Lektiehjælp og Faglig Fordybelse

I bekendtgørelse 813 fra juli 2015 omdøbes lektiecafé officielt til ’Lektiehjælp og Faglig Fordybelse’, og udover at være blevet obligatorisk varsler den nye betegnelse også nyt indhold. Skoleledernes rolle som ansvarlig krumtap for lektiehjælp og faglig fordybelse fremhæves stærkt fra UVM’ s side, og Klfnet.dk har derfor foretaget en rundspørge i form af et spørgeskema til 19 skoleledere fordelt i alle syv distrikter. De 11 skoler, der valgte at besvare Klfnet.dk’s spørgsmål, fremgår af faktaboksen. Fælles for besvarelserne er, at de er kortfattede eller i stikordsform, og de efterlader indtrykket af, at området ikke nyder helt så stor bevågenhed hos lederne, som det politiske bagland lægger op til. Aftaleteksten til denne del af folkeskolereformen levner ingen tvivl om, hvem der skal have overblik over organisering såvel som indhold:

Det er skolens leder, der skal sikre og tilrettelægge lektiehjælp og faglig fordybelse inden for de mål og rammer samt principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat.  (lov nr. 1641 af 26/12 2013)

Prekært barn har mange navne

Politikerne på skoleområdet bruger stadig betegnelsen ’lektiecafé’ i flæng i debatten på trods af, at UVM har døbt indsatsen om til ’Lektiehjælp og Faglig Fordybelse’. På de 11 skoler i undersøgelsen er ’lektiecafé’ gledet ud – kun to bruger stadig betegnelsen – til fordel for: faglig fordybelse, lektiehjælp, studietid eller understøttende undervisning. Fra flere af skolelederne lyder det, at man bevidst undgår ’lektiecafé’ for at vise, at det ikke kun drejer sig om at færdiggøre hjemmearbejde:

”Vi bruger ’Understøttende undervisning’ i indskolingen og ’Studietid’ på mellemtrin og udskoling for at signalere, at tiden også skal bruges til faglig fordybelse”, lyder det fra ledelsen på Husum Skole.

Hvor meget og hvornår?

Med loven om obligatorisk lektiecafé ophævedes samtidig kravet om fast timetal, som i skoleåret 2014-15 beløb sig til to lektioner i indskolingen, tre på mellemtrinnet og to i udskolingen. Klfnet.dk’s rundspørge viser, at de 11 skoler i store træk holder fast i denne timefordeling, selvom det er op til skolerne selv at fastsætte omfanget af lektiehjælp/faglig fordybelse. Indskolingen på 10 af skolerne har to ugentlige lektioner, og kun en enkelt har fire timer. På mellemtrinnet har seks af skolerne de traditionnelle tre lektioner, to skoler har to timer og tre skoler har fire eller fem timer. Udskolingen tildeles to lektioner, dog har tre skoler flere timers lektiehjælp/faglig fordybelse.

Sidste skoleårs krav om, at lektiecaféen skulle placeres sidst på dagen, er ophævet i år. De 11 skoler har i vid udstrækning benyttet muligheden for at tilrettelægge selv. Tre af skolerne har stadig lektiehjælp og faglig fordybelse i de sidste timer, en enkelt bruger timerne til transport for 0.-5. klasse på grund af genhusning, og resten har ladet timerne indgå i det almindelige skema. Flere af lederne fremhæver, at parallellægning af lektionerne på årgangen er prioriteret, eller at et helt trin har timerne samtidig.

Bemanding 2015-16

Den obligatoriske lektiecafé for alle elever er for de fleste skoler en betydelig udgift i forhold til sidste års tilbud, hvor de fleste københavnske skoler udbød lektiecafé med meget begrænset åbningstid og temmelig få lærerkræfter i forhold til det potentielle antal deltagere. For indskolingen så det sidste år endnu mere magert ud, da fritidshjemmene som oftest afsatte en enkelt pædagog til at varetage caféen for alle børnene. Da Klfnet.dk i marts 2015 undersøgte, hvordan det gik med lektiecafé på fritidshjemmene for indskolingseleverne, var tilbagemeldingerne nedslående. Ti fritidshjemsledere gav interview og fortalte, at kommunikationen med skoleledelserne var enten ikke-eksisterende eller anstrengt. Interviewene afslørede, at kun en lille del af børnene benyttede sig af tilbuddet om lektiehjælp på fritidshjemmet; i bedste fald 10-25% af eleverne i 1.-3. klasse. Fritidshjemmene syntes selv, at deltagelsen vidnede om en forsigtig succes, for opgaven havde voldt både modstand og besvær, fortalte lederne. Det faglige indhold var overladt til fritidshjemmenes personale, lød det fra fritidslederne, selvom skolelederne formelt havde det fulde ansvar for lektiecaféernes gennemførelse og faglighed. Set med skolebriller var det en fiasko, som skolerne enten ikke havde opdaget eller forholdt sig til, fordi kommunikationen mellem skoleledelse og fritidshjem generelt var mangelfuld. 

Hvem underviser?

Bemandingen i lektiehjælp/faglig fordybelse er helt anderledes i dette skoleår, og ingen af de 11 skoler i Klfnet.dk’s rundspørge har benyttet muligheden for at øge holdstørrelsen og dermed holde udgifterne nede. Ni skoler har en lærer eller pædagog pr. klasse i timerne, og to af skolerne har prioriteret en bemanding på en underviser pr. 20 elever. Pædagogerne er også i år inddraget som undervisere i lektiehjælp/faglig fordybelse. Fire af skolerne benytter udelukkende lærere, syv har både lærere og pædagoger, og hér varetager pædagogerne al lektiehjælp/faglig fordybelse i indskolingen på fire skoler. En enkelt skole har et særligt arrangement med Red Barnet Ungdom, der står for lektiecafé for en mindre gruppe elever på mellemtrinnet.

I bekendtgørelsen om lektiehjælp og faglig fordybelse, som undervisningsminister Ellen Trane Nørby underskrev i juli 2015, pointeres det, at skolerne er forpligtet til bemande med fagligt kompetente undervisere:

Bestemmelsen medfører, at skolen har pligt til at give faglig støtte med henblik på at sikre, at eleven får et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. I det omfang der som led i undervisningen gives eleverne hjemmearbejde eller lektier – dvs. opgaver der skal gennemføres eller færdiggøres efter skoledagen – medfører dette en pligt til at give eleverne mulighed for at få hjælp hertil, fx ved en mulighed for at udføre hjemmearbejdet på skolen med støtte fra en kvalificeret voksen. 

Af de 11 skoleledere, er der kun en enkelt, der spontant fremhæver, at lektiehjælp og faglig fordybelse varetages overvejende af klassernes faste lærere, fx dansk- og matematiklærerne. Skolelederne er dog ikke blevet spurgt direkte til, om dette var et princip i arbejdsfordelingen til indeværende skoleår.

Der foregår sikkert også andet …

De 11 skoleledere blev i rundspørgen bedt besvare spørgsmålet: ’Er lektiecaféen ren lektielæsning, eller foregår der andet?’ Generelt afslører skoleledernes kortfattede svar ikke, om de har detailkendskab til, hvordan lovkravene udmøntes på netop deres skole. Det fremgår fx af bekendtgørelsen, at skolelederen har pligt til at udvirke differentiering i både form og fagligt niveau: 

Skolerne skal også inden for lektiehjælp og faglig fordybelse tilbyde varierede og differentierede læringsformer, der udfordrer både fagligt stærke og fagligt svage elever, fx ved inkorporering af fysiske aktiviteter.

De 11 skoleledere melder, at lektielæsning foregår i vidt omfang i timerne, men ni af dem nævner, at der også foregår faglig fordybelse – uden dog at give konkrete eksempler på, hvad det faglige indhold måtte være. Højdevangens Skole eksperimenterer med at udbyde lektiecafé boost-hold og masterclasses, og Skolen ved Sundet nævner faglige kurser i udskolingen. Bevægelse, fysisk aktiviteter og variation er modeord, som glimrer ved deres fravær i besvarelserne. En skoleleder besvarer spørgsmålet om, hvorvidt timerne adskiller sig fra den traditionelle model med hjælp til lektielæsning, med følgende formulering: ’Der foregår sikkert også andet …’

Principper for indhold

Nogle af skoleledernes vage og summariske beskrivelser af det faglige indhold i lektiehjælp/faglig fordybelse hænger formodentlig sammen med, at kun få af de 11 skoler har formuleret principper for indholdet af timerne. Et par af lederne svarer direkte, at det er den enkelte lærer, der tilrettelægger og bestemmer det faglige indhold.

På Christianshavns Skole har lærerne udarbejdet årsplaner som til de andre fag, og derudover har tre af de andre skoler formuleret principper for det faglige indhold (deraf ét sæt principper fra sidste år, hvor lektiecafé var valgfri). Af de resterende syv skoler er der tre, hvor skolebestyrelse eller udviklingsgruppe er begyndt på arbejdet med at udfærdige principperne. 

Når de fleste skoleledere nævner lektiehjælp som den primære funktion i lektiehjælp/faglig fordybelse, må det siges at kontrastere til dagens politiske klima, hvor de forskellige aktører taler om den lektiefri skole og lover forældrene, at skolen varetager al elevernes læring, så privatlivet ikke forurenes af skoleopgaver eller relaterede forpligtelser. Om skolerne overhovedet skal give lektier for, og hvordan lektier egentlig defineres, er ligeledes et fokuspunkt i folkeskolereformen, som skoleledelserne skal tage stilling til. Kommunernes Landsforening formulerer kravet til ledelser og forvaltninger tydeligt på www.kl.dk:

Det er vigtigt, at alle kommuner og skoler i skoleåret 2015/16 gentænker organisering og tilrettelæggelse af indsatsen, herunder om eleverne fortsat skal have lektier. Lektiebegrebet er under forandring og herunder også samarbejdet mellem skole og forældre, som skal have fokus på dialog om elevplaner og elevens progression. Der er i vid udstrækning tale om et opgør med den generelle forståelse af det traditionelle lektiebegreb.

Lektier i traditionel forstand

Klfnet.dk ville i rundspørgen til skolelederne også undersøge, om der ude på skolerne er indtrådt en ændret holdning til elevernes hjemmearbejde, dvs. forberedelse til fagene og deciderede lektier som skriftlige afleveringer osv. Skolelederne blev derfor bedt om at svare på spørgsmålet: ’Er det meningen, at eleverne skal kunne nå al deres forberedelse (lektier) i lektiecaféen?’

Otte skoleledere svarer blankt nej til, at at eleverne ikke skal have hjemmearbejde. En enkelt nuancerer dog med, at mange af eleverne når det, de skal i skoletiden. To af dem pointerer, at de anbefalede 20 minutters daglig læsning forgår uden for skoletiden og sammen med en forælder. Tre af skolelederne svarer, at eleverne i princippet kan nå at lave deres ting i lektiehjælp/faglig fordybelse, men at der ikke er nogen garanti for, at der aldrig er hjemmearbejde. 

Klfnet.dk’s rundspørge tegner et billede af københavnske skoler, der kører lektiehjælp og faglig fordybelse, som i form og indhold minder meget om de velkendte lektiecaféer. Politikernes gyldne visioner for det faglige løft, som timerne skal bibringe eleverne, synes lidt fjerne, når svarene fra de 11 skoler lægges sammen. Skolelederne synes også selv at være lidt fjerne fra hele projektet - måske vejer andre opgaver tungere i reform-år 2, eller måske kan BUF vente en del post med ansøgninger om konvertering af lektiehjælp til to-lærerordninger i skoleåret 2016-17?