Københavns Kommune kåret til Årets Elevvenlige Kommune 2011, af Danske Skoleelever. Det betyder, at Københavns Kommune er den kommune, som i år har gjort den største indsats for at fremme elevdemokratiet og inddrage eleverne i relevante beslutninger.

I år blev det Københavns Kommune og Københavns Fælleslevråd, der løb af med titlen som ’Årets Elevvenlige Kommune’, som blev afgivet på Danske Skoleelevers Generalforsamling 2012.

At blive landets elevvenlige kommune gør mig pavestolt som borgmester. Det viser, at vi har fat i noget rigtigt, når vi vælger at uddanne vores elever og lærere i at sikre elevdemokrati. Og det viser, at vi har et fælleselevråd i København, som vi kan sætte stor pris på. Tillykke til dem for deres arbejde. Men at få prisen forpligter. Vi kan blive endnu bedre til at inddrage vores vigtigste brugere – eleverne – især fordi de ofte har rigtig gode ideer. Så vi kan snildt blive endnu bedre til at lytte,” udtaler børne- og ungdomsborgmester Anne Vang.

I København er der både blevet afholdt kurser for fælleselevrådet, afholdt flere møder mellem elever og kommunalpolitikerne og indkøbt mange materialer til uddannelse af kontaktlærere i løbet af året.

”Københavns Kommune har fortjent titlen, da vi både har set et kæmpe engagement fra de københavnske elever, men også har mærket en ildhu og imødekommenhed fra kommunen selv for at forbedre elevdemokratiet”, udtaler Danske Skoleelevers formand Vera Rosenbeck. 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.