Ny kampagne: Kvaliteten skal hæves i udskolingen

En pige stikker sit hoved ud fra glasdøren i kantinen. Hun kigger ud på en velklædt mand med sorte markerede briller. Han hedder Frank Jensen. 

”Jeg har hørt, at borgmesteren skulle komme i dag”, siger hun.

”Ja, det er mig, der er overborgmester i Københavns Kommune”, svarer Frank Jensen.  

Hun spørger ham nysgerrigt, hvad han laver på Gasværksvejens Skole, hvortil han svarer, at han er på besøg for at se skolens udskoling og tale med skoleleder Marianne Risager-Hansen. 

Elevflugt fra udskolingen i København

Sådan startede mandagens besøg for overborgmester Frank Jensen (S) og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) på Gasværksvejens Skole på Vesterbro, hvor de kickstartede kampagnen ’Vi vokser i folkeskolen – KBH”. 

Københavns folkeskoler lider generelt af, at eleverne starter på en ny skole, når de rammer udskolingen. Tal fra Børne- og Ungdomsforvaltningen i København viser, at 7,9 procent af eleverne fra 6.-8.klasse valgte ny skole i skoleåret 2017-2018.                                                                                                                        

Københavns politikere har derfor en vision om, at gøre udskolingen mere attraktiv for de ældste elever, så de ønsker at tage afgangseksamen på den folkeskole, de er startet på. Der er bevilget 220 millioner kroner i perioden 2018-2020 til netop det, hvilket kampagnen fokuserer på. 

”Der er ingen tvivl om den gode kvalitet af undervisningen i udskolingen. Men vi har et gab i forhold til at fastholde de ældste elever. Vi skal være bedre til at inddrage dem. Det har de været gode til her på Gasværksvejens Skole”, siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen, der håber, at andre skoler vil lade sig inspirere af skolens elevorienterede tilgang, hvor eleverne selv vælger hold. 

Han mener, at deres model, hvor eleverne vælger hold efter interesse kunne være et bud på, hvordan skolerne kan blive bedre til at komme elevflugten til livs. Men han påpeger samtidig, at man skal passe på med at implementere andre skolers modeller. 

Gasværksvejens Skole har den laveste frafaldsprocent

Frank Jensen og Jesper Christensen bevæger sig væk fra skolens kantine og to etager op til fysik- og kemilokalet. De har valgt at besøge Gasværksvejens Skole, fordi kun fire 6.-8.klasseselever, svarende til 2,2 procent, skiftede til en anden folkeskole eller privatskole i skoleåret 2017-2018. Det er dermed den københavnerskole med det laveste frafald blandt udskolingselever, hvilket skoleleder Marianne Risager-Hansen er stolt af: 

”Vi har valgt at gå væk fra den traditionelle klasseinddeling i udskolingen til fordel for holdinddeling, hvor eleverne selv vælger kurser. Holdene kan enten opdeles efter niveau eller tema, så eleverne kan vælge det, som er mest spændende for dem”, forklarer hun de to borgmestre, mens hun viser dem ind i fysik- og kemilokalet. 

Omkring seks grupper med fire 9.klasseselever arbejder med deres prøveeksamen ved bordene. De har fået til opgave at vælge en problemstilling indenfor emnet ’Bæredygtig udnyttelse af naturen’. Problemstillingen skal afprøves gennem forsøg, hvorefter de skal analysere resultaterne. Til sidst skal hver gruppe fremlægge deres resultater for resten af holdet. Eleverne har selv valgt kurset. De er glade for denne måde at få undervisning på.  

”Vi har frihed til at dykke ned i det, vi synes er spændende”, siger en af eleverne. 

En anden elev forklarer, at hun var nervøs for at skulle have holdundervisning i stedet for at undervisning med den samme klasse. Men hun er glad for selv at vælge hold samtidig med, at hun oplever store fordele ved den måde undervisning foregår på. 

”I starten var det skræmmende. Men jeg synes, det er en god måde få undervisning på. Det er en anden tryghed end, når man kun har én klasse. Man bliver mere social af at have holdundervisning”, forklarer hun.  

Udskolingseleverne skifter hold fire gange årligt. Det betyder, at de hele tiden har mulighed for at lære nye holdkammerater at kende. Men det betyder også, at de kan vælge hold ud fra interesse.

Overborgmester Frank Jensen og børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen går rundt mellem bordene, hvor eleverne arbejder med deres problemstillinger, hvorefter skoleleder Marianne Risager-Hansen viser dem ind i lokalet ved siden af.  

Her er eleverne iført hvide kitler. En gruppe er i gang med at fremlægge for deres klassekammerater og lærere. Det er en prøveeksamen i fysik og kemi. Eleverne har selv valgt holdet, fordi de har interesse for faget. 

Frank Jensen og Jesper Christensen ser imponeret til, mens tre elever forklarer om drivhuseffekten. Fysik- og kemilærer Sofie Paas stiller dem spørgsmål, mens de forbereder deres forsøg, hvor de vil vise, at der opstår CO2, når man afbrænder plastik. 

Jesper Christensen strækker sin hals, så han bedre kan se eleverne, der står med en kolbe med rødlig væske i. 

”Væsken skulle gerne blive orange, når vi sætter ild til plastikken”, siger en af eleverne, mens alle er lutter øjne og ører. 

”Der er ikke plads til solospil” 

Sofie Paas er ikke kun fysik- og kemilærer. Hun er også primærlærer. 

”En primærlærer er lidt ligesom en klasselærer, men fungerer mest af alt som en klassemor eller klassefar”, forklarer hun. 

Hun peger på, at det er godt, men også krævende, med holdundervisning. Hun har cirka 180 elever ugentligt i fysik og kemi, hvilket er en langt større mundfuld, end hvis hun havde undervist en klasse, påpeger hun. Men ifølge hende er der langt mere positivt end negativt ved den utraditionelle udskolingsmodel.  

”Du er som elev ikke ligeså afhængig af at have en god relation til din primærlærer, fordi du har flere, du kan trække på. Der er faktisk 14 primærlærere. Det er hos os naturligt at snakke lidt mere med den eller de lærere, du har bedst kemi med”, siger hun og uddyber. 

”Når det så er sagt, så stiller denne model nogle krav til os lærere. Vi må ikke køre solo. Vi skal i stedet have tillid til vores kollegaer, fordi vi har meget mere med hinanden at gøre nu. Vi er derfor afhængige af at kunne samarbejde”. 

Hendes kollega Elizabeth Jørgensen, der er historie- og biologilærer mener, ligesom Sofie Paas, at eleverne får mere ud af holdundervisningen. 

”Eleverne er meget mere engagerede, og det virker som om, de føler sig mere sikre i undervisningen”. 

Olivia fra 9. klasse er enig i, at hun er blevet mere engageret i undervisningen. Hun oplever et større ansvar for egen læring, fordi skolen har tillid til, at eleverne selv kan vælge kurser. 

”Selvom at det er overvældene at stå som ungt menneske og skulle vælge, hvilke kurser du vil have, så er det, at vi træffer det valg, med til at selvstændiggøre os og vores tanker. Jeg er sikker på, at det også bliver en fordel, når vi skal videre fra folkeskolen”.     

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.