Kunstudstilling sætter fokus på specialskoleelevers motorik og hverdag

“Vi har alle brug for hjælpemidler. Jeg bruger en lineal, når jeg skal tegne lige. De her børn har også brug for hjælpemidler. Det er bare forskelligt, hvilke hjælpemidler vi hver især har brug for”.

Sådan lyder det fra Christian Liljedahl, der er en af de fire kunstnere, der sammen med Strandparkskolens elever har arbejdet med kroppens muligheder og begrænsninger, hvilket danner rammen om udstillingen ‘Rør mig’. 

“Vildskaben er ikke taget fra dem”

Solens stråler rammer træerne og det grønne græs, mens duften af popcorn guider vej til pavillonen i Karens Minde. Saftevand i vinglas af plastik er sat frem, mens kunstnerne spændt venter på, at gæsterne dukker op.

Udstillingen ‘Rør mig’ er et samarbejde mellem Børnekulturstedet, hvor børn møder kunst og kultur gennem deres skole og specialskolen Strandparkskolen, som har en stor diversitet af elever. Eleverne kan have autisme, motoriske vanskeligheder, multihandicap eller generelle indlæringsvanskeligheder. 

“Det har været inspirerende at have med disse børn at gøre. Deres spontanitet og vildskab er ikke taget fra dem, hvilket gør dem mere umiddelbare i deres udtryk”, siger Christian Liljedahl.

Han peger på en stor kvadratisk trækasse med et hvidt stykke papir ovenpå og en længere træpind med bly i enden, der er sat fast i midten af papiret. Træpinden kører hurtigt rundt i urets retning og efterlader en stor cirkel i midten af papiret. Cirklen bliver tykkere og tykkere jo flere gange blyspidsen drejer rundt på papiret.

“Det her værk er inspireret af de hjælpemidler, som eleverne på Strandparkskolen benytter sig af. Værket hedder tegnebrættet”, siger Christian Liljedahl, mens de livlige stemmer bliver højere og højere.

Værkerne er blevet til i workshops

En mindre folkemængde i alle aldre har fundet vej til udstillingen. Lærere, elever og forældre fra Strandparkskolen står spændte foran åbningen til pavillonen, der er afspærret med et rødt bånd. 

“Velkommen til udstillingen ‘Rør mig’. Vi og kunstnerne har glædet os og været spændte på, at I skulle komme og se udstillingen for første gang. Men hovedværket er ikke kunstnernes værker. Det er heller ikke jeres. Det er de workshops, I har haft sammen”, siger Ditte Marie Størner, leder af Børnekulturstedet Karens Minde, hvorefter en af eleverne fra Strandparkskolen klipper det røde bånd over, mens alle klapper og jubler.

Eleverne har haft workshop en gang om ugen i næsten et halvt år med de fire kunstnere. Her har de sammen eksperimenteret og leget med forskellige idéer. De har danset, tegnet og arbejdet med farvelys, kugler og rør. Inspirationen til de forskellige workshops udspringer af kunstnernes interesser.

“Workshoppene handler om at kommunikere oplevelser med eleverne centreret omkring eksperimenter. Hvad sker der med os og eleverne, når vi gør det her? Det har været udgangspunktet for alle værkerne”, siger Christian Liljedahl. 

Udstillingen tager udgangspunkt i bevægelsernes muligheder og begrænsninger

Eleverne myldrer ivrigt ind i pavillonen. De bliver mødt af en række værker. Flere af dem er i tvivl om, hvor de skal starte med gå hen. En gruppe elever står foran værket tættest ved indgangen. På bordet foran dem ligger brikker i forskellige former og farver. De begynder at lave forskellige mønstre med brikkerne, mens der lyder begejstrede udbrud. En projektor viser fingermotorikken, de bruger, når de lægger deres mønstre. De peger på billederne af deres hænder på projektoren, mens flere klapper i deres hænder. Ved siden af brikkerne ligger nogle træpinde med forskellige billeder på.

“Det ligner dem, vi har i skolen”, siger en af eleverne.

Flere af værkerne tager udgangspunkt i elevernes hverdag. Inspirationen til værket ‘Kropsmaskinen’ udspringer for eksempel af elevernes skema, hvor de har en træpind med velcro, hvor der er forskellige firkantede billeder placeret i rækkefølge. Det kan være en bog, der viser, at de skal læse efterfulgt af et billede af et æble, der viser, at de bagefter har frugtpause. På den måde kan de hele tiden se, hvad de skal lave. Mødet med den ustrukturerede, frie kunstverden har på mange måder stået i kontrast til den dagligdag, eleverne og lærerne er vant til på Strandparkskolen.

“Vi har ikke haft et endeligt mål, da vi gik i gang. Magien er opstået i workshopperne. Det er den magi, der har været styrende og årsagen til, at vi er endt her med værkerne. Nogle gange har vi bedt lærerne træde et skridt tilbage, når de har villet hjælpe eleverne med at gøre noget bestemt på den rette måde. Men der har ikke været forkerte måder - kun rigtige”, siger Christian Liljedahl. 

To kontrastfyldte verdener mødes

Søren Nielsen, der er lærer på Strandparkskolen, synes, det har været inspirerende at møde kunstnerne og deres verden. Han har ikke oplevet, at eleverne er blevet udfordret negativt ved den ustrukturerede tilgang. Det har dog været afgørende, at kunstnerne har haft en god forståelse for og forbindelse til eleverne, hvilket Åbenskole-ambassadør Elena Fernandez er enig i.

“Når man lægger strukturen ned, har man relationen tilbage. Kunstnernes gode relation til eleverne har gjort, at de har følt sig trygge til at kaste sig ud i nye ting”, siger hun.  

Søren Nielsen peger på, at kunstnerne har mødt eleverne der, hvor de er.

“De har gjort et rigtig godt stykke arbejde med dem. Vi lærere tænker traditionelt, hvor deres tilgang er mere åben. På skolen arbejder vi med konkrete mål og facit. Så det har været spændende at arbejde mindre struktureret og få nye inputs”, siger han. 

Søren Nielsen er heller ikke i tvivl om, at han vil tage nogle af inputtene med hjem i klasseværelset. Han ser mange muligheder i de forskellige værker, som han har tænkt sig at lægge matematik ind over.

Det begynder at tynde ud med mennesker i pavillonen. Halvfyldte glas med saftevand står spredt på bordene. Nye glas med saftevand fyldes op og sættes frem, for snart dukker et nyt hold elever fra Strandparkskolen op, der skal se udstillingen for første gang.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.