Kvalitetsrapport: Eleverne får bedre karakterer, men trives dårligere

 “Det er med blandede følelser, jeg læser rapporten. Jeg er glad for et højere karaktergennemsnit, og at flere elever får over karakteren 2. Men trivslen halter, der er stadig et præstationsgab mellem et- og tosprogede elever, og så ser vi igen en tilbagegang i, hvor mange der vælger folkeskolen. Det er ærgerligt,” siger Lars Sørensen.

Første gang over landsgennemsnittet

Rapporten måler folkeskolens udvikling med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsudvalgets fem pejlemærker: Faglighed, chancelighed, tillid og attraktivitet, ungdomsuddannelser og trivslen. På det første område, fagligheden, er der positiv udvikling.

Karaktergennemsnittet i folkeskolens afgangseksamen i København ligger på 7,4, hvilket er en stigning på 0,2 i forhold til året før. Og for første gang er karaktergennemsnittet for folkeskoler i København over landsgennemsnittet, som ligger på 7,3. Desuden er der også færre børn, der får dumpekarakterer. 

”Vi har god grund til at være stolte af vores folkeskole, som gennem de sidste 10 år har udviklet sig markant. Vi har investeret mere end 10 milliarder i renoveringer og nye skole, og for første gang har vi et karaktergennemsnit over landsgennemsnittet. Jeg glæder mig især over, at vi lykkes med at løfte de fagligt svage, så færre bøn får under 2 – det er en succes, og det er et resultat af målrettet arbejde med folkeskolen på alle niveauer,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen i en pressemedelelse.

Det glæder Lars Sørensen, men han hæfter sig også ved forskellen mellem et- og tosprogede elever. Etsprogede elever får i gennemsnit 8,0 ved afgangseksamen, mens tosprogede elever får 6,0. En forskel, der er stort set uændret de sidste fem år.

“Der er stadig et solidt præstationsgab. Chanceligheden er et af de største problemer, og her skal vi arbejde på at løfte de svageste,” siger KLF-formanden.

Flere bliver mobbet og føler sig ensomme

Elevernes trivsel er faldet på alle parametre i forhold til sidste år. Færre elever er glade for deres skole, flere føler sig ensomme og flere bliver mobbet. Skoleglæden i København faldet med over to procentpoint siden 2017.

”Det er bekymrende, at trivslen går tilbage. Vi har gennem mange år haft fokus på fagligheden, og  at de unge skal hurtigt videre efter folkeskolen. Samtidig lever eleverne i en helt anden virkelighed end for ti år siden med de mange muligheder og krav, der kommer med smartphones og de sociale medier. Den udvikling ved vi ikke nok om, og det næste årti bør stå i trivslens tegn, for det må og skal være det vigtigste mål i et ungt liv,” siger Jesper Christiansen i en pressemeddelelse. 

Formanden for Københavns Lærerforening peger på den individuelle præstationskultur som en af årsagerne til faldende trivsel.

“Det er usundt, at børn hele tiden er opmærksomme på at skulle præstere. Man lærer bedst, når man bare gør det – ikke når der er meget tydelige mål. Der er simpelthen for meget fokus på, hvad man som enkelt barn præsterer,” siger Lars Sørensen.

“Med reformen har vi fjernet klassens tid til at tale om, hvordan det går. Klasselærerens rolle er væk, og der er ikke særlig meget fokus på klassefællesskab. Jeg så gerne et stærkere fokus på fællesskabet i klassen. Og på samarbejde, som jeg ser som en kerneværdi i folkeskolen.”

Mange flere bliver udsat for vold

Rapporten indeholder også resultatet af målinger af medarbejdernes trivsel på de københavnske folkeskoler. 

Her er der positive udviklinger. I forhold til sidste år er medarbejderne mere tilfredse med kvaliteten af det arbejde, de udfører. De oplever også bedre samarbejde med kolleger og ledere. 

Men i forhold til at blive udsat for fysisk vold er udviklingen en helt anden. Medarbejderne bliver til rapporten spurgt: Har du inden for de seneste 12 måneder været udsat forfysisk vold i forbindelse med dit arbejde? 

Her svarer 31 procent ja.

Det er næsten en fordobling i forhold 2017, hvor 17 procent svarede ja.

“Det her er et udtryk for, at der er mange desperate børn derude, som har svært ved at passe ind i en lang skoledag. Det er et helt centralt indsatsområde for os, og vi har et tæt samarbejde med tillidsrepæsentanter og forvaltningen. Man er nødt til at prioritere den her indsats ude på skolerne, selv om det koster penge, for børn skal ikke reagere med vold,” siger Lars Sørensen.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.