Kommunalvalgsdebat på Bavnehøj Skole: Hvordan gør vi folkeskoler attraktive?

Den københavnske folkeskoles fremtid blev sat til debat, da ni kandidater til kommunalvalget i går mødtes på Bavnehøj Skole i Sydhavnen til en paneldebat arrangeret i et samarbejde mellem de tre foreninger Skole og Forældre København, forældreforeningen Brug Folkeskolen og Københavns Lærerforening. 

Journalist René Fredensborg fra Radio24Syv var sat til at styre slagets gang med både hård og humoristisk hånd, så taletiden efter bedste evne blev ligeligt fordelt mellem de ni talelystne kandidater. De startede hver i en indledende runde med ét minut til at præsentere sig selv og visionerne for folkeskolen.

Her var der både ønsker om bedre skole-/hjemsamarbejde, folkeskolen som det naturlige førstevalg, mere kreativitet, bedre mulighed for åben skole, mindre bureaukrati og flere midler til elever med særlige behov. Med andre ord en hel masse visioner, det er umådeligt svært at være uenige i, som René Fredensborg med et grin kommenterede som en lille stikpille til politikernes valgprægede slagord. 

Inklusion fra et forældreperspektiv

Selve debatten startede men en forældrefortælling om inklusion, hvor to forældre til børn i 1. klasse, Mette og Niels Peder, satte ord på, hvordan de som forældre oplever inklusionen på de skoler, deres børn går på. 

”Der kan være op til 28 børn i en klasse. Statistisk set er der så 3-4 med særlige behov. Til det er der én lærer, nogle gange også en pædagog. Det burde egentlig fortælle nok i sig selv,” indledte de og pegede på, at det presser børnefælleskabet, når situationen i klassen spidser til.

”Så ordner børnene det på børnemåder – de stemmer hinanden ud, skaffer et tæskehold, stikker en lussing. Det er ikke særligt godt, og så kan man hurtigt sige, at det er dårlig klasseledelse, men vi oplever lærere og pædagoger, som gør hvad de kan og hænger i,” sagde de og fortsatte rettet mod panelet af politikere:

”Vi mener, at ledelse, lærere, pædagoger, forældre og børn tager deres del af ansvaret for inklusionen. Dem, der løber fra ansvaret, er jer, for der følger ikke ressourcer, bevågenhed og fleksible muligheder med børnene ud på skolerne, hvor der er brug for det.”

De to forældre opfordrede til, at midlerne til inklusionskonsulenter i stedet flyttes ud på skolerne til mere fast personale. For med en situation som i dag med dårlige rammer bliver inklusion af alle ikke for alle, men på alles bekostning, understregede de.

Det var en tankevækkende fortælling, gav flere af politikerne udtryk for. Henrik Svendsen (DF) pegede på flere midler til indsatsen BUF-flex, hvor elever, som egentlig er i målgruppen til en specialskole, men som kan have gavn af at være i den almene folkeskole i stedet får ekstra ressourcer til netop at blive.

Fra Radikale pegede Mette A. Rasmussen, som havde fået panelpladsen i stedet for Anna Mee Allerslev, på, at partiet vil kæmpe for flere lærere og pædagoger i København som en løsning, imens Danny K. Malkowski (LA) i stedet ville lade pengene følge barnet, så skolerne får større frihed til selv at vælge, hvordan midlerne skal fordeles.  

Et skolebestyrelsesmedlem fra Sortedamskolen blandede sig i debatten for at understrege, at man også skal passe på med at give skolelederne for meget bestemmelse over, hvorvidt en elev skal i et specialtilbud eller ej – for det kan hurtigt blive nemmere for lederne at feje dem ud af skolen end at inkludere dem, mener han.

Men hvad med pengene?

Hvordan ressourcerne til de forskellige tiltag skulle findes, var der dog færre af politikerne som kom med kontante bud på. Gorm A. Gunnarsen (Ø) pegede på at gøre op med den siddende regerings strammerkurs – med henvisning til den københavnske kamp mod omprioriteringsbidraget – så indsatsen kan forankres på de enkelte skoler.

Også Alternativets Kim Hjerrild pegede på, at skolerne skal have bredere rammer til selv at vælge, hvordan de vil løfte inklusionsopgaven:

”Inklusion er en kæmpe sten i skoen for lærerens hverdag. Grundtanken er rigtig god, men uden ressourcer og forberedelsestid bliver man hamrende frustreret. Og der er ingen one size fits all, så lad os decentralisere BUF og give slip,” sagde han og understregede, at han dog ikke tror på snuptags-løsninger – og derfor vil Alternativet afsætte 100 millioner kroner om året i nye penge til skolerne i København.

Klaus Mygind (SF) kaldte inklusionen ’et værdimæssigt og moralsk ansvar’ og beskyldte de andre i panelet for, at deres forslag var ’en gratis omgang’, når de ikke kom med bud på, hvordan de ville skaffe dem – og foreslog så selv en skattestigning i København for at finansiere bedre inklusion.

Den ide forvandlede René Fredensborg lynhurtigt til en håndsoprækning, som afslørede, at de cirka 50 fremmødte til debatmødet sagtens kunne blive enige om en højere skatteprocent. Men ikke alle i panelet var ligeså begejstrede for idéen.

De to forældre rundede debatten om inklusion af ved at minde politikerne om, at inklusion ikke handler om tal i budgetter eller ordkløverier imellem partier, som er på spil – det er den virkelighed, deres børn hver dag befinder sig i.

Forældreengagement giver en mere attraktiv skole

I den næste halvdel af debatten kom udskolingen og fastholdelse af elever i folkeskolen i fokus. Det blev indledt med Muhammed, der har børn på Lundehusskolen, som fortalte om, at han havde overvejet at skifte sine børn til en privatskole, fordi der var mange problemer på skolen. Men gennem i stedet at involvere sig som forælder er han nu ikke længere i tvivl om, at hans børn går det rette sted. 

”Vi har nogle dygtige forældre, som har villet samarbejdet, har holdt stormøder og har taget initiativ til flere ting, så der i dag er et bedre sammenhold med gode legegrupper og børn som er knyttet mere til hinanden. Vi har blandt andet lavet en pjece til nye forældre om, hvordan det hele foregår,” forklarede han og pegede på, at det især er forældrenes engagement, som har gjort hele forskellen:

”Hver torsdag har vi morgencafé i skolen, hvor man kan få en kop kaffe og en snak med forskellige rådgivere og andre folk, når man har afleveret børnene. Det virker. Så jeg tænkte, at det skulle spredes til mere, så nu har vi fået nøglen til skolen af ledelsen hver fredag, hvor eleverne og deres forældre kan komme og spise sammen. Vi snakker og bliver stærkere, så vi får et mere hyggeligt og multikulturelt kvarter,” fortalte han og opfordrede politikerne til i større grad at komme ud i virkeligheden for på egen krop at opleve, hvordan tingene foregår. 

Socialdemokratiets Jonas Bjørn Jensen bakkede op om initiativet med skoler, som kan bruges udenfor åbningstid – men det kræver stærke forældre, som vil tage ansvar, understregede han. Det bakkede Venstres Jens-Kristian Lütken op om: 

”Som medlem af Kultur- og Fritidsudvalget har jeg været med til at sikre, at biblioteker og sportsområder nu er tilgængelige udenfor åbningstid, og det samme bør skolerne være. Det giver lidt problemer, men man får så meget mere ud af det.”

Skal skolen bruge frivillige?

Det er ikke kun, hvis skolerne skal være åbne udenfor åbningstid, at der skal frivillige og engagerede forældre på banen. Mette A. Rasmussen fortalte, at Radikale meget gerne ser flere frivillige i skolerne – men det må ikke være på bekostning af fagligheden. Hun opfordrede salen til at komme med bud på, hvor meget frivillighed der må være i folkeskolen.  

Med to timer afsat til ni kandidater med ni – mere eller mindre forskellige – syn på folkeskolen, var det svært at finde tid til den store debat med publikum. Skolelederen på Bavnehøj Skole, Pia Grevelund, kom dog på banen:

”Vi synes, det er rigtig fint med frivillige, men grundsubstansen skal være faguddannet personale – og så kan frivillige sagtens supplere. Vi bruger det allerede i åben skole ind i skolen og ud af den, men det er en balancegang,” sagde hun. 

Brug Folkeskolens sekretariatsleder, Marianne Kjær, fortalte, at der har undersøgt, hvordan man bedst kan fastholde eleverne i udskolingen – og det absolut største potentiale for forbedring lå i at skabe gode relationer til forældrene. Hun spurgte panelet til, hvad de vil gøre for at få forældrene involveret, blandt andet som frivillige.

Til det svarede Konservatives Helle Bonnesen, at hun ikke tror, det er noget, politikerne kan gøre ret meget ved, fordi frivillighed kommer af lokale initiativer fra den lokale ledelse, gode lærerkræfter og initiativ fra forældrene. Hun pegede på, at der måske skal gøres mere for at ryste forældregruppen sammen senere end i indskolingen. Men man skal også tage højde for, at der med tre børn i tre forskellige klasser kan blive rigtig mange julefrokoster, modellervoksdag og lignende, man skal deltage i, så derfor må forældrene selv være det drivende led.

Udskolingen skal gøres mere interessant

Borgerrepræsentationen i København har afsat 220 millioner kroner til en styrket udskoling over de næste fire år. Flere af politikerne fremhævede de midler som en vej frem for at fastholde flere elever i folkeskolerne fremfor privatskoler.

Socialdemokratiet vil gøre skolen mere interessant, blandt andet med åben skole, men også med turboforløb, som skal løfte de tungeste elever op. DF’s Henrik Svendsen kritiserede de korte turboforløb, som ikke virker, mener han – men bedre åben skole vil de også gerne arbejde for.

”Det handler om at få vores børn ud i virkeligheden. Ikke fordi de skal stå i en udeskole og fryse, men fordi det er et fedt tiltag. Og aldrig på grund af pladsmangel! Men vi har cirka 70 folkeskoler i København, så der er brug for lokale løsninger,” sagde han.

Til det kommenterede Enhedslistens Gorm A. Gunnarsen, at der er nødt til at være et bedre system med tilstrækkelige ressourcer til den åbne skole, hvis det skal lykkes at løfte udskolingen – for mange lærere er i dag så overbelastede, at de ikke kan udnytte tilbuddene, sagde han.

Det var Jeanne Jacobsen, formand for Skolelederforeningen i København og skoleleder på Tagensbo Skole, helt enig i.

”I har gjort det godt med åben skole, hvor eleverne kan komme ud til de eksperter, som kan noget særligt. Men det er ikke nok, at man kan besøge en keramiker – det skal også kobles ind i undervisningen før og efter,” sagde hun og fortsatte:

”Det kræver, at man ikke er for booket op – og efter reformen, hvor lærerne betalte hele gildet, løber lærerne meget stærkere end tidligere. Så de gode tanker kræver tid, også til planlægningen.”