Overborgmester Frank Jensen viser mistillid over for lærerne

På den baggrund har Københavns Lærerforening skrevet et åbent brev til overborgmesteren - se nedenfor:

ÅBENT BREV TIL FRANK JENSEN

I halvandet år har KL kørt en kampagne vendt mod lærerne og Danmarks Lærerforening. Ingen andre personalegrupper eller organisationer er blevet udsat for et så nedsættende og respektløst sprogbrug, som KL har anvendt. Det er dybt beskæmmende, og det har du Frank Jensen ladet været aldeles upåtalt. 

KL hævder, at man i årtier har ønsket at komme af med arbejdstidsreglerne på lærerområdet. Det er meget svært at forstå, når man tænker på, at det var kommunerne, der i 1992/93 ønskede en aftale (UFØ), der skulle sikre, at alle lærere arbejder lige så meget som alle andre - 1.924 timer om året.

Siden er der indgået adskillige aftaler, som begge parter har accepteret. Senest blev der i 2008 indgået en aftale, der af chefforhandler Mads Lebech blev karakteriseret som meget perspektivrig, fordi den giver både ledere og lærere råderum.

Borgmester Michael Ziegler gik endda så langt som at give den et 12-tal efter den nye skala. KL´s udtalelser om årtiers ønsker om afskaffelse af læreraftaler er således helt uden hold i virkelighedens verden taget i betragtning af, at det kun er 5 år siden, man med stor begejstring indgik en fleksibel professionsaftale, hvor den udskældte rigide optælling blev elimineret.

Dertil kommer, at en evaluering - foretaget af KL og DLF i fællesskab på basis af kommunernes bedømmelse - fastslår, at erfaringerne med A08 er helt overvejende positive. KL´s manglende lyst til at offentliggøre analysen afslører, at man slet ikke vil forholde sig til arbejdstidsaftalens reelle duelighed og faktiske succes.

Der bliver i disse år ellers talt meget om, at vi skal bygge vores beslutninger på viden. KL har helt åbenlyst fravalgt kendsgerninger og tilpasset sin holdning til en ændret strategi og en rolle som hårdkogt arbejdsgiver. Man benægter fakta, hvilket umuliggør et konstruktivt samarbejde. Det er da også tankevækkende, at 7 kommuner i vinterens løb indgik helt nye aftaler med de respektive lærerkredse. Det havde man næppe gjort, hvis aftalen er blokerende for nytænkning.

I København har A08 fungeret godt, og senest i 2011 blev aftalen ændret for at skaffe Børne- og Ungdomsforvaltningen, BUF et provenu på 35 mio. kroner. De knap 20 mio. kroner blev tilvejebragt ved et forlig med Københavns Lærerforening, KLF. Det resterende beløb blev af Børne- og Ungdomsudvalget fundet ved en beskæring af ´Tid til øvrige opgaver´.

Vi har ikke én eneste gang hørt fra borgmester Anne Vang eller forvaltningen, at aftalen skulle være hindrende for en videreudvikling af folkeskolen. Således har BUF og KLF faktisk i denne vinter fornyet aftalen. Vi står derfor helt uforstående over for din fulde opbakning til såvel den kradse retorik som afskaffelsen af en velfungerende aftale i din hjemkommune.

I de såkaldte forhandlinger har KL ikke engang villet acceptere et aftaleforslag fra DLF, som indeholdt helt almindelige regler (om opgørelse af arbejdstiden, varslingsbestemmelser m.m.) taget fra andre kommunale faggruppers aftaler. Som det ser ud nu, vil KL ikke tilbyde almindelige normale arbejdstidsregler.

Vi gik og troede, at din snak om en tillidsdagsorden var noget, der skulle præge hele din politiske stillingtagen. Vi må konstatere, at vi har taget fejl. Ved 100 % at bakke KL´s uforsonlige linje op har du aktivt støttet en rigid arbejdsgiverholdning, der udtrykker mistillid til lærerne og deres organisation.

Tillid er ikke bare noget, man snakker om eller hylder i skåltaler. Tillid skal vises i praksis.

Aftaler mellem en arbejdsgiver og lønmodtagernes organisation bygger grundlæggende på en tillid mellem de to parter. Naturligvis er der interessemodsætninger, men aftalesystemet bygger på, at man vil indgå en aftale, som er til gavn for begge sider.

Det medfører en ansvarliggørelse, som det danske velfærdssamfund har nydt godt af i årtier. Indgåelse af aftaler har skabt en stabilitet på arbejdsmarkedet, som mange lande misunder os. Det er præcist blevet udtrykt således: Kontrol er godt, tillid er billigere.

Arbejdsmarkedsforskere fastslår, at Danmark er verdensmester i tillid, og at det er vores største konkurrencefordel. Dén har du nu været med til at intimidere, fordi KL fra starten ikke har ønsket at indgå en aftale overhovedet.

På trods af talen om ´normalisering´ har man villet afskaffe alle regler for lærerne. En helt utrolig situation og fuldstændig uset på arbejdsmarkedet. Det er nedslående, at du helhjertet har støttet KL´s strategi og retorik.

Erik Fabrin udtalte 12. april: ”Vi har diskuteret det her i årevis, og vi flytter os ikke. Jeg ser kun én løsning, og den er, at lærerne giver efter.” Det illustrerer, at det ikke handler om reelle forhandlinger, men om diktat.

KL vil ændre det nuværende system, hvor rammerne omkring undervisningen bliver aftalt mellem skolelederen og tillidsrepræsentanten med respekt for lederens ret til at lede og fordele arbejdet. En rammesætning der som nævnt har fungeret godt her i byen.

I stedet for at man er fælles om at definere opgaverne og finde dem, der skal løse dem, skal det afgøres ved bilaterale drøftelser mellem leder og lærer. Det er en anakronistisk model byggende på ensidig lederstyring.

Oven i dette melder spørgsmålet sig, om KL vil give skolelederen fuld frihed, så denne kan vælge at indgå aftaler med lærerne. Moderniseringsstyrelsen vil nemlig berøve gymnasierektorerne den mulighed.

Dertil kommer, om KL vil tillade kommunerne at indgå aftaler med den lokale lærerforening. Hvis det ikke bliver muligt, har du været med til at undergrave dine, BR´s og forvaltningernes handlemuligheder. Det kommunale selvstyre vil dermed blive sat ud af kraft. Vi håber, at du gør dit til for at forhindre denne katastrofe.

Vi troede, at dét du udtalte, inden du blev overborgmester, holdt vand. Det har det desværre ikke gjort i denne vigtige sag. Du fortalte, at New Public Management styringen, som har redet den offentlige sektor som en mare, var passé, og at du havde erfaringer med mere tillidsbaserede systemer fra progressive virksomheder. Dém ville du bygge på.

Du har ikke som omkring 200 kommunalpolitikere – heriblandt 3 københavnske SF´ere ? udtrykt harme over KL´s hårde retorik. Du har med din tilslutning i KL´s bestyrelse til både forhandlingsstrategien og lockouten ensidigt placeret dig på KL´s topforhandleres side på trods af, at KL kører en helt anderledes linje, end Københavns Kommune hidtil har fulgt.

Vi kan nu med beklagelse konstatere, at København i denne sag har lagt sig fladt ned på maven for KL og dermed bragt sig uden for indflydelse. Det lover rigtig skidt for fremtiden, ikke kun for lærerområdet, men for alle faggrupper.

Det er gymnasielærerne og lærerne denne gang. Men med udsigterne i Vækstplan DK bliver det andre ansatte næste gang i 2015. Det vil skabe demotivation og forårsage, at de ansatte bliver presset over i en ren, ufrugtbar lønmodtagerrolle.

For lærerne bliver det utroligt svært at være med til at genskabe en tro på en tillidsdagsorden i København. Vi har med mismod konstateret en foruroligende tavshed ikke kun fra dig, men fra hele det politiske spektrum i BR bortset fra Enhedslisten.

Det vil helt sikkert blive husket på valgdagen i november.

Vi ønsker politikere, der har mod og mandshjerte til at sige fra over for tilbagevenden til forældede ledelsesformer, og som evner at fremlægge en progressiv politik i forholdet til de ansatte byggende på aftaletraditionen i forståelse af, at aftaler er særdeles nyttige, værdiskabende, stabiliserende og en helt håndgribelig måde at udtrykke tillid på.

Med venlig hilsen

Jan Trojaborg, formand