Konkurrencestaten stikker efterhånden sine lange fangarme ud i hver en afkrog af samfundet. Alt, der ikke med det samme kan omsættes til profit, betragtes som ubrugeligt.
I konkurrencementaliteten er den eneste værdi, der rigtig tæller, kroner og øre. Viden er kun vigtigt i det omfang, den kan gavne vores bruttonationalprodukt. Sjov og leg er vigtigt, hvis det kan gøre os bedre til at præstere. Vores forhold til hinanden har værdi som netværk, der kan skaffe os det næste fede job.
Hvis vi som samfund er enige om, at vi synes, det vigtigste fælles mål, vi har, er at blive rige, så skal vi bare fortsætte med den indstilling. Det tror jeg bare ikke, vi er.
Det, jeg mærker og hører, blandt københavnerne er en enorm bekymring for vækstideologiens konsekvenser. Og det forstår jeg godt. Flere danskere end nogensinde før oplever ikke at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Halvdelen af danskerne savner mere tid med venner og familie. En kvart million danskere er ensomme. Unge lider af stress og depression. Ja, forskningen viser sågar, at vi de seneste 10 år er blevet mindre tilfredse med vores liv.
Det, tror jeg, skyldes, at vi altid skal tænke i løbe hurtigere og konkurrere med hinanden. Men det kan ikke være meningen med tilværelsen, at den den skal bestå i at løbe i hamsterhjulet, til man falder om af udmattelse. Derfor skal vi konkurrencestaten til livs. Og dér spiller folkeskolen en helt afgørende rolle.
Det er folkeskolen, der former vores børn. Hvis vi lærer dem, at leg, viden og relationer er underordnet profit, ender de med de samme problemer, som vi oplever i dag. Hvis vi derimod gør folkeskolen til en oase af frihed, kreativitet og nysgerrighed, vil vores børn vokse op i balance med dem selv og omverdenen. Derfor ønsker jeg en fri folkeskole med plads til hoved, hjerte og hånd.
Uanset om vi taler børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelse, universitet eller efteruddannelse, bør den enkelte elev eller studerende stå i centrum for al læring. Vi ønsker et grundlæggende opgør med konkurrencestatens forsimplede og forfejlede undervisnings- og uddannelsestænkning, hvor man forudsætter, at alle kan lære det samme på samme tidspunkt og på samme måde.
Hvis dette skal lykkes, forudsætter det et opgør med overdreven målstyring, nationale test og den stadig stigende præstationskultur, der påvirker børn og unges mentale sundhed negativt. Og det forudsætter, at skolerne er fri, så den enkelte skole selv kan tilrettelægge skoledagen ud fra lokale ønsker og behov.
Folkeskolen er desværre bare ikke særligt fri i dag. Lærerne er bundet på hænder og fødder af dokumentationskrav, metoder og målstyring. Eleverne er tvunget til at konkurrence mod sig selv og hinanden i tests. Og ressourcerne til at skabe den slags inkluderende skole, man fra politisk side, lover, er langt fra tilstrækkelige. Derfor vil vi i Alternativet København investere i folkeskolen og sætte den fri.
Vi foreslår derfor, at det skal være op til den enkelte skole, om den vil anvende tal-karakterer eller ej. Det ensidige fokus på bestemte læringsmål og test skal erstattes af en læringskultur, hvor dannelse, nysgerrighed og engagement næres, og hvor det er naturligt at eksperimentere, fejle og udvikle sig i et trygt miljø.
Desuden vil vi arbejde for, at der prioriteres 100 mio. kr. årligt i fire år til løft af kvalitet og udviklingsarbejde. Pengene tilføres skolerne direkte som støtte til selvvalgte formål - fx pædagogisk udvikling af nye undervisningsformer, der fremmer elevsamarbejde og social læring, tid til forberedelse og sparring.
Vi ønsker desuden, at skolen skal fungere som et lokalt samlingspunkt og åbent medborgerhus, hvor flere tager del og kommer for at lære. Det kan fx foregå ved, at skolen stiller lokaler og faciliteter til rådighed for lokale foreninger, iværksættere og frivillige, som til gengæld kan bidrage til undervisningen i håndværk, iværksætteri, bæredygtig udvikling, og meget mere. Det foregår allerede, men det er noget, vi vil elske at se mere af.
I Alternativet København elsker vi idéer som kunst, natur og nærværstræning på skoleskemaet. Men vi anerkender også, at folkeskolen i alt for høj grad bliver forsøgt styret i en bestemt retning af alle mulige aktører. Så frem for at fortælle skolerne, hvordan de skal gøre, vil vi sætte dem og forældrene fri til sammen finde ud af, hvad der er brug for i deres lokalområde, og understøtte dem i deres ønsker.Det vil vi, fordi vi tror, at frie folkeskoler med fokus på hele mennesker, dannelse og individuel læring i et fællesskab kan fungere som oaser af frihed for vores børn i en stadig mere kold og kynisk verden.
Debatindlægget er skrevet af Niko Grünfeld, spidskandidat for Alternativet til kommunalvalget 2017.
Frem mod kommunalvalget 21. november giver KLFnet.dk københavnske byrådskandidater mulighed for at skrive debatindlæg til hjemmesiden, der omhandler vores område. For at læse andre politiske indlæg klik her.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere