Nationale test er nu pædagogisk anvendelige

Spørgsmålet om, hvad vi skal med de nationale test, har været rejst løbende, siden testene blev indført. Mange lærere og skolefolk har givet udtryk for, at testresultaterne reelt ikke kan bruges til ret meget, fordi de alene placerer eleverne i forhold til et landsgennemsnit, men ikke viser, om den enkelte elev er gået frem, tilbage eller står stille rent læringsmæssigt.

Derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen i samarbejde med virksomheden NordicMetrics udviklet et nyt redskab, som beregner resultaterne fra de nationale test, så man kan se den enkelte elevs progression frem for kun at sammenligne eleven med et landsgennemsnit. Det skal give lærerne et større pædagogisk udbytte af testene, som kan bruges direkte i den daglige undervisning.

”Det handler ikke om, at skolerne skal til at lave flere test. Udgangspunktet er de samme nationale test, som de gennemfører i dag. Men med det nye redskab gør vi de nationale test mere anvendelige. Lærerne får et bedre og mere robust grundlag, så de bliver klogere på deres elever og deres undervisning i praksis,” siger faglig direktør i BUF Tobias Børner Stax.

Elevernes læseudvikling beskrives

”Hvor meget har eleverne flyttet sig?”, ”hvad virker for hvem?” og ”hvad virker ikke?”. Det er netop de spørgsmål, som det nye redskab skal hjælpe til at besvare fremover, forklarer Tobias Børner Stax:

”Redskabet giver mulighed for at identificere og anerkende en positiv udvikling – også hos de elever og skoler, som kæmper med sproglige og sociale problemer, og som er i risiko for at blive hængt ud som dovne eller dårlige pga. et lavt karaktergennemsnit,” siger han og fortsætter:

”En skole kan sagtens være god, selv om den har en høj andel af svage elever, der trækker ned i det samlede gennemsnit. Ligesom en skole med stærke elever, der scorer højt i forhold til landsgennemsnittet, kan være mindre god, hvis dens elever ikke udnytter deres fulde potentiale. En skole er først rigtig god, når den lykkes med at udvikle alle de elever, den har – uanset om eleverne i udgangspunktet er stærke eller svage.”

Udviklet og testet på københavnske skoler

Christianshavns Skole og Rådmandsgades Skole har fungeret som spydspidsskoler i arbejdet med at afprøve og indføre redskabet, men i alt 11 københavnske skoler har deltaget i processen med at udvikle det nye redskab.

 Målet er at styrke lærernes opfølgning på den enkelte elevs læseudvikling og give lærerne bedre mulighed for at undervisningsdifferentiere på baggrund af de nationale test.

Hvornår og hvordan tages redskabet i brug?

Det er hensigten, at redskabet skal kunne bruges af dansklærere og andre, der finder det anvendeligt. I første omgang rulles det ud til de københavnske skoler via fem workshops i januar – en i hvert bydelsområde.

Her bliver læsevejledere, lærere og andre skolefolk, der arbejder med nationale test, klædt på til at kunne bruge redskabet. Derudover bliver der produceret to små tutorial-film, der viser, hvordan redskabet anvendes, og hvordan det er udviklet.

buf/pg