Mentorer giver elever succes i skolen

Nogle har fået mere selvtillid, er blevet bedre til at skabe gode oplevelser for sig selv og er blevet behageligere at være sammen med. Andre er begyndt at komme i lektiecafeen og får flere og flere succesoplevelser i skolen, som ellers var sjældne tidligere.

-Vi kan allerede nu se, at mentorerne har hjulpet eleverne til at klare sig bedre i skolen. Det gør en mærkbar forskel i deres liv og forhåbentlig for deres fremtid, siger Christina Stenius, der er lærer og afdelingsleder på Blågård Skole. 

Sammen med kollegaen Natasja Nielsen har hun startet en mentorordning for elever fra 6.-9. klassetrin.

Skal vinde herredømmet i eget liv

– Vi vil gerne have fat i de helt almindelige unge, som vi har flest af. Dem, der har et potentiale til at udvikle sig, men lige har brug for en hjælpende hånd, fortæller Christina Stenius. 

Læs mere i KK 1

Det har været vigtigt for Christina og Natasja, at tilbuddet om en mentor ikke skulle blive et ’taber-projekt’. Derfor har de gjort et nummer ud af at reklamere for det i klasserne som et talentudviklingsprogram, hvor man skulle have x-faktor for at blive udvalgt. Det har virket så godt, at der er blevet rift om at få lov at score en mentor.

En der tager dem i hånden

Mentorernes opgave er at være en voksen samtalepartner for de unge, som kan sætte perspektiv på hverdagen, rådgive dem om deres uddannelsesmuligheder og hjælpe dem til at tage gode beslutninger om deres fremtid. De skal også være den arm, der støtter dem og den fod, der sparker dem bagi.

– Vi står jo med de elever til hverdag og kan se, at de har en masse kompetencer og en god vilje, men mangler lige den hjælpende hånd, som mange børn fra ressourcestærke familier får. Måske ved de godt, hvor lektiecafeen er, men de kommer aldrig lige derover. 

   – De har manglet en til at sige ’kom, nu går vi derover sammen’ og hjælpe til at få noget struktur ind i hverdagen, så lektierne bliver lavet. Nu får de pludselig gjort tingene i stedet for bare at snakke om det, siger Christina.

Af journalist Maj Carboni, læs mere i KK 1