Konference: Resurser og kvalitet i folkeskolen

Brian Urban, manager i BDO gjorde rede for undersøgelsen, som tog udgangspunkt i 7 kommuner. På den baggrund havde BDO anslået, at de samlede udgifter til ledelse og administration i folkeskolen udgør 3,7 mia. årligt - svarende til 6.900 kr. pr. elev. Af de 3,7 mia. bruges hele 3,1 mia. eller 81 % lokalt på skolerne. Stort set resten anvendes i de kommunale forvaltninger.

Brian Urban påpegede at ledelsesudgifterne fra skole til skole var nogenlunde konstante, men mente at de samlede administrationsudgifter viste store udsving. Dette blev imødegået af forskningschef  hos CEPOS, Henrik Christoffersen, som ikke fandt det væsentligt, at der var et udsving på skoleniveau på 200 kr. pr. elev pr. år, når man sammenholdt med de 30 - 40 mia. kr., som folkeskolen koster årligt. Han mente ikke, at der ville være meget at hente på administrationsområdet.

Henrik Christoffersen satte derimod spørgsmålstegn ved, at stort set al administration og ledelse i folkeskolen blev varetaget af pædagogisk uddannet personale. "Er det hensigtsmæssigt specielt nu, hvor vi får større skoler?" spurgte han og afsluttede: "Det er tankevækkende, at det fineste der kan ske for en pædagogisk medarbejder, er at blive forfremmet til et administrativt job."

Henrik Christoffersen gjorde endelig opmærksom på, at BDOs rapport konkluderede således: "Afslutningsvis skal det slås fast, at denne analyse er en ren udgiftsanalyse. [ ... ] Undersøgelsen kan dermed ikke bruges normativt til at vurdere om det opgjorte ressourceforbrug er "for højt" eller "for lavt"." 

Hvilke opgaver skal skolelederne løse?

Flemming Olsen, formand for Skolenetværket, Børne- og Kulturchefforeningen, understregede, at der ikke skulle bruges færre penge på ledelse.

Skolelederne bruger for meget tid bag et regneark i stedet for at lede og være i dialog, sagde han. Vi skal tage en debat om hvem der mest hensigtsmæssigt løser de forskellige opgaver. Hvilke opgaver skal løses af skoleledelsen og hvilke skal løses af andre.

Claus Hjortdal, Formand for Skolelederforeningen gjorde opmærksom på, at de større skoler allerede har ansat administrativt personale, men det kan økonomien ikke bære på mindre skoler. Ham mente endvidere, at styring og pædagogisk ledelse ikke kunne skilles ad, men skulle ses som to sider af samme sag. Administrative løsninger kunne have pædagogiske konsekvenser. Styringsløsninger og pædagogiske løsninger er hinandens forudsætninger.  

Dialogen fortsætter

Anders Bondo Christensen og Kristian Jensen mente at rapporten umiddelbart viste, at administrationsudgifterne i folkeskolen blev brugt på en fornuftig måde. Kristian Jensen var åben for, om opgaverne kunne fordeles anderledes, men han ville ikke love flere penge til folkeskolen og tilføjede, at hvis man fjernede administrative opgaver fra skolerne, kunne det samtidig betyde at skolernes råderum blev begrænset.
Kristian Jensen og Anders Bondo Christensen var enige om at fortsætte den dialog, der var kommet i stand, og de mente begge at udgiftsundersøgelsen var  et godt grundlag for videre debat.

Kvalitet i undervisningen

Anden halvdel af konferencen handlede i højere grad om evaluering og indholdet i undervisningen. Kurt Houlberg, programchef i KORA, Henviste til den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. I følge aftalen skal folkeskolen udfordre eleverne, så de bliver, så dygtige de kan. Konkret skal mindst 80 % af eleverne være gode til at læse og regne i de nationale test, og andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år samtidig med, at andelen af elever med dårlige resultater skal falde.

Det billede af tingenes tilstand, som Kurt Houlberg ridsede op var dog ikke særlig lyst. Mens udviklingen i eksempelvis Canada gik fremad, skete der ingen ændringer i Danmark. Danske elever scorer højt på samfundsforståelse og demokratiopfattelse, men fagligt ligger folkeskolen middelmådigt, sagde Kurt Houlberg. Han nævnte også at ingen kvalitetsmåling ville kunne favne folkeskolens formål.

Kristian Jensen ville vide om man kunne måle de bløde værdier så som trivsel og glæde ved at gå i skole. I den forbindelse nævnte Katja Munch Thorsen, vicedirektør i EVA, at trivsel og faglighed er to sider af samme sag. Eleverne skal være optaget af deres læring uden at være bange for at blive til grin. Fejl er en del af læringsprocessen. Den tilgang betyder også noget for udvikling af elevernes samarbejdsevner.

De nationale test skiller vandene

Pia Allerslev, Børne- og ungdomsborgmester i København, lagde vægt på at fagligheden blev prioriteret højt, og at teamsamarbejdet mellem lærerne i skolen fungerede.

De Nationale test er et godt pædagogisk instrument, men de bliver ikke brugt godt nok. Vi skal også se på progressionen for den enkelte elev, klasse og skole. Jeg er ikke bekymret for, at "der bliver undervist til testen". Disse test er vigtige og hvis eleverne bliver undervist, så de kan klare prøverne, så er det kun godt.

Dette syn på de nationale test var Pia Olsen Dyhr, formand for SF, helt uenig i. De nationale test er utilstrækkelige. Vi har brug for en mangfoldighed af kompetencer og ikke den begrænsning, som ligger i de nationale test. Vi har brug for pædagogisk relevante test. Man skal bl.a. kunne samarbejde for at kunne løfte i flok og det måler testen slet ikke. Der er brug for god ledelse og tillid i folkeskolen.

Anders Bondo Kristensen supplerede, at det var vigtigt at lærerne var veluddannede, og henviste til de gode resultater i Finland hvor man havde tillid til lærerne.

De nationale test i dansk tester kun i læsning, men væsentlige fagområder bliver glemt. De nationale test kan f.eks. ikke teste litteraturforståelse og andre væsentlige sider af faget dansk.