Målstyring tager styringen

De har taget tilløb til det i et par år med tæt lærersamarbejde og fælles forberedelse, og når det drejer sig om at folde folkeskolereformen ud i praksis, er de også fremme i skoene. Vi er på Brønshøj Skole. 

Meget apropos kører gravemaskinerne rundt uden for vinduerne, for også rent fysisk er en ny skole ved at blive opført, hvor der tidligere var grønne plæner til fri leg og bevægelse. Når den står klar, skal det meste af indmaden i den gamle bygning ud, og en større ombygning sættes i værk. Starten på de nye tider er indtrådt - forhåbentlig et varsel om en løfterig fremtid. 

Lærerværelset har fulgt nogenlunde den samme udvikling – en større fornyelse er i gang. I dag er der to store grupper af dels 20 årige, dels 35-40 årige lærere og så en mindre gruppe på omkring 50 år. Lærer og praktikkoordinator Peter Tvermoes er en af dem, der slår bro mellem fortid og fremtid. Han tager del i nutidens udviklinger med en positiv indstilling, for det er altid godt at lære et nyt, men det er ganske vist ikke sikkert, at alt det nye du’r.

Godt med fælles ansvar 

”Gennem de senere år har vi lavet en massiv indsats for, at vi som lærergruppe arbejder sammen og forbereder os sammen. Fra dette skoleår, hvor vi har fuld tilstedeværelse, har det udviklet sig til endnu mere. Alle forbereder sig sammen i alle fag”, fortæller Peter Tvermoes og tilføjer:

”På en skole vil der altid være forskellige holdninger, men det generelle billede er, at folk trives godt med det. Det har været forholdsvis ukompliceret for os at indgå i sådan et omfattende samarbejde, og det går godt.” 

Fordelen ved den fælles forberedelse ligger ifølge Peter i den tryghed og sikkerhed, der opstår, når man sidder sammen med andre og tilrettelægger undervisningen. Man står ikke alene, når det drejer sig om de store linjer som fx at formulere eller realisere læringsmål. Netop arbejdet med læringsmål tog sin begyndelse sidste år og er blevet intensiveret i år med reformen, de nye fælles mål og ministeriets krav om at arbejde målstyret.

”Forenklet sagt er vi gået fra at være aktivitetsstyret til i højere grad at være målstyret. Det er inden for den ramme vi lægger energien i øjeblikket,” siger Peter og nævner, at det tætte samarbejde ikke helt overflødiggør individuel forberedelse. 

”Der er også noget arbejde og noget detailforberedelse, man selv må lave, for alt kan trods alt ikke laves af 2-3 personer sammen, så folk har travlt. Den fulde tilstedeværelse gør jo, at det hele skal foregå på skolen, og det er der nogen, der er pressede af. Personligt kan jeg godt lide det, men alt er ikke enten godt eller skidt. Noget går rigtig fint, andet gør ikke endnu. Men jeg mener, jeg kan sige, at vi er glade for, at vi har et fælles ansvar for at forberede undervisningen,” fastslår han.

Verden er ikke sort-hvid

Peter Tvermoes nævner, at han har været så længe i skoleverdenen, at han har en vis skepsis, når der bliver rullet nye vidunderløsninger ind på pædagogikkens bane. Det betyder ikke, at han er negativt stemt, men at han møder nye strømninger med en nysgerrig og samtidig afventende indstilling.

”Jeg forholder mig positivt afventende og tænker, lad os se, hvad vi kan få ud af det. Umiddelbart ser jeg ikke noget negativt i at arbejde målstyret, for det at sætte mål, så børn ved, hvad de skal lære, tror jeg er godt. Men hvis man har meget stærkt fokus på én ting, risikerer man måske at fjerne fokus fra noget andet.” 

”Det er ikke bare sort-hvidt, og vi skal stadig være opmærksomme på elevernes trivsel og deres sociale liv. Heldigvis udelukker tingene ikke hinanden”, siger Peter og henviser til formålsparagraffens mindre målbare dannende elementer som fx opdragelse til åndsfrihed og demokrati.

”I øjeblikket har vi fokus på det evidensbaserede. Det er jo meget oppe i tiden at arbejde ud fra det, som man ved virker, og som er god undervisning. Jeg er bestemt optaget af, hvad der virker i undervisningen, og hvorfor det virker – for eksempel er god klasseledelse og feedback til eleverne noget af det allervigtigste i forhold til, om eleverne rykker sig,” fremhæver Peter.

Han mener, at en af folkeskolens største udfordringer er at få brudt den negative sociale arv – en opgave som skolerne ikke har været gode nok til. ”Vores dygtige elever klarer sig godt, men det halter med de svage.” 

Løft til lærerfagligheden

Debatten om målstyringens velsignelser og det modsatte florerer på skoler og i debatspalter, og sådan er det også på Brønshøj Skole. Her er de netop fra i år i gang med stikke spaden dybere ned i begreber og praksis i et omfattende uddannelsesprojekt for alle ansatte sammen med Professionshøjskolen Metropol – et toårigt forløb med to millioner kroner i ryggen fra A. P. Møllers skolemilliard.

I øjeblikket er lærerne optaget af målstyring, og Peter Tvermoes forestiller sig, at det bliver en yderligere støtte for eleverne, når der bliver koblet vurderingskriterier på, så de kan se, hvor langt de er kommet.

”Der kan godt være et mål for en hel klasse, men der er mange veje, og der skal være nogle stop undervejs, hvor man kan se, hvor langt den enkelte faktisk er nået. Nogle elever kan måske ikke det hele, men en konstatering af, hvad de har nået kan være med til at rykke deres faglige niveau og måske også virke positivt på trivslen. Når man klarer sig fagligt bedre, får man det nok også bedre personligt,” forudser Peter, der oplever, at den sparring, lærerne får i samarbejdet med underviserne fra Metropol, har været med til at løfte deres lærerfaglighed.

”Det har skærpet vores opmærksomhed og gjort os dygtigere i forhold til didaktikken og gjort os mere bevidste om de muligheder, der ligger i en målstyret undervisning,” konstaterer Peter.

Samtidig fastholder han sin holdning om, at intet er sort-hvidt, og derfor skal der være plads til andre kvaliteter end de målbare.

”Meget undervisning kan være fantastisk, uden at den nødvendigvis er målbar. Det er min erfaring, at de relationer, man har til sine elever, er ekstrem vigtige. Men man kan også godt have super gode relationer og samtidig være bevidst om at arbejde målstyret,” fastslår han.

Målstyret identitetsdannelse 

Endnu har Peter alle dansktimer i den ene 9. klasse, og han arbejder tæt sammen med dansklæreren i den anden 9. klasse. De forbereder alt sammen og kører nogle fuldstændig parallelle forløb i deres to klasser med små variationer tilpasset enkelte elever. Det samarbejde er de glade for. Men her stopper udviklingen ikke. 

I formålsbeskrivelsen for det store uddannelsesprojekt hedder det blandt andet, at dagene er talte for den lærer, der varetager al undervisningen i et fag i en klasse. Som noget nyt vil fagteam inden for en afdeling sammen udvikle, gennemføre og evaluere al undervisning i afdelingen. ’Ingen lærer har altså længere alle fagtimer i en klasse, og alle lærere vil opleve at arbejde i alle klasser på den pågældende årgang’. 

Hvad skal der ske med den introverte dygtige faglærer, der nørder med sit fag og som gerne vil sidde alene og tilrettelægge spændende timer? 

”Han får det svært. Han har nok ikke sin gang her på skolen, og det synes jeg personligt er i orden. Jeg synes, at lærerfaget har været for privat. Men jeg siger ikke, at vi hele tiden skal gå i takt. Her er jeg enig med dem, jeg arbejder sammen med, at der også skal være en grad af frihed til, hvordan man udfører nogle af opgaverne,” lyder det fra Peter Tvermoes.

Nu vi er ved målstyring, så har uddannelsesprojektet også mål for lærerpersonligheden og dens udvikling. Det skal blandt andet ’bane vej for opbygning af nye professionsidentiteter’, som det hedder.

Fremtiden er kun lige begyndt. Det er planen, at Brønshøj Skoles uddannelsesprojekt skal udbredes til en eller flere skoler.