Kirkebjerg Skole har med sine 73 år formentlig Danmarksrekorden i morgensang. Den tradition vil den nye leder Max Ulrich Larsen fastholde.

Her sætter man ikke sit lys under en skæppe

Vi har verdens bedste lærerband og hele to croonere, fastslog Gitte Svendsen, hvilket forsamlingen desværre ikke fik nogen prøver på. ”Vi har lærere, der kan utrolig mange ting, og vores fester er bestemt ikke kedelige. Vi har mange traditioner, blandt andet at eleverne klappes ind på skolen lige som Max Ulrich blev det, og 9. klasserne klappes ud”, berettede souschefen.

På facebook kan jeg se, at du er glad for fest, solbriller, ferier i Italien og at være klædt i sort, indledte skolebestyrelsesformand Kenneth Wolstrup sin velkomsttale til den nyslåede skoleleder, der var i sort tøj. ”Du tænker i nye baner, på nye undervisningsmetoder og -miljøer, hvilket vi sætter meget pris på, du er diskussionslysten og har dine tydelige holdninger”, sluttede formanden sit tillykke til Max.

Vi har en skole med det hele, søde børn og et fantastisk personale og mange rutiner og traditioner fortalte den nyvalgte tillidsrepræsentant Camilla Reuther. ”Max, det bliver din opgave at finde balancen mellem at fastholde vores gode ting og turde ny udvikling. Det er en svær tid med mange store opgaver. Du er ikke en enmandshær, men vi er et fællesskab, hvor vi løfter i flok, for her på skolen har vi et godt samarbejde”, fastslog Camilla, der høstede et stort bifald især fra de mange fremmødte ansatte.

Ledelse gør man via andre

”Tak for modtagelsen, det var en god mandag, hvor jeg blev klappet ind gennem en flagallé”, sagde Max Ulrich Larsen. ”Jeg har nydt de mange smil, glimtet i øjnene her på denne skole hvor der er højt til loftet. Der er plads til forskellighed blandt personale og børn. Jeg repræsenterer jer, og vi skal udvikle os sammen, lave handleplaner der sætter ord på dét, vi laver. Man opnår ikke kvalitet ved at dokumentere noget, men ved at lave god undervisning”, sluttede den nye skoleleder sin tak for velkomsten og de mange smukke ord. I mellemtiden var romkuglerne forsvundet som dug for solen, og alle gik hver til sit efter en hyggelig eftermiddag i Vanløse.