Der strømmer børn til den københavnske indskoling, men når de når udskolingen, sker der en udsivning. Seks københavnske politikere debatterede i mandags udskolingen, og hvordan man kan fastholde eleverne i folkeskolen.

 

På trods af et beskedent fremmøde var debat- og spørgelysten stor, da Højdevangens Skole mandag inviterede til valgmøde med fokus på den københavnske udskoling med skoleleder Gertrud Petersson som ordstyrer.

Over de næste fire år er der i de kommunale budgetter afsat 220 millioner kroner til at styrke den københavnske udskoling, men hvordan ser de forskellige kandidater til Borgerrepræsentationen, at pengene bedst bliver brugt?

En af udfordringerne, der blev diskuteret, er den store udsivning af udskolingselever til andre skoletilbud. Blandt de fremmødte tilhørere var elevrådsformanden på Bavnehøj Skole. Han kan se på sin egen skole, hvordan flere elever siver fra, når de når udskolingen. Han ville derfor gerne høre politikernes bud på, hvor eleverne siver hen og hvorfor. Hans pointe var, at politikerne kan bruge denne viden til at holde på eleverne og gøre den københavnske udskoling mere attraktiv.

Hvor siver eleverne hen?

Kim Hjerrild, Alternativet, fortalte, at hans erfaringer fra sine egne børn var, at de var blevet trætte af at se på de samme 24 klassekammerater, de samme vægge og den samme tur til og fra skole. Og selvom han med egne ord havde ”stimuleret sine børn i hoved og røv”, så oplevede de også en manglende motivation til at gå i skole. Han mente, at mange vælger efterskole for at komme ud af de fastlåste mønstre.

Henrik Svendsen understregede, at eleverne siver mange steder hen. Hans egne børn kom på privatskole, men han pointerede, at det heller ikke altid er lykken. Han pegede på, at uro også kan være en faktor, der får elever til at ønske sig et andet sted hen.

Enhedslistens Gorm Anker Gunnarsen mente, at et løft i fagligheden i de kreative fag vil styrke udskolingen, og at eleverne herigennem får mulighed for at arbejde med selvvalgte dygtiggørelsesprojekter, fx teater eller en avis.

Klaus Mygind, SF, pegede på, at eleverne trækker mod traditionel faglighed, blandt andet fordi han kan se, at de gamle privatskoler fordobler deres elevkapacitet fra 6. klasse. Han mener derfor, at fagligheden skal styrkes i folkeskolen, men at det måske også er fornuftigt at skifte skole efter 6. klasse. Flere københavnske skoler ligger tæt på hinanden, og Klaus Mygind foreslog derfor, at de indgår i et samarbejde om at tilbyde forskellige profiler, som eleverne kan vælge ud fra.

Henrik Nord fra Radikale Venstre mente, at der mange steder mangler nogle ungemiljøer. Eleverne i udskolingen gider ikke alle de små elever, der fiser rundt. Han foreslog at kigge i retning af de kommuner, hvor man har lagt udskolingen sammen med nogle erhvervsuddannelser og på den måde skabt et campusområde.

Vil eleverne hellere have solid faglighed?

En lærer fra Ørestad Skole mente dog, at politikerne sprang for nemt over spørgsmålet om, hvor eleverne siver hen, og om det er et større antal end tidligere.

”De siver jo ikke til kreative privatskoler. De siver hen til privatskoler, hvor der er en firkantet og måske lidt gammeldags måde at drive skole på, hvor der er ro og orden. Hvad er det så, vi skal lave? Satser vi på det forkerte? Og hvis børnene er skoletrætte i udskolingen, så er de jo ikke blevet det i udskolingen, så er det et andet sted, man skal sætte ind,” spurgte hun retorisk.

”Det er vigtigt, at vi stiller de her spørgsmål til os selv. Vi skal forstå det her fænomen bedre, inden vi kaster os over løsninger. Jeg tror, at løsningerne skal findes ved lokale forsøg,” svarede Kim Hjerrild.

Henrik Nord mente dog, at det mest relevante spørgsmål er at finde ud af, hvem der fravælger folkeskolen og hvorfor, i stedet for hvor eleverne siver hen.

Folkeskolen mangler penge

Kjell Nilsson, bestyrelsesmedlem i KLF og medlem af DLF’s hovedstyrelse, pointerede over for politikerne, at det også er et resursespørgsmål.

”Vi mangler penge ude i folkeskolen. Det er kun lige, at man kan holde en skole kørende, hvis ledelsen er god, hvis lærerne er gode, ingen er syge og alt fungerer. Men så kører det alligevel på pumperne. Førhen var der nogle profilskoler, der fik halvanden million kroner mere end de andre skoler og wauw, det gik godt for dem,” sagde Kjell Nilsson.

Han fortalte yderligere, at på hans skole oplever eleverne et skift mellem både indskoling, mellemtrin og udskolingen. Hvis man derudover tilsætter lærere, der går på barsel, pension eller job, så er der mange skift for eleverne.

Kun Kim Hjerrild medgav, at folkeskolen mangler penge.

”Vi kan ikke blive ved med at effektivisere folkeskolen med en-to procent om året. Der skal flere resurser til. Der skal tilføres nye penge. Jeg er glad for at høre, hvad ’bare’ halvanden million kan betyde for profilskolerne,” sagde han og understregede, at han ville arbejde for at finde penge.

En lærer fra Sortedamskolen fortalte, at når eleverne vælger privatskoler i stedet for folkeskolen, så får de mindre klasser, og kommer på rejser til udlandet.

”Der mangler simpelthen penge i folkeskolen til, at vi som lærere i tilstrækkelig grad kan løfte opgaven. Vi vil rigtig gerne relationsarbejdet med de store elever, hjælpe med vejledning og åben skole. Men der er ikke penge til det i den udstrækning, som elever og lærere gerne vil. Hvordan kan I være med til at sikre, at vi ikke hele tiden skal kæmpe for at overleve i folkeskolerne?”, spurgte læreren og tilføjede, at hun elsker at være lærer, og at hun kunne ikke drømme om at tale skolen ned, men at arbejdet også skal honoreres.

Politikere: Vi kan ikke love flere penge

Blandt politikerne var der dog ikke megen velvilje til at love flere penge. Henrik Svendsen sagde klart, at han gerne ville kigge på fordelingen af midler, men han kunne ikke love flere midler. I stedet vil han hellere kigge på tilskuddet til privatskolerne, som ifølge ham er for stort.

Jonas Bjørn Jensen fra Socialdemokratiet sagde, at politikerne gør, hvad de kan, men at de ikke har al magten til at fordele penge, som de ønsker.

”Når børne- og ungeområdet vokser, så vokser den samlede bevilling også. Men der er ikke nogen af os, der kan beslutte, hvordan aftalerne mellem regeringen og kommunerne bliver. Der er ikke en politisk stemning i Danmark for at smide flere penge ud til kommunerne i øjeblikket, og derfor er der ikke nogen af os, der kan garantere, at vi ikke skal fortsætte for at effektivisere,” sagde han og understregede, at han personligt ikke er vild med effektivisering af folkeskoleområdet, men det er en bunden opgave.

Gorm Anker Gunnersen pegede i stedet på vigtigheden af, at politikerne hurtigst muligt får meldt ud, hvordan de 220 millioner kroner skal fordeles, så skolerne har noget at regne med.

Klaus Mygind understregede, at Københavns Kommune har brugt mange penge på at renovere og udbygge skoler, hvilket var tiltrængt.

Henrik Nord pointerede, at Radikale de seneste fire år har foreslået at skole- og daginstitutionsområdet skulle friholdes for effektiviseringer og besparelser, men det var der ingen andre partier, der ville være med til. Hertil protesterede flere af de øvrige politikere brummende.

På trods af tilhørerne gerne ville have stillet politikerne flere spørgsmål, måtte politikerne bryde op, da flere af dem skulle videre til et andet valgmøde. De sidste spørgsmål og kommentarer om, hvorvidt det er nødvendigt, at København har deres egne læringskonsulenter, når Undervisningsministeriet tilbyder det samme, og om lærerne trænger til at blive undervist mere i at undervise unge, blev således hængende ubesvarede.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.