Observation af undervisningen, evaluering og tydelig faglig retning. Det er noget af det, Københavns Kommune vil sikre mere af med deres nye skoleledelsesprofil.

Københavns Kommune har vedtaget en ny skoleledelsesprofil. Formålet er blandt andet, at lederne på de københavnske skoler skal være mere tydelige i forhold til den faglige retning og mål, involvere sig mere i den faglige udvikling og gå i dialog om det.

Profilen er udarbejdet af en arbejdsgruppe på 12 skoleledere i tæt samarbejde med Københavns Skolelederforening og KLF. Med profilen skal det være klarere for både leder og personale, hvad der forventes af dem, forklarer Else Sommer, administrerende direktør i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning.

”Der er mange forskellige prioriteter blandt skolelederne i København. Med skoleledelsesprofilen vil vi derfor gerne sende et klart signal om, hvad vi mener er væsentligt. At vi ønsker at opprioritere det faglige i ledelserne. De skal interessere sig mere aktivt for lærernes arbejde og være tydeligere om, hvad målet på skolen er,” siger hun.

Hun fremhæver den seneste trivselsundersøgelse, som viste, at lærerne følte sig meget lidt i dialog med lederne om opgaverne på skolen. Det skal skoleledelsesprofilen være med til at lave om på, mener hun.

Jan Trojaborg: Spændende evalueringsproces

I forbindelse med profilen skal ledelserne på de københavnske skoler igennem en evalueringsproces – fra forvaltningen kaldet ’mapping’ – der skal vurdere, hvor godt hver ledelse lever op til de kompetencer, ledelsesprofilen kræver. Formand for Københavns Lærerforening Jan Trojabord mener, skoleledelsesprofilen kommer godt rundt om de kompetencer, lederne bør have – og han glæder sig til evalueringsprocessen.

”Ledelse er utrolig vigtig, især nu med Lov 409 og reformen. Derfor er det et interessant projekt, der er sat i gang med skoleledelsesprofilen, fordi den også vurderer de eksisterende ledelser og sikrer, at de har de kompetencer, der er brug for på skolerne,” siger han.

Evalueringen foregår i flere trin, hvor både leder, skolebestyrelse og lærere laver en vurdering af, om kompetencerne nås. Derefter skal områdelederen også ind over. Det er meget grundigt, siger Jan Trojaborg:

 ”Det er spændende, fordi det går så tæt på lederne og deres færdigheder for at sikre, at de har det, der skal til – og ser på, hvordan man kan indhente det, der mangler. Det er en god mulighed for lærerne at komme på banen, så jeg håber, de bruger det til at komme med ærlige bedømmelser på en konstruktiv måde.”

Minimere administrative opgaver

Else Sommer fortæller, at inspirationen til den nye skoleledelsesprofil blandt andet er fundet i Canada, som de seneste år har været fremhævet for deres velfungerede skolevæsen. Her er der også stor fokus på den faglige ledelsesopgave.

”Herhjemme har tendensen i mange år været, at lederne skulle løfte mange administrative opgaver. Det skal vi væk fra,” siger hun og uddyber:

”Det betyder selvfølgelig, at vi skal blive bedre til at lette skolelederne for administrative opgaver. Det kan for eksempel være i forhold til vedligeholdes- og byggeopgaver. De skal ikke fratages hverken økonomisk ansvar eller personalelederrollen, men man kan skære ned på papirarbejdet.”

LÆS MERE OM SKOLELEDELSESPROFILEN

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.