Lærernes undervisning skal snakkes op

PISA-rapporten i 2001 sendte chokbølger gennem Danmark, idet folkeskoleelevernes læsefærdigheder kun lå på et gennemsnit af OECD-landene og lå lavere end de øvrige nordiske lande. Pressen og politikerne gik i selvsving, og nu skulle der sandelig ruskes op i skolen, som troede den gjorde det så godt, men altså ikke præsterede, mente man. Værst var det, at 18% af de 15 årige i høj grad manglede funktionelle læsefærdigheder.

Jakob Fuglsang mener, at pressen og dermed også Politiken var medvirkende til den storm, der ramte skolen. Den førte til, at der nu skulle strammes op i skolen, og et af midlerne skulle være nationale tests, som altså blev født her midt i panikken.

”Vi har et medansvar for, at skolen blev talt ned, og det har vi siden ønsket at råde bod på. Vi forholder os ikke ukritisk over for undervisningssektoren, men vi ønsker at drive konstruktiv journalistik og derigennem vise, hvor meget god undervisning, der præsteres på folkeskoler, gymnasier, tekniske skoler m.v. Det var dét, der i 2012 førte til, at jeg sammen med den daværende chefredaktør Bo Lidegaard kunne iværksætte Undervisningsprisen som en del af en aktivistisk plan. Prisen fik sin debut i 2013, der jo var et mareridtsår med KL´s og regeringens overgreb på folkeskolelærerne. Vi kom alligevel i gang, og siden er tilslutningen vokset, og det gælder også fra Danmarks Lærerforening, hvis støtte vi er meget glade for.”

LÆS OGSÅ: "Når eleverne trives i fællesskabet, kan vi åbne verden for dem"

Politiken havde i forvejen en Sportspris, og selv om det måske var noget kontroversielt at skabe en pris for lærere, hvor konkurrencemomentet ikke er som i sportens eller pressens verden, var det vigtigt for avisen at værdsætte god undervisning, fordi kritikken af skolen – orkestreret af KL og Moderniseringsstyrelsen – var så hård og på mange måder uretfærdig, forklarer Fuglsang.

Hvordan findes de dygtige undervisere

2.131 elever har indstillet deres undervisere, fordi de er glade for dem, og fordi de synes, at de lærer rigtig meget. Eleverne hører om prisen fra opslag på skolen, fra forældre, elevorganisationer og fra nettet. Også forældre og kolleger bidrager med nomineringer. Alle disse mange indstillinger behandles af et fagligt panel, der i sidste ende udvælger fem lærere. Disse bliver så bedt om på deres mobiltelefon på 3-4 minutter at fortælle om deres pædagogiske tanker, hvis høje niveau Jakob Fuglsang er virkelig imponeret over. Tre vælges ud, og én får hovedprisen, mens en anden får en særpris. Det blev i år tre lærere fra Hanssted Skole, Annette Mains Bastholm, Britt Østergaard og Cecilie Krahl Larsen, som klfnet.dk i den anledning har interviewet. ”Årets vindere oser af professionalisme”, fastslog dommerne.

Der er tre hovedpriser, hvis modtagere hver får 75.000 kr. Der er én pris for grundskolen, én for erhvervsuddannelserne og én for gymnasiet. Prisen for grundskolen gik til ´Hjallerups Rita´– Mette Kirkegård-Kjær fra Hjallerup Skole. Derudover er der 6 særpriser, hvis modtagere hver får 25.000 kr. En tredjedel skal bruges til projekter på skolen eller til efteruddannelse. Resten disponerer modtagerne selv over.

Jakob Fuglsang fortæller, at Undervisningsprisen slet ikke kunne eksistere uden medicinalfirmaet Lundbecks støtte på 1 mio. kr. hvert år. Deres motivation er, at fødekæden til de højere uddannelser og dermed også til de kandidater fra den naturvidenskabelige sektor, som de har brug for, skabes i folkeskolen, og derfor skal lærerne værdsættes.

Priserne bliver overrakt ved en festlig sammenkomst på Politiken med taler af ministeren, personer fra de faglige paneler og chefredaktøren, og prisvinderne kvitterer med takketaler. Politiken følger bagefter op med optagelse af videoer fra vindernes praksis, og disse kan ses på avisen hjemmeside.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.