alligevel laver, og systematisere den viden, lærerne har om de enkelte elever, så det bliver tilgængeligt for resten af teamet, skolen eller forvaltningen.”

Hun fortæller om en skole, politikerne besøgte, som i deres målinger kunne se, at de lå dårligt på matematikken, og derfor havde lagt efter fokus på det område og vendt udviklingen. Det samme gør flere af de københavnske skoler allerede, understreger hun – men der er alligevel en bedre mulighed for at bruge den viden, man indsamler i Norge, fordi den er så systematisk, mener hun.

”I Oslo var det en naturlig del af at være lærer at arbejde med mange test og en stor grad af systematik. De udtrykte en stor vilje til at gå i samme retning, som jeg ikke oplever ligeså meget i København eller Danmark generelt. Der var stadig masser af undervisningsfrihed indenfor rammen – og intet er naturligvis rosenrødt. Men strukturerne på tværs og systematikken virker for dem.”

Også repræsentanter fra Børne- og Ungdomsforvaltningen var med på turen. De har indsamlet viden fra de mange besøg, som bliver skrevet om til en rapport til resten af BUU – til inspiration for det videre skolepolitiske arbejde i København.