De københavnske lærere vil sammen med pædagogorganisationerne BUPL og LFS vække politikerne i Borgerrepræsentationen. Det er nu, de skal prostestere imod, at regeringen vil tilsidesætte det kommunale selvstyre og tvinge obligatorisk heldagsskole igennem på alle folkeskoler.
Vi siger nej til tvungne heldagsskoler. Børn og unge skal også have fri tid. Vi kræver kvalitet i skolen og ikke bare så mange timer som muligt, som der ikke er tid til at forberede.
Læs også KLF-formand Jan Trojaborgs ’Synspunkt’ her på hjemmesiden. Den gennemgår den spegede problematik omkring folkeskolereformen og OK 13-forhandlingerne.
Foreløbigt program:
Konferencier: Anne Marie Helger
Kl. 16.45 Jan Trojaborg taler
Kl. 17.00 Sang og musik ved Johan Olsen fra Magtens Korridor samt Simon Beck
Kl. 17.30 Anden taler
Kl. 17.45 Tredje taler
Kl. 18.00 Afslutning – tak for i dag
Vi opdaterer løbende programmet, så tjek siden i de kommende dage.
Bag demonstrationen står Københavns Lærerforening, LFS og BUPL Hovedstaden.
Nogle skoler har aftalt at mødes kl. 16 og følges til Rådhuspladsen – spørg din tillidsrepræsentant.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.

Vær den første til at kommentere