Ny skolehave så dagens lys med grin og gys

Begejstringen var stor, da et 6.000 kvadratmeter stort græsareal langs Artillerivej på en festlig formiddag i foråret blev indviet som Skolehaven på Islands Brygge. Et par hundrede børn fra de omliggende institutioner og elever fra Skolen på Islands Brygge mødte frem i højt humør. Lange rækker af små skovle, spader og spande lå klar. Her var der ikke formelle indvielsestaler, men aktivitet fra første minut.

Kropslige erfaringer med jord og kompost

Tyve bunker med til sammen 1.300 kubikmeter kompost var fordelt på området, og nu skulle børnene se, hvor meget kompost de kunne flytte på ti minutter. Hver børnegruppe stillede op med en lærer ved hver bunke. Alle havde en spand i hånden, og så skulle de på stafetmaner flytte komposten spand for spand ti meter væk. Det var en leg, som satte adrenalinet i høje svingninger, og den gruppe, der flyttede mest kompost, blev hædret med hver en økologisk gulerod med præfabrikerede huller, så de kunne bruges som fløjte. Snart lød der fløjtetoner fra de stolte vindere – og så hurtigt videre til første spadestik, for nu skal den tunge lerjord graves og klargøres.

Tre uheldige børn måtte erfare, hvor hård forårsjord kan være i mødet med en umulig skovl og to spader, og hermed var vejen banet for at erkende, at der skal maskinkraft til, før området egner sig til lettere havebrug. Så op med humøret til de tre og alle de andre, og det sørgede Bang Tju Villads & Flabede Fabian for med musikalsk ledsagelse af Harmonika-Kim.

Kropskunstneriske udfoldelser

Bang Tju Villads og Co. kunne i sjælden grad få store og små til at flække af grin med det ene crazy påfund efter det andet. Der var blandt andet musikalske overraskelser og artisteri med tre kugler i petanque-størrelse, som hr. Bang Tju på magisk vis fik til at trille op og ned ad armene, hen over ryggen, op på næsen og ned over maven, mens han ind imellem greb en kugle eller to, der var en tur oppe i luften.

Det helt store gys opstod, da Flabede Fabian jonglerede med en stang med en flammende fakkel i begge ender. Ild og drama. Med stangen fastklemt mellem arme og nakke udførte han atletiske kunster, gik på hænder, lavede vejrmøller og kastede med sig selv og ilden, mens vi alle stod med livet i hænderne midt i al humoren. Det var det rene cirque nouveau i verdensklasse. Et stort skolehaveprojekt så dagens lys med grin og gys.

Skolehaver og faglighed går op i en højere enhed

Skolehaven på Islands Brygge er en del af ’Københavns Skolehaver’, som mange kender fra især det store område på Bispebjerg, der gennem de senere år har opnået en stadigt stigende tilstrømning af elever og lærere fra stenbroens skoler. Men hvor placerer skolehaverne sig midt i tidens testpres, it-læringsplatforme og målstyringsvejvisere?

”Eleverne får læring på en anden måde, og der er masser af faglighed i skolehavearbejde. Faglighed er jo ikke kun noget, man skal bruge i test. Faglighed kan også være at inspirere børn til at undersøge noget, som ikke fangede dem i natur-teknik eller biologitimerne”, siger børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev, da hun var kommet til hægterne efter Bang Tju og Flabede Fabians udfoldelser.

Pia Allerslev nævner, at noget af det gode i folkeskolereformen handler om åben skole, for her drejer det sig netop om at komme ud af lokalet hjemme på skolen og lære på en anden måde.

”Jeg har observeret børnenes færden i skolehaverne på Bispebjerg, og jeg tror ikke, at de kan få samme udbytte i et klasselokale. Jeg har set de engagerede lærere og undervisere, når de arbejder sammen om at give børnene den allerbedste faglige viden samtidig med, at de har det fantastisk sjovt. Børnene bruger virkelig kroppen, mens de lærer noget, så det går op i en højere enhed”, siger Pia Allerslev.

Stor søgning til skolehaverne

Børnenes erfaringer med at flytte kompost i spandevis kan ifølge skolernes borgmester også bearbejdes hjemme i klasselokalet.

”En matematiklærer kan sikkert få meget ud af sammen med sine elever at regne på, hvor mange spande kompost, der skal til for at flytte en bunke, sådan som det blev konkretiseret i dag. Det er en anden måde at få læring, og det er med til at inspirere børnene til også på den helt traditionelle fag-faglige måde at sætte sig dybere ind i tingene.”

På spørgsmålet om behovet for skolehaver nu er indfriet i København, nævner Pia Allerslev, at det kniber med frie arealer i byen, men:

”Jeg tror, hvis du spørger de seje mennesker bag skolehaverne, så vil de nok sige nej. Med skolehaven på Islands Brygge er vi i hvert fald kommet et godt skridt i den rigtige retning. Jeg ved, at for hvert år, de udbyder nye hold ude på Bispebjerg, er der dobbelt så mange, der søger, som de har plads til. Det er jo et klart billede på, at der er brug for mere, og derfor laver skolehaverne også et godt arbejde med at hjælpe skolerne med at lave miniskolehaver lokalt, så de får noget af den samme faglighed med, som der er mulighed for i de rigtige skolehaver.” 

Smukke afgrøder i år – fødevarer til næste år

I den kommende tid skal jorden klargøres, for der er hård, tung lerjord under græsset. Området skal pløjes op, og de øverste 20 centimeter skal blandes med komposten fra de store bunker. Der ligger et stort arbejde med jordforbedring, fortæller en i øvrigt begejstret Johanna Lundell, der er den nye Brygge-skolehaves første leder:

”Nu skal jorden blandes med en masse organisk materiale, og i år skal vi dyrke afgrøder med forskellige rodsystemer, der sprækker jorden op og forbedrer den. Vi skal kun dyrke smukke afgrøder i år, og til efteråret supplerer vi med hestemøg, og så skal området ligge hen gennem vinteren.” 

”Til næste år går vi i gang med at dyrke afgrøder til forbrug. Børnene skal dyrke deres egne fødevarer og deltage i undervisning og læringsaktiviteter. Det skal være en oase for vækst, bæredygtighed, livskunst og nydelse – med børnene i fokus.”

Johanna Lundell er uddannet hortonom og har arbejdet nogle år med en ph.d. om rodsystemer og næringsoptagelse. Hun er vokset op på en gård i Småland og har altid arbejdet med økologisk landbrug.