Begyndervanskeligheder og nytænkning
Om tyve års skolebyggeri i Københavns Kommune 1 af 4
Indhold
Børneboom – nye skolebyggerier
Billedskolens elever forudsagde nogle af de følgende tyve års nye tendenser. Et første sprælsk forsøg med en overbygningsskole slog fejl, men tankerne lever videre. Stigende børnetal kræver flere stole og borde.
At skabe en skole
Er der én, der ved, hvad der skal være i en skole? De første nye skoler flytter ind i historiske bygninger. Den første nybyggede skole i 25 år bliver profilskole. Pædagogikken sætter præg på arkitekturen og omvendt.
Knopskydning i stedet for planlægning
Politiske intriger og beboernes kamp i årtier for at få en lokal folkeskole. Strid skaber tilsyneladende ikke en succes.
BØRNEBOOM – NYE SKOLEBYGGERIER
År 2000 er skelsættende
Eleverne på 20 københavnske folkeskoler havde travlt. De havde sammen med deres lærere meldt sig til et projekt, som Billedskolen i Tvillingehallen inviterede til at være med i – at beskrive deres ønskeskole og udføre den i plancher eller modeller.
Billedskolen udsendte oplæg til inspiration for det arkitektoniske, indretningsmæssige, funktionelle og æstetiske, og lærerne blev inviteret til forberedende møder. Det var et temmelig stort projekt med borgmesterlig opbakning. De følgende måneder var en travl periode ude på skolerne, hvor der blev diskuteret, tegnet, malet og bygget.
Elevernes færdige arbejder blev senere udstillet i Rådhushallen til de besøgendes højlydte beundring. Værkerne viste helt konkret de mange tanker og overvejelser, som eleverne havde gjort sig, og den indsigt og kreativitet, de rummer og er i stand til at give udtryk.
Året er 2000 - et på mange måder skelsættende år ikke mindst hvad angår skolebyggeri i Københavns Kommune. Udstillingen blev åbnet af skolernes daværende borgmester Per Bregengaard. Han havde et par måneder forinden præsenteret en model af vinderprojektet til den første helt nybyggede skole i København i 25 år, Utterslev Skole.
Visionære elever
Inde i Rådhushallen var der feststemning hos et par hundrede skoleelever, deres familie og andre interesserede. Borgmesteren tog udgangspunkt i eleverne:
”Børn snakker meget. Børn vil meget. Men børn har for lidt at skulle have sagt. Det skal vi gøre noget ved. Vi voksne kan lære noget om, hvad I synes er godt og skidt i de nuværende skoler. Det, vi lærer af jeres arbejde, skal bruges,” sagde han til eleverne og de fremmødte gæster på en dag med demokratisk rygvind og invitation til brugerindflydelse.
Var det mon belejlige tomme ord fra en politiker? Nej, tværtimod. Det blev langt hen ad vejen en forudsigelse om det, der kom til at indgå i de følgende års skolebyggerier. Elevernes modeller udtrykte blandt andet ønsker om mere rummelige fællesarealer, rekreative rum til fordybelse, grupperum, multimedierum, computertavler – altså smartboard, computer til alle, puderum, madkøkken, kantine med dagens varme ret, lækre toiletforhold, udendørs terrasse, havedyrkning, væksthus, planetarie, vandbassin, parkanlæg, skateboard-bane, legetårn, boldbane, svævebane, multi-klatrestativ og meget mere.
Næsten alle elevernes gode ideer kan man møde i de mange nye skolebyggerier, der er gennemført i de forløbne 16 år siden udstillingen i Rådhushallen. Ikke dem alle sammen alle steder, men flere af dem på nogle skoler.
Nogle af elevernes mest fantasifulde ideer er (endnu) ikke virkeliggjort, fx en skole udformet som en stor fisk eller den mere eller mindre svævende skole i figur som planeten Saturn. Rullende trapper, personlig tjener og cola-automat i alle klasser har ikke nydt fremme. Hvad så med en helt rund skole, som eleverne i en 5. klasse havde bygget en model af?
Jo, den forudsigelse eller vision er netop nu på tegnebrættet hos Lundgaard & Tranberg Arkitekters tegnestue, og fundamentet er lagt. Den skal i løbet af de kommende år blive til Københavns nyeste skole, Kalvebod Fælled Skole på Amager. De første elever er allerede indskrevet og startet i lånte lokaler.
Rund skole ud til naturen
Tiden er somme tider kortvarig fra fortids drømme til fremtids virkelighed. Inden længe rejser Kalvebod Fælled Skole sig fra den fugtige jordbund på Amager og skaber kulturelt modspil til den natur, som bliver dens nabo og navnebror på Kalvebod Fælled.
Skolen skal bygges på en hjørnegrund ud til fælledens store grønne område. Beliggenheden kalder på bevægelse og levende udearealer, og det var jo netop, hvad eleverne efterlyste inde i Rådhushallen. Skolens centrum bliver en visuelt åben idrætshal, der placeres inde i midten omgivet af en cirkulær skolebygning, hvis lokaler får vinduer og udsyn ud over fælleden og byen. Udearealerne ligger på ydersiden af bygningen og dermed i sammenhæng med det grønne område.
Kalvebod Fælled Skole bliver den første runde skole i Danmark og blandt de første, der har skolereformen fra 2013 som udgangspunkt. Det har givet et særligt fokus på idræt og bevægelse. Børnene på Vestamager kan se frem til en helt særlig skole fra sommeren 2018 – om alt går vel i byggeperioden.
Kapacitetsproblemer – der mangler borde og stole
Nye skolebygninger er siden årtusindskiftet skudt op i København i et tempo, som vi ikke har set i måske 100 år. Et stagnerende og senere faldende børnetal gennem 1970erne og 80erne medførte, at et større antal skoler blev nedlagt eller sammenlagt, men i 1990erne var børnetallet igen stigende, og der opstod kapacitetsproblemer.
I nogle tilfælde klarede man behovet ved at ombygge gamle bygninger til skoler og supplere med nye tilbygninger. Det skete fx med Heibergskolen i Randersgade, der fik lokaler i den tidligere Sociale Højskole, Øresundsskolen i en tidligere hospitalsbygning ved Strandvejen og HGO (Heimdals Gades Overbygningsskole) i en tidligere rugbrødsfabrik på Nørrebro – den fik dog kun en kort levetid, men bygningen rummer i dag stadig skole, Rådmandsgades udskoling.
Arkitektoniske ambitioner og pædagogisk nytænkning
Rugbrødsfabrikken havde også en farverig forhistorie som dampvaskeri, gær- og spritfabrik, og som sådan kan man sige, at den var velegnet som skolebygning – hvem har ikke i pædagogiske diskussioner prøvet at tage ordet ’uddannelsesfabrik’ i sin mund. Inspirerende var den gamle bygning i hvert fald for arkitekterne, der lagde sig i selen for at forene ombygningen med den pædagogiske nytænkning, der var central for HGO-projektet.
HGO lignede hverken ude- eller indefra en skole. Der var ingen traditionelle klasseværelser, men store rummelige lokaler til mange elever og desuden mindre kroge og nicher, hvor få elever kunne træde til side og arbejde selvstændigt. Lokalerne var fleksible og kunne indrettes til det aktuelle formål. Der var værksteder, lydstudie, fitness-lokale, dramarum, og som noget temmelig ambitiøst på det tidspunkt computeradgang i alle rum og sandelig også en tagterrasse.
Den pædagogiske idé var, at undervisningen skulle være projektorienteret, eksperimenterende og tværfaglig, hvor eleverne arbejdede med selvvalgte emner. Skoleklokken var afskaffet, og i stedet var der behovsstyrede pauser. Fagligt og indretningsmæssigt var skolen inddelt i fire temaer: det naturfaglige og eksperimenterende, det kropslige og musiske, det internationale og kulturelle og endelig det praktiske og æstetiske. Et eksperiment var det vel også, at elevdemokratiet skulle have et løft, så eleverne via en dispensation blev den største enkeltgruppe i skolebestyrelsen, dog uden stemmeret.
HGO er væk – tankerne bag lever videre
Da HGO blev indviet i 2001 var der stor entusiasme over, at så mange nye pædagogiske tanker var realiseret såvel i skolens dagligdag som i dens arkitektur. Der blev ikke sparet på de store ord i talerne ved indvielsen. Daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsen mente, at skolen var et flot og stærkt symbol på den udvikling og nytænkning, der kendetegnede Københavns Kommune, og skolernes borgmester Per Bregengaard glædede sig over, at eleverne var talstærkt repræsenteret i skolens bestyrelse.
De løfterige fremtidsudsigter for HGO holdt dog ikke. Allerede før starten var der modstand og advarsler. Helt grundlæggende var HGO et brud med, at eleverne principielt går på den samme skole gennem hele skoleforløbet. Som overbygningsskole skulle den alene modtage elever på 8. til 10. klassetrin. Naboskolerne i Hillerødgade, Rådmandsgade og Havremarkens Skole blev ændret til dens fødeskoler fra 1. til 7. klasse, og det var der udbredt modvilje imod. På forberedende møder med forvaltningsfolk, forældre og medarbejdere blev der skudt med skarpt – altså i overført betydning som det var sædvane dengang. Blandt andet ønskede mange lærere ikke at afgive elever, der var vokset op i deres varme hænder gennem de første syv skoleår.
På længere sigt viste det sig, at elevsøgningen til skolen dalede trods ambitionerne om at skabe byens mest attraktive ungdomsmiljø. HGO blev afviklet, men både de pædagogiske og arkitektoniske tanker lever videre og genkendes i efterfølgende skoleprojekter. Ideen med overbygningsskoler og en pædagogik, der retter sig mere direkte til de ungdomskulturelle strømninger, er videreudviklet og er senest ved at blive ført ud i livet på Højdevangens Overbygningsskole på Amager med fødeskolerne Gerbrand, Sundbyøster og Dyvekeskolen som elevleverandører.
Udvidelser, byggeudvalg og byggestøv
Hvor HGO nok var et temmelig sprælsk skoleeksperiment, så var der så småt taget fat på mere jordbundne skolebyggerier på flere andre skoler. Det stigende elevtal satte før og efter årtusindskiftet gang i nye bygninger til indskolingsklasser, der havde masser af kunder. Blandt andre blev Holbergskolen, Rådmandsgade, Kirsebærhaven og Husum Skole udvidet med fine bygninger til de yngste elever. Andre skoler havde længe banket i bordet og krævet udvidelser til de mange nye elever, men måtte ofte se deres byggeprojekter beskåret. Alle holdt vejret op til de årlige budgetvedtagelser i Borgerrepræsentationen.
Da byggerierne efterhånden kom i gang, blev der gjort en del tunge erfaringer med arbejdet i byggeudvalgene, hvor lærerne somme tider fik grå hår i hovedet. Københavns Lærerforening fandt det nødvendigt at invitere til kurser for lærere, der havde plads i udvalgene. Ikke mindst arbejdsmiljøproblemer i forbindelse med byggerierne skabte en del vanskeligheder – Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital konkluderede fx efter en undersøgelse: ”Lærerne på Klostervængets Skole har i en længere periode måttet arbejde under ganske uacceptable forhold med voldsomme støvgener og ganske utilstrækkelig rengøring”, og byggeriet medførte mange sygemeldinger.
Al begyndelse er svær, siger man, og alle implicerede skulle lære meget i de år, hvor skolebyggeriet startede og tog fart. Men der var også en voksende optimisme over, at nu var der endelig ved at ske noget. Skolerne havde brug for opmærksomhed.
Nogle specialskoler blev de følgende år udvidet ved at flytte ind i nedlagte almenskoler. Det stigende børnetal medførte også flere specialelever, selv om inklusionspolitikken, da den kom på banen, søgte at begrænse antallet. For eksempel er Frejaskolen rykket til den gamle Valby Skole, Frederiksgård Skole til den tidligere Hillerødgades Skole, og Skolen i Charlottegården, der kom fra den allerede i 1980 nedlagte Prinsesse Charlotte Gades Skole, ind i Frederikssundsvejens Skoles rummelige bygninger. Specialeleverne har i det hele taget været flinke til at genbruge nedlagte skolers renoverede bygninger.
Ud over tilbygninger og ombygninger ved de eksisterende skoler bliver der planlagt helt nye. Debatten om, hvordan en skole skal indrettes, blev aktuel og udbredt. På alt for mange skoler var skolebygningens fysiske grundstruktur fastlagt før 1914.
AT SKABE EN SKOLE
Ved du noget om, hvad der skal være i en skole?
Faglighed var et begreb, der blev fremhævet stadig oftere i 1990erne. Resultaterne af en læseprøve i de fem nordiske lande tændte alle alarmlamper, for Danmark lå helt i bund. Skolepolitikerne i København begyndte at interessere sig for, hvad der foregik inde i klasseværelserne. Ida Kampmann, der var lærer på Christianshavns Skole, var netop blevet ansat som fagkonsulent i dansk på mellemtrinnet, oplevede, hvordan politikerne diskuterede, hvilke faglige initiativer, der kunne iværksættes inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer. Det var usædvanligt, at politikerne nærmest trådte ind i klasseværelserne, men der var ikke tid til at vente på bedre fysiske forhold. Fra den ene dag til den anden var det slut med at sige: ’man kan ikke forhindre børn i at lære at læse, det skal nok komme’.
”Faglighed blev et indsatsområde, som der blev afsat penge til. For mig som fagkonsulent i dansk betød det, at jeg gik i gang med at få lavet læsetelte, hemse og ting og sager til stimulering af læselysten, som skolerne kunne låne og gøre sig nogle erfaringer med. Man skulle altså hverken rive ned eller bygge om. Det handlede om, hvad man kunne gøre inde i den enkelte klasse”, fortæller Ida Kampmann, der hurtigt fik nye opgaver, for forvaltningens bygningsafdeling efterlyste i den daværende udviklingsafdeling en konsulent med pædagogisk erfaring, der kunne være med til at tænke over, hvad der skal til for at bygge en ny skole.
”Den opgave fik jeg. Jeg havde ikke andre forudsætninger end, at jeg var blevet bedt om at lave de der læringsmiljøer i dansk. Men så fik jeg travlt med at tage ud og besøge skoler og institutioner, skoleledere og lærere og fik dem til at beskrive, hvad et faglokale skal indeholde, og hvad der skal til for, at det bliver godt og velfungerende.”
”Når jeg spurgte i bygningsafdelingen, hvad de syntes om mine ideer, sagde de ja, ja til det hele, for de havde ingen viden om det. Jeg følte nærmest, at det blev mit projekt alene. Men jeg havde jo garderet mig ved at snakke med en masse dygtige fagfolk – kolleger med erfaringer fra dagligdagen ude på skolerne.”
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere