Det var en del af den forkromede plan; at gøre det godt i den sidste praktik, så man måske blev tilbudt en ansættelse.
Og sådan gik det netop for Martin Shultz, der i disse dage har sine første timer som nyuddannet lærer på Langelinieskolen på Østerbro. En skole, som han har en rigtig god mavefornemmelse for.
“I en af mine tidligere praktikker oplevede jeg, at tingene skulle gøres på en bestemt måde. Men her på skolen har de virkelig været gode til at sige, at der er plads til at gøre det på sin egen måde. Det glæder jeg mig til,” siger Martin Schultz.
Han kommer til at have mange timer med 1.C., hvor han skal være klasselærer og undervise i dansk, engelsk og idræt.
“I den første uge kommer der ikke til at være så meget fagligt arbejde, det kommer mere til at handle om ro, og hvordan man arbejder i klassen. Jeg har ret mange ting, jeg gerne vil prøve af. Jeg har for eksempel lavet et trafiklys, som skal illustrere, hvor meget ro der skal være. Rødt lys betyder helt stille, ved gult lys må man tale lidt med sin sidemakker, og ved grønt lys er der fællessnak i klassen,” siger Martin Schultz og fortsætter:
"Jeg har også planer om at prøve en nepalesisk syngeskål af. Når man slår på den, afgiver den lyd i lang tid. Sammen med eleverne vil jeg prøve, hvor længe vi kan høre den – lyden aftager løbende, så jo mere stille man er, jo længere kan man høre den,” siger Martin Schultz.
Styr på klasseledelse
Det er selvfølgelig med en vis usikkerhed, når man starter på en ny skole. Man skal for første gang bære ansvaret på egne skuldre, i modsætning til praktikkerne, hvor man godt kan være ‘ugens gæst’, som Martin Schultz beskriver det. Men han har allerede mødt mange af lærerne på skolen i sin praktik, og har haft et rigtig godt samarbejde med sin vejleder, hvilket har fået ham til at føle sig tryg på stedet.
“Min vejleder har været god til at træne mig i klasseledelse. Jeg kunne godt have en tendens til at blive lidt for meget venner med eleverne. Ofte kan det gøres gennem nogle helt små ting, som hvordan børnene kommer ind i klassen, og hvem de leger med i frikvarteret. Jeg har især lært, at jeg hele tiden skal gøre det tydeligt for eleverne, hvad jeg forventer af dem hvornår. Og for de små klasser sker det meget visuelt, for eksempel med trafiklyset,” siger Martin Schultz.
LÆS OGSÅ: Nye lærere: Vi har måttet være benhårde fra start
Han har desuden planer om at gå dialogisk til værks, når han skal undervise. Han har selv haft nogle lærere gennem sin skoletid, som havde en meget direkte kontakt til sin klasse. Som ikke bare holdt foredrag. Det vil han også gerne praktisere selv.
“Når vi læser bog, så vil jeg stille spørgsmål løbende. ‘Hvorfor tror I, hun gør det her?’ Så børnene kommer mere med, i stedet for det bare bliver højtlæsning,” siger han.
Skole uden bøger
I en af sine praktikker mødte Martin Schultz et koncept, der inspirerede ham. Det var på en skole i Irland, som byggede på Montessori-pædagogikken. Grundtanken stammer fra italieneren Maria Montessori, som var leder at en skole for børn med mentale handicap. Det er en pædagogisk tilgang, der blandt andet lægger op til et fravalg af lærebøger.
HØR PODCAST: Ny i skolen – de unge lærere
“Eleverne på skolen arbejdede meget med hænderne. De og lærerne udviklede selv de fleste materialer. Det kunne være et verdenskort, man satte skilte på, eller billeder af fugle, man selv skulle sætte navne på. Jeg byggede vikingeskibe med dem og lavede kort med guder fra nordisk mytologi. Det var jo oplagt, når jeg var fra Danmark,” siger Martin Schultz.
“Og det vil jeg gerne tage med mig til min klasse også. Jeg kommer ikke til at sværge til en bog. Jeg har for eksempel printet nogle Minecraft-karakterer og nogle Pokémoner, som børnene kan klippe ud, farvelægge eller give navne. Hvis de bliver vilde med det, vil jeg udvikle mere materiale af den slags. For det er jo ikke noget, der lige er at finde i en lærebog.”
Ugen med de mange møder
Børnene er først kommet i skole i dag, men Martin Schultz og resten af skolens stab har allerede været i gang i en uge. En uge, som han har brugt på at forberede materialer til sin undervisning. Når der altså var tid til det. For der var rigtig mange møder.
“Vi havde fagteammøder, dansklærerne sammen, hvor vi snakkede om årsplaner. Det har jeg jo ikke meget erfaring med endnu, så jeg havde mange spørgsmål, for eksempel hvordan man laver dem rent praktisk i Meebook. Og som klasselærere snakkede vi også om klasseture og budgetter dertil,” siger han.
Desuden var der årsplanlægningsmøder, fællesmøder for alle lærere med information om for eksempel corona og teammøder for både lærere og pædagoger i 1. klasse.
“I to kan noget sammen"
Da Martin Schultz søgte stillingen på Langelinieskolen, var der to opslåede stillinger. Som han selv og hans studiekammerat Sebastian Schiang-Franck løb af med.
“Vi havde ikke turdet håbe på, at vi begge blev ansat. Men det blev faktisk en fordel for os, at vi begge søgte. For til samtalen sagde de: ‘I to, I kan noget sammen. Det vil vi gerne se mere til’. De kunne godt lide vores måde at sparre på, både før og efter afvikling af undervisningen. Så de ansatte os begge to, og i samme team,” siger Martin Schultz.
Martin Schultz er uddannet fra Københavns Professionshøjskole i juni 2020 med linjefag i dansk, historie og engelsk. Udover sin førsteklasse har han også en 2. klasse i idræt og en 4. klasse i engelsk.
Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere