For KLF er inklusion i København et vigtigt indsatsområde. I foråret foretog lærerforeningen en undersøgelse af medlemmernes oplevelse af inklusion i folkeskolen. Resultatet var på en del områder nedslående. Inklusionsindsatsen når ikke ud til klasserne, var én af konklusionerne. Den enkelte lærer i klasseværelset oplever ikke den ekstra resursetildeling. Det virker opslidende, og flere svarer i undersøgelsen, at de oplever stress som følge af øget inklusion. Faktisk svarer 2/3 del af medlemmerne i undersøgelsen, at inklusion har negativ eller meget negativ betydning for deres arbejdsmiljø. Mindst lige så bekymrende er det, at over halvdelen af respondenterne i undersøgelsen svarer, at inkluderede elever i klassen ikke får den nødvendige støtte.
– Hvordan får vi intentioner til at hænge sammen med realiteter, spurgte Jan Trojaborg som indledning til inklusionsmødet arrangeret af KLF. Ved mødet deltog borgmester Pia Allerslev, repræsentanter fra Skole og Forældre, Brug Folkeskolen og Forvaltningen herunder kontoret for Specialområdet, samt enkelte medlemmer af Børne- og Ungdomsudvalget.
Med vedtagelsen af Tidlig indsats- og inklusionspakken´ i 2011 lagde Københavns Kommune de nuværende rammer for specialområdet i København. ´Specialreform 2.0´ blev dengang af KLF betegnet som et fremskridt på flere områder. Det var en realistisk vurdering af grænserne for inklusion. Børn, som kan have gavn af inklusion i det brede fælleskab, skulle inkluderes i normale skoletilbud, mens børn med store mentale og/eller fysiske vanskeligheder fortsat skulle have særlige tilbud.
Medlemsundersøgelsens resultater har været drøftet mellem KLF, skoleledere og forvaltning og det er baggrunden for mødet om inklusionsindsatsen i byen. Dette har også medført, at forvaltningen via Jacob Mandix fra Specialområdet, har skrevet ud til de lokale MED-udvalg med opfordring til, at diskussionen bringes op i MED.
– Det kan jo ikke være rigtigt, at pengene er der, men at oplevelsen er en anden supplerede Jan Trojaborg og gav samtidigt udtryk for, at samme tema vil blive taget op på det ekstraordinære TR/AMR-møde på Peder Lykke Skolen torsdag 21. august.
– Det er vigtigt at inddrage medarbejderne, ressourcecenteret og de nøglepersoner, som skolen har tilknyttet, så det bliver gjort til en fælles ting og ikke bare noget, der havner i MED, afsluttede formanden sin indledning.
Borgmesterambitioner om vellykket inklusion
Specialreformen blev vedtaget under den tidligere borgmester på området, Anne Vang (A), med bred politisk opbakning i Borgerrepræsentationen. Der var fra kommunens side ikke tale om en spareøvelse, men om investering og tidlig indsats. KLF var dengang aktivt repræsenteret i processen frem mod vedtagelsen. I høringssvaret fra foreningen påpegede KLF’s bestyrelse både styrker og svagheder ved reformen. Eksempelvis fremhævede KLF den tidlige forbyggende indsats i institutionerne, der ville betyde, at børn med særlige behov hurtigt kunne hjælpes, som værende et positivt tiltag. Ligeledes blev oprettelsen af ressourcecentre på samtlige skoler hilst velkommen. Foreningen noterede sig også, at der var afsat midler til solid efteruddannelse af lærerne. I KLF’s medlemsundersøgelse svarer godt halvdelen af medlemmerne, at de ikke føler sig uddannelsesmæssigt rustet til at undervise børn, der skal inkluderes i undervisningen. Samtidigt svarer medlemmerne i undersøgelsen, at kun omkring 1/3 del af de støttepersoner, der deltager i undervisningen, enten er inklusionspædagoger eller specialundervisningslærere. For det meste er den ekstra ressource i klassen en kollega fra teamet, en pædagog eller i hvert tiende tilfælde en uuddannet støtteperson.
Intentionerne i reformen er reelle, men realiteterne er langt fra ønskemålet om inklusion i skolen. Indholdet af medlemsundersøgelsen viser i tydelige tal, at et flertal af lærerne i København ikke oplever, at inklusion er positivt for klassemiljøet, arbejdsmiljøet og det enkelte inkluderede barn.
Pia Allerslev er ny borgmester på området. På mødet om inklusionsindsatsen i København opremsede hun de gode intentioner ved indsatsen og fremhævede, at mange af tiltagene i reformen fungerer, men at meget af det, der allerede gøres på området, skal gøres tydeligere for alle.
– Det, som er væsentligt for mig, er, at vi får sørget for, at så mange børn og unge bliver inkluderet i et helt almindeligt samfundsliv både i forhold til uddannelse, job, bolig og fritidsinteresser.
Borgmesteren forklarede, at det ikke var kommunens hensigt at leve op til bestemte kvoter og målsætninger, som andre kommuner har fastlagt i forbindelse med implementeringen af specialreformen. Det centrale udgangspunkt er, at de børn, der har gavn af at blive inkluderet, bliver det, mens de børn, som ikke har udbytte af inklusion, skal kunne blive i specialtilbud. I København, understregede borgmesteren, ligger eksklusionsprocenten lige over 4 %. Tallet dækker over børn i segregerede skoletilbud, fx specialskoler, dagbehandlingstilbud og specialklasserækker. Således lever Københavns Kommune alligevel op til regeringens målsætning (kvote) om, at 96 % af eleverne skal være inkluderet i det almene undervisningstilbud. Selvom det ikke er en målsætning at nå de tal, har kommunen holdt antallet af elever, der er inkluderet, stabilt. Dette er, ifølge Pia Allerslev, opnået af anden vej.
For Pia Allerslev er vejen til god inklusion noget, der skal opnås lokalt på den enkelte skole.
– Som det er i dag, modtager alle skoler midler til løsning af inklusionsopgaver, og derfor har vi jo også valgt en investeringsstrategi. Vi investerer for at understøtte skolernes inklusionsarbejde. Der er ikke noget, der kan løses alene bag rådhusets tykke mure, vi er nødt til at have nogle, der véd, hvad der foregår ude i virkeligheden til at komme med de rigtige løsninger. Vi skal have lærere og pædagoger, der er tæt på virkeligheden sammen med forældre og ledelse, til at komme med de bedste bud på, hvad det er, der skal gøres. Hermed kvitterede borgmesteren for invitationen til mødet, som hun mente var væsentlig for at kunne nå frem til de bedste løsninger. Dog uden at forholde sig til de væsentlige bekymringer som KLF’s inklusionsundersøgelse peger på.
Specialreform 2.0
Inklusionspakken indeholdt op mod 30 nye initiativer til at understøtte inklusionsindsatsen i Københavns Kommune. Ifølge kontorchef Nina Hemmersam fra Specialområdet, er alle de vedtagne initiativer implementeret. Tidlig indsats har været og er fortsat et centralt område i inklusionsindsatsen, som kommunen kontinuerligt arbejder på at forbedre, så man tidligt nok kan få klarlagt, hvilke vanskeligheder børnene har og sikre de rigtige indsatser – også i overgangen fra institution til skole. For Nina Hemmersam er tidlig indsats et område, som man hele tiden skal arbejde med for at udvikle og forbedre.
Ressourcecentre og inklusionspædagoger er nu på alle skoler. Styrkelsen af Pædagogisk-Psykologisk Rådgivnings tilstedeværelse og tilgængelighed er forankret i Ressourcecentret i et tværfagligt samarbejde ude på alle skolerne. Også den øgede forældreinvolvering har været central – her har forældreorganisationen Skole og Samfund samarbejdet med kommunen for også at sætte fokus på forældrenes rolle i inklusionsopgaven. Et øget fokus på de fysiske rammer, der fremmer inklusionen i skolen; små og store rum, lys og akustik har været en del af initiativerne i Inklusionspakken, som er i fuld gang ude på skolerne.
– Hvad så nu? fortsatte Nina Hemmersam efter sin opremsning af de politiske tiltag.
Grundstrukturen i Inklusionspakken er bygget op omkring skolens Ressourcecenter ifølge Nina Hemmersam, her er skolens egne ressourcepersoner tilknyttet sammen med de eksterne fagpersoner, der fungerer som støttegrundlag i det tværfaglige samarbejde til gavn for lærerne og eleverne på skolen.
Nina Hemmersam påpegede, at KLF’s medlemsundersøgelse netop viser, at lærerne selv vurderer, at ressourcecenteret er vigtigt for at inklusion skal lykkes. Ressourcecenteret skal være det sted, hvor lærere og pædagoger kan hente den vejledning og støtte, de har brug for i hverdagen. Dels omkring de enkelte børn, grupperinger og faglige udfordringer.
Skolerne er forskellige, og det samme gælder de erfaringer, som skolerne har med arbejdet omkring inklusion. Derfor mener Nina Hemmersam, at det er vigtigt, at man samarbejder på tværs af skolerne for at udveksle erfaringer, men også arbejder med udvikling lokalt. Hun henviser til det debatoplæg, der er udsendt til MED-udvalgene.
Fleksible tilbud er ét af de områder, som først nu viser positive resultater. Udgangspunktet for oprettelsen af de såkaldte fleksible tilbud er, at kommunen på den ene side har specialtilbud og almene skoletilbud. Herimellem ligger muligheden for at tilbyde en mellemting, som har sit ståsted i det almene skoletilbud. I øjeblikket er 65 børn med i de fleksible tilbud.
Omdrejningspunktet for et fleksibelt tilbud er, at skole, forældre og barn er enige om, at i stedet for at barnet starter i et specialtilbud, vil det få tilbudt et særligt tilrettelagt forløb i det almene skoletilbud. I forbindelse med tidlig indsats viser fleksible tilbud sig i særlig grad at være gode i overgangsperioderne fra institution til skolestart.
Der er også lyspunkter med inklusion
Skoleleder Karen Leth fra Katrinedals Skole kunne uddybe de gode resultater med fleksible tilbud. På Karen Leths skole har man positive erfaringer med inklusion. På skolen er der pt. 3 elever i et skoleflextilbud. Skoleflex er en inkluderende indsats, der tager udgangspunkt i barnets behov for fx socialpædagogisk støtte, som tilrettelægges forskelligt alt efter barnets behov, kombineret med en fast tilknytning til en klasse på skolen. Skolerne, der tilbyder skoleflex, får 100.000 kr. udover den almindelige takst til indsatsen. Karen Leth kan se, at børnene på hendes skole har gavn af tilbuddet, og at de kommer til at trives med en hverdag på skolen med skolekammerater og undervisningen. Karen var som udgangspunkt skeptisk over for ordningen, men skolen har formået at skabe de rigtige rammer for eleverne.
– Det er vigtigt, at man sørger for grundigt at beskrive de problematikker, man observerer hos eleverne og skriver ned, hvilke indsatser man har etableret for at hjælpe eleven. Ellers risikerer man, at der i flere år anvendes forkert praksis for at støtte eleven. De elever, som visiteres til et skoleflextilbud, er elever, som normalt ville blive visiteret til en specialskole, men hvor man vurderer, at barnet vil have gavn af tæt tilknytning til den almindelige skole.
Hvad er det forældrene skal?
Mette Kirk fra forældreforeningen Brug Folkeskolen spurgte ind til forældrenes rolle i den samlede inklusionsindsats. Selv har foreningen arbejdet med metodeudvikling i forhold til inkluderende forældresamarbejde og har undervist på Sommeruni de sidste to år i forældresamarbejde.
– Forældrene savner, at skolerne professionelt får afklaret, hvad det er, man vil bruge forældrene til, hvad er det, vi som forældre skal gøre for at støtte op om inklusionen. Her tænker Mette Kirk ikke kun på forældre med børn, der skal inkluderes, men hele den brede forældregruppe.
– Rigtig mange forældre anskuer inklusion på den måde, at det handler om hele fælleskabet.
Det er særligt en opfordring til, at skolerne viser de faglige ambitioner over for forældrene, så deres indsats ikke kun bliver at sørge for, at alle kommer med til fødselsdage osv. Opfordringen fra Mette Kirk blev fulgt af en invitation til mødedeltagerne om dialog omkring de udfordringer, der er netop på dette område.
Gode intentioner og vilje til mere
Vigtigheden af at lærere, pædagoger, politikere, forældre og andre relevante aktører fortsætter den nødvendige dialog og sparring om inklusion er bærende for en succesfuld indsats. Hvis inklusion skal lykkes, kræver det, at ikke mindst politikere og forvaltning anerkender de udfordringer, som lærerne står med ude i virkeligheden. Inge Thomsen fra KLF’s bestyrelse fremlagde hovedsynspunkterne i den store medlemsundersøgelse, hvor knap 1.200 lærere og børnehaveklasseledere deltog. Der er massive udfordringer rundt om på skolerne i hovedstaden, og lærerne ser ikke inklusion som noget overvejende positivt. Derfor er dialogen og den nære kontakt mellem aktørerne, der skal få inklusion til at lykkes vigtig. Jan Trojaborg tilkendegav ved mødets afslutning, at dialogen havde været frugtbar, og at foreningen fortsat ville følge og være en aktiv del i videreudviklingen af inklusionsindsatsen i København.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere