Ny storskole i København: Nu skal der skabes en fælles kultur

Artiklen opdateret 30. august kl. 13.20: Af den oprindelige artikel fremgik det, at ledelsen og personalet skulle på en tur til Amsterdam. Formuleringen kunne tolkes som en tur, der var betalt af skolen. Skoleleder Kaj Klint Pedersen meddeler KLFnet.dk, at turen er selvbetalt og et led i en mangeårig tradition på Hyltebjerg Skole, hvor personalet har arrangeret udenlandsture sammen. 

På kontoret er begge skolesekretærer travlt optaget i telefonen. Den ene snakker med økonomiafdelingen. Hyltebjerg Skole og Vanløse Skole er blevet slået sammen til Damhusengens Skole, men ingen i den nye ledelse er tilsyneladende blevet godkendt til at betale regninger over 50.000 kroner. Det skal der naturligvis findes en løsning på.

Skolens tekniske leder opdager dog hurtigt, at journalisten ser søgende ud og følger mig over på skolens anden matrikel, hvor skolelederen befinder sig.

”Der er en rigtig fed stemning af, at vi skaber noget nyt sammen, men der er også meget travlt, og der dukker hele tiden nye opgaver op. Så nu prøver jeg at gøre ting helt færdigt, så jeg kan få tyndet lidt ud i listen”, siger han med et smil, da han afleverer mig helt henne ved dørtrinnet til skoleleder Kaj Klint Pedersens kontor på den anden side af Lønstrupvej.

Mange, lange, nødvendige diskussioner

Her kan skolelederen, lærernes tillidsrepræsentant Charlotte Forsberg og hendes suppleant Ann-Louise Fischer Kristensen i fællesskab bekræfte billedet af, at selvom man har gjort sig nok så mange forberedelser før en skolesammenlægning, så kan man ikke gardere sig imod, at virkeligheden rammer på første skoledag.

”Det seneste år har vi taget rigtig mange gode, lange diskussioner og tænkt overordnede visioner – og de er bestemt vigtige – men nu skal ledelse, elever, lærere, forældre og alle andre til at navigere i en ny virkelighed, og der vil altid dukke uforudsete ting op, der bare fylder mere, når man samtidig står midt i en stor proces med at skabe en fælleskultur”, siger Ann-Louise Fischer Kristensen.

Beslutningen om at sammenlægge de to skoler per 1. august i år blev taget den 28. april 2016. Et beløb på cirka tre millioner kroner blev afsat til processen med at gøre to skoler til én, og 1. august samme år blev Kaj Klint Pedersen ansat som ny leder på den sammenlagte skole.

Han skulle stå for processen med at lægge skolerne sammen, mens de to skoleledere skulle stå for driften af de to skoler frem til sammenlægningen. Grundet sygemelding og pension overtog Kaj Klint Pedersen og den nye souschef, der blev ansat omkring jul, dog i realiteten hurtigt ledelsen af begge skoler.

Forskellige kulturer mødes

Ann-Louise Fischer Kristensen var tidligere tillidsrepræsentant på Vanløse Skole, og som suppleant på den nye skole er hun blevet ligestillet med Charlotte Forsberg, der er tillidsrepræsentant for det nye sammenbragte lærerkollegie. De har samme antal timer til TR-arbejde og er begge med til alle møder.

De har også begge været med til de mange møder, der er foregået det seneste år i udvalg med repræsentanter for skolebestyrelserne, personalegrupperne, eleverne og forvaltningen.

”Det har været en proces med mange følelser, mange diskussioner og debatter, hvor vi virkelig har følt efter, og hvor der samtidig har skulle tages hensyn til, at mennesker er forskellige og derfor også reagerer forskelligt”, fortæller hun.

Og det er to meget forskellige skoler, der nu er slået sammen til Damhusengens Skole. Mens Hyltebjerg Skole var en stor skole med en lærergruppe, hvoraf mange havde været der i tyve år eller mere, betegner Ann-Louise Fischer Kristensen med sine fem år på den noget mindre Vanløse Skole sig selv som ”en af veteranerne”.

Charlotte Forsberg beskriver hierakiet på den tidligere Hyltebjerg Skole som fladt og ledelsesstilen som ”en form for anarki – i ordets bedste forstand”.

”Vi har favnet mange dygtige, skæve lærere, og har haft tradition for at passe på hinanden, men samtidig har man ikke fået lov at gemme sig. Lærergruppen har fået rigtig mange ting igennem ved at råbe højt på en konstruktiv måde”, siger hun.

På Vanløse Skole har der omvendt været stor udskiftning i lærergruppen, mange forandringer og tradition for mere topstyret ledelse, fortæller Ann-Louise Fischer Kristensen.

”Det er de to 'plejer-kulturer', vi skal have til at mødes. Og det har været en rigtig god proces det seneste år, men nu skal det så også føres ud i livet på et tidspunkt, hvor røgen endnu ikke har lagt sig fra første skoledag. Det skaber selvfølgelig frustrationer”, siger hun.

Løs struktur i tydelige rammer

Ifølge skoleleder Kaj Klint Pedersen er der mange nye stier, der skal trædes på Damhusengens Skole, og nye relationer, der skal skabes i nye rammer. Når der er så travlt, som der altid er i starten af et skoleår, er det dog helt naturligt, at man i første omgang koncentrerer sig om at få sin egen helt konkrete hverdag til at fungere. 

”Når tingene forhåbentlig er faldet lidt på plads, kan vi få overskud til at få de gode og stærke ting i begge kulturer til at spille sammen. Min vigtigste opgave er at sætte rammer for, at der kan skabes noget fælles, men samtidig gøre plads til, at man kan gøre tingene på sin egen måde”, siger han.

”Vi er ikke en ledelse, der vil insistere på, at tingene kun kan være på én måde. Men vi er selvfølgelig nødt til at insistere på, at der på nogle områder er ensretning – ellers får vi aldrig skabt en fælles identitet”.

Kaj Klint Pedersen påpeger samtidig, at der i en sammenlægningsproces altid vil være nogle, der har brug for at vende hver en sten, og andre, der kalder på, at ledelsen afstikker en kurs.

”Man kan sagtens stå med følelsen af, at nu må ledelsen træde i karakter og tage en beslutning, men min holdning er, at det er de lange drøftelser, der skal bære det her igennem på sigt. Det er klart, at vi som ledelse skal skabe tydelige rammer – ellers kan man som lærer ikke arbejde – men vi nærer ingen illusioner om, at vi har det endegyldige svar på, hvad der skal ske inden for de rammer for at løse de udfordringer, vi har. Det finder vi kun ud af ved at involvere medarbejderne på alle planer”, siger han.

Fredagsbar og fællesrejser

Både skolelederen og de to lærere er enige om, at netop rammerne for nuværende lader noget tilbage at ønske. Nærmere bestemt de fysiske rammer.

”Vi vil rigtig gerne skabe et sted, hvor hele lærergruppen kan mødes og grine, diskutere og mærke hinanden, men vi har ikke et lokale, der er stort nok til alle. Der står en ny bygning færdig med fællespersonalerum om fire år, men vi vil meget gerne have fundet en løsning inden da”, siger Charlotte Forsberg, som tilføjer:

”Jeg føler ikke, at der er nogen, der mener, at deres kultur var den bedste og skal videreføres. Vi vil rigtig gerne mødes om noget fælles tredje. Men det kræver bare, at man bruger noget tid sammen og finder hinanden, og den tid er svær at finde lige nu”. 

Der arbejdes på højtryk på Damhusengens Skole med at få arrangeret en selvbetalt rejse til Amsterdam for ledelse og personale, samt at få arrangeret nogle fredagsbarer, så man kan mødes i uformelle rammer. Kaj Klint Pedersen håber, at man kan se, at det går den rigtige vej inden efterårsferien.

”Jeg kunne godt tænke mig, at når vi går på skoleårets første ferie, så har vi fået afholdt de første fredagsbarer, fået planlagt Amsterdam-turen og skoleårets personalefester – altså fået skabt de rammer, som det personalefællesskab, vi alle higer efter, skal vokse inden for”, siger han.

”Lige nu har støvet ikke lagt sig endnu efter første skoledag. Der er så mange nye bolde i luften, at folk er meget, meget trætte. Men forhåbentlig har vi også inden efterårsferien fået styr på nogle arbejdsgange, så alle har lidt mere overskud”.

Flere fællesmøder havde hjulpet

Damhusengens Skole er hverken den første og næppe den sidste sammenlagte skole i København, og efter lidt betænkningstid vil de to medarbejderrepræsentanter og lederen gerne komme med nogle gode råd til andre, der skal igennem samme proces. 

”Vi har i kraft af vores funktioner været tæt på hele processen, men jeg kan høre på kollegaerne, at det måske ikke har været nok fastlagt, hvordan informationen spredes ud til alle. På et tidspunkt foregik det meget skriftligt, og på et tidspunkt bliver det for mange informationer at få på skrift, og så bliver tingene ikke nærlæst”, siger Ann-Louise Fischer Kristensen.

”Man må ikke undervurdere værdien i at have hele personalet samlet i løbet af processen. Vi havde en dag i oktober, og den skulle have været gentaget et par gange i løbet af året, så man kan følge med i processen og få svar på sine spørgsmål, også selvom man ikke sidder med i udvalgene”, supplerer Kaj Klint Pedersen.

På den måde kunne man muligvis også have skabt mere klarhed over de lavpraktiske ting, der kan give udfordringer på første skoledag, mener Charlotte Forsberg.

”Alle bliver ramt af, at it driller og at tingene er flyttet rundt på første skoledag, men hvis man samtidig står i en større omvæltningsproces og ikke har en rutine at falde tilbage på, så fylder de små ting bare mere”, siger hun.

Hvor er nøglerne mon henne?

I skolegården har skolens tekniske leder stadig travlt. En vikar har ikke fået nøgle til hjemkundskabslokalet, og en pedel bliver sendt afsted efter en.

Solen bryder igennem det tynde skydække, og manden med ansvaret for teknikken tager en puster med ryggen op mod Vanløsehallens røde murstensvæg.

”Jeg synes, jeg har arbejdet nærmest i døgndrift siden april, men det er det hele værd, når man kan være med til at gøre en forskel i børns hverdag. Hvis de går glade hjem fra skole, så er jeg også glad”, siger han, inden pausen bliver afbrudt.

Denne gang mangler der en nøgle til et lokale i udskolingen. Den tekniske leder tager den ud af sit nøglebund og overrækker den.

”Men vi er ved at skifte låsene deroppe, og det her er den eneste nøgle, der eksisterer til den nuværende. Så jeg skal have den tilbage!”