Bodil Jensen er tilsynsførende på kolonien Feriegården. Sammen med hendes mand, som døde for nogle år siden, har hun pligtopfyldende passet ejendommen i 39 år. I de første 14 år arbejdede Bodil som økonoma på kolonien og stod for madlavningen, når sommerholdene og lejrskolerne rykkede ind i kortere og længere perioder. Nu viser hun kolonien frem og ærgrer sig over, at bygningerne mange steder er nedslidte.
- Vinduerne er ikke tætte længere, og de kan ikke males mere, så de skal udskiftes. Om vinteren sner det ind ad sprækkerne ved dørene, så der ligger vand på gulvet.
Listen virker lang og uoverkommelig, når Bodil remser op, mens hun går rundt mellem bygningerne. Taget bærer præg af de mange forskellige taglapninger her og der. Et enkelt sted under et tagudhæng over dørene til værelserne, er det et stort hul, hvor vandet løber ned, når det regner. Bodil ryster lidt opgivende på hovedet.
- Det vil jeg tale med Søren om, siger Bodil, mens hun peger på hullet, vinduerne, gavlen, murværket og taget. Søren Freiesleben er Koloniernes forretningsfører. Sammen med politikere fra Børne- og Ungdomsudvalget, repræsentanter fra forvaltningen og bestyrelsesmedlemmerne i Københavns Lærerforening kommer han i dag med bus fra København. De er alle på kolonitur rundt i Odsherred for at besigtige kolonierne Højbjerghus, Skamlebæk og nu Feriegården, hvor Bodil går rundt i solskinsvejret og venter på gæsterne i bussen.
Det har i mange år været en særlig tradition, at Kolonikontoret inviterer på en to dages kolonitur. Kolonierne administrerer Københavns Lærerforenings 30 kolonier, som ligger langs kyststrækningerne rundt om i landet. Hvert andet år er politikerne, forvaltningen, Koloniernes repræsentanter og KLF’s bestyrelse på fælles udflugt, for at se hvordan kommunens tilskud anvendes, blandt andet til renovering af kolonierne. En sidegevinst ved turen er det uforpligtende samvær mellem deltagerne, som til dagligt samarbejder og forhandler om forholdene i den københavnske folkeskole.
Ankomst Feriegården
Med i bussen fra København sidder borgmester Pia Allerslev (V), Jan Andreasen (A), Gorm Gunnarsen (Ø) Henrik Svendsen (DF) og Tommy Petersen (B). De mangler flertallet af kollegerne fra udvalget men er solidt flankeret af administrerende direktør Else Sommer, direktør Steen Enemark Kildesgaard og sekretariatschef Kristina Koch Sloth. Hele Københavns Lærerforenings bestyrelse er med sammen med Koloniernes konsulent Gitte Nemholt og forretningsfører Søren Freiesleben. Sammen har de sidstnævnte arrangeret og planlagt turen rundt på kolonierne, som på førstedagen afsluttes med middag og aftenhygge. Det er ingen hemmelighed, at kolonierne er i forskellig stand. Nogle af kolonierne står fuldstændig istandsatte, mens andre er nedslidte, og et stort renoveringsarbejde er tiltrængt.
Det kan Bodil på Feriegården tale med om. Hun kender hvert et hjørne på ’sin’ grund og ved, hvor der skal repareres, og hvor man kan lappe.
På den lille støvede sommerhusvej, hvor et bøjet skilt viser, at hastighedsbegrænsningen er sat til 20 km i timen, triller den store københavnerbus langsommeligt ned mod kolonien og Bodil Jensen, som tålmodigt venter med hænderne samlet bag ryggen. Bussen tager et sidste elegant sving ind på gårdspladsen, inden de nysgerrige gæster kan træde ud på græsset foran Feriegårdens blåmalede vinduer og kalkede facader. Smilene breder sig hurtigt blandt forsamlingen, og der bliver hilst høfligt på Bodil, som byder velkommen. Feriegården er i denne uge udlejet til en 3. klasse fra Kildeskolen, en friskole i Valby. De har gæstfrit indvilliget i at tage imod gæsterne fra byen, som til gengæld hurtigt kan se den afslappende stemning, der breder sig, når man er på lejrtur med sin klasse.
Bodil hiver forsigtigt fat i Søren. Der er lige nogle ting, som skal drøftes. For Søren er det ikke noget nyt. På mange af de kolonier, som KLF ejer, er det ærekære tilsynsførende, som brænder for deres koloni. De har alle små og store lister til nyindkøb, tiltrængte udbedringer og listen med strengt nødvendige reparationer. Tilskuddet fra kommunen har i de seneste 20 år været udsat for en række nedskæringer, som tilsammen har medført en halvering af de penge som kommunen i en lang årrække havde ydet frem til 1990. Dengang lå tilskuddet på 16 millioner kroner årligt. I dag bidrager Københavns Kommune med et tilskud på 10,7 millioner kroner. Sideløbende har Kolonierne, for at øge indtægterne, udlejet kolonierne således, at private også kan anvende kolonierne i ferieuger og weekender. Samlet set udlejede Kolonierne deres bygninger ud for næsten 8 millioner kr. i 2013, hvor omkring 40.000 feriegæster indlogerede sig på sommerkoloni, lejrskole eller private ophold. Indtægterne matcher dog ikke udfordringerne med renovering og vedligehold af kolonierne.
Henne Bad solgt
Efter lange, grundige forhandlinger med forvaltningen i efteråret, fik Kolonierne sidste år mulighed for at sælge kolonien Henne Bad, ved Vesterhavet. Udlejningen af kolonien havde i årevis været svigtende, og udgifterne oversteg indtægterne. Salget af Henne Bad, som Københavns Lærerforening erhvervede sig i 1955, indbragte 10 millioner kroner, som nu skal bruges på de mange tiltrængte bygningsarbejder, der i årevis har hobet sig op.
Turen rundt på kolonierne, som også går til Nørrevang, Eriksminde og Skansen i Rørvig, har det overordnede formål at vise politikerne og forvaltningen, at deres beslutning om salget af Henne Bad er den rigtige, og at pengene hurtigt kan blive brugt. Det er tiltrængt. Provenuet fra salget vil kunne løfte en stor del af det renoveringsefterslæb, der er, men ifølge Søren Freisleben rækker pengene desværre ikke til at renovere alle kolonierne.
- Det vil kunne hjælpe en del på tingene, men der er flere steder, som trænger, og som vi ikke kan få lavet for pengene, selvom 10 millioner er mange penge.
Derfor håber Søren Freiesleben, at Kolonierne også kan få tilladelse til at sælge kolonien Oldemark, som ligger på Ærø. Kolonien udlejes stort set ikke og minder i den sammenhæng om forholdene omkring Henne Bad. Desværre kan Oldemark ikke på samme måde sælges for et lige så gunstigt beløb som kolonien ved Henne Strand. Søren Freisleben vurderer forsigtigt:
- Jeg vil tro, at vi kan få et sted mellem 7–800.000 kroner for Oldemark, men det vil så også give tilskud til nye vinduer på 3–4 kolonier.
Søren håber også, at Kolonierne i de kommende budgetter fra kommunen kan få en lidt større pose penge til driften.
- En ting er, at vi kan modernisere kolonierne med de penge, vi har fået fra salget af Henne Bad, men hvis vi ikke løbende vedligeholder bygningerne, så er vi lige vidt om 10 år.
Derfor er Søren også glad for, at politikere og forvaltning har prioriteret at deltage i arrangementet, som han mener er vigtigt for forståelsen af det betydningsfulde arbejde, lærerne udfører på sommerkolonierne, og:
- Formålet med turen er jo at være sammen med forvaltningen og vise dem, hvad kommunens penge går til på vores kolonier, og hvilke behov vi har for at kunne drive en koloni.
Bare én million ekstra
Der er en god stemning blandt gæsterne. Nysgerrigt defilerer de forskellige rundt mellem bygningerne, hvor enkelte kigger forsigtigt indenfor. I køkkenet står nogle af lejerne, som er på kolonien, og svarer på spørgsmål om deres ophold. Udenfor lyder der ivrige børnestemmer rundt om på grunden. De voksne på kolonien har arrangeret en aktivitet med forskellige poster, der alle er bemandet med en voksen, der byder på sjove udfordringer til de skiftende hold. Bag Feriegården ligger landet fladt ud mod Sejrøbugten med et smukt lyngtæppe der strækker sig ud mod horisonten, hvor den flotte blå sommerhimmel indrammer udsigten. Flere forvaltningsspidser og politikere stimler op for at nyde synet.
- Det er fantastisk, så smukt her er, lyder det på skift fra mængden. Udsigten fejler bestemt ikke noget.
- Hvis de bare ville give én million ekstra, udover den million der skal medvirke til at få ventelisterne til kolonierne nedbragt, så vil jeg mene, vi kunne holde niveauet på kolonierne rigtig pænt. Siger Søren Freiesleben efter sin rundtur på kolonien. Søren kender alle kolonierne særdeles godt. Hvert år besøger han kolonierne både i sommerhalvåret og uden for udlejningssæsonen. Det er vigtigt at have føling med det arbejde, der foregår på kolonierne, både hvad angår den almindelige drift men også vedligeholdelsen. Derfor er det heller ikke tilfældigt, hvor turen går hen sammen med forvaltning og politikerne. For Søren er det vigtigt, at de ikke kun ser de steder, der trænger til en kærlig hånd, men også kolonier der fremstår moderniseret.
Forståelse for lærerne
Jan Andreasen er medlem af Børne- og Ungdomsudvalget for Socialdemokraterne. Han har været med et par gange på de arrangerede koloniture. Han er begejstret for turene og mener, det er godt, at politikerne kommer ud og med egne øjne ser, hvilken stand kolonierne er i:
- Vi er jo fælles om det. Økonomien i det her er jo både kommunens og lærernes – det er jo sådan set et partnerskab, det gør jo, at vi alle sammen har et eller andet indover det her, hvis det skal fungere ordentlig. Han er ikke i tvivl om, hvor vigtigt kolonilivet er for byens børn:
- Det at komme på koloni er rigtig værdifuldt for mange børn. Det samme gælder for mange skoleklasser. Det giver et andet sammenhold, når man kommer tilbage.
Jan taler af erfaring, han underviser selv på en ungdomsuddannelse og ved, hvad det vil sige, når man vender hjem fra en studietur. Der er flere paralleller.
Begejstringen for koloniernes arbejde og den store indsats, lærerne på sommerkolonierne yder, er nem at spore hos Jan. Han virker imødekommende over for den situation, lærerne står i, med de udfordringer skoleåret byder på. Derfor er der også forståelse for de deltagende læreres behov for at skifte emne i dagens mange samtaler.
Jan Andreasen kan godt fornemme, at bestyrelsesmedlemmerne i KLF har meget på hjerte.
- Der er rigtig mange ting som fylder. Der er store problemer lige for øjeblikket, og så det jo sådan set meget godt at få dem formuleret i stedet for at sidde i et formelt forum.
De mangeartede samtaler, som starter og slutter i løbet af de forskellige besøg på kolonierne, er gode for relationerne mellem politikerne og fagforeningen, mener Jan og henviser til middagen om aftenen, der byder på afslappet diskussion ved bordene.
- Det jo sådan set meget fint at sidde over et glas rødvin eller en citronvand og tale om tingene.
Uformelle dagsordner
Feriegården er den sidste koloni på dagens rundtur, inden gæsterne stiger ombord på bussen for at indlogere sig på Højbysø Hotel. Hotellet er tidligere kendt som Højby Plejehjem, og stedet bærer i nogen grad fortsat præg heraf. Alle deltagere får tildelt eget værelse med bad og toilet – noget anderledes fra det autentiske koloniliv.
Før middagen begynder, dukker de indbudte gæster op i en noget mere stilet udgave. De korte shorts er udskiftet med lange bukser. Nu gælder det aftensmaden og det hyggelige selskab. For bestyrelsesmedlem Nina Boertmann handler det dog om meget mere end blot hyggeligt samvær:
- Vi er heldige, at vi kan bruge kolonierne som anledning for at mødes med politikerne under mere uformelle rammer, smiler Nina, som er med for første gang på de traditionsrige koloniture. Hun glæder sig til at få talt med udvalgsmedlemmerne og tale folkeskole.
- Jeg vil gerne høre, hvad de tænker om skolen og den udvikling, vi er inde i, uden en fast dagsorden, men hvor vi kan få en fri drøftelse.
Nina er dog også bevidst om, at selvom man personligt har en dagsorden med under armen, så skal man være forsigtig med at forsøge at plante ideer hos politikerne.
- Det bliver for søgt, men det er da klart at jeg har nogle ting, jeg gerne vil tale med dem om. Nina peger selv på, at spørgsmålet om lærernes muligheder for fremover at kunne tage på sommerkoloni er et centralt emne, som hun gerne vil høre politikerne om. For hvis lærerne skal være på skolen den første og sidste uge af elevernes skoleferie, hvem skal så tage med børnene på koloni?
- Jeg tror, det er vigtigt at gøre politikerne opmærksomme på, hvor store konsekvenser deres beslutninger har. Og give dem et indblik i en skoles økonomi og hvordan man egentlig tænker tid og penge sammen på en skole.
Under middagen bliver der talt flittigt ved bordene, hvor bordkortene har blandet forsamlingen således, at politikere, forvaltning, kolonifolk og bestyrelsesmedlemmer sidder mixet godt sammen. Der bliver talt og lyttet. Forskellige udsagn prøves nysgerrigt af. Hvem vil bruge sine tre ugers sommerferie på at tage på sommerkoloni, hvis det er de eneste uger der er ledige? Er man klar over, hvad man mister, hvis uddannede lærere ikke tager af sted med de store skolehold?
Musik og politik
Formand Jan Trojaborg er i særdeleshed i hopla og skaber de musikalske rammer for aftenens arrangement. I autentisk kolonilærerstil dirigerer og akkompagnerer formanden med stemme og guitar selskabet gennem flere velkendte kolonisange. Afslutningsvis igangsætter den sprudlende underholder en kanon, som tilmed kræver, at alle skal stampe i gulvet og knipse med fingrene i passende rytme – en udfordring som skaber kvaler hos en del, hvor koordineringsevnen halter. Til gengæld giver det plads til højlydte grin i lokalet. Trods den løsslupne stemning er der også solide tilkendegivelser om arrangementets værdi for de fælles relationer. Både Jan Trojaborg og borgmester Pia Allerslev kvitterer for invitationen ved at takke Kolonierne for arrangementet. Pia Allerslev understreger vigtigheden af at fastholde det positive og konstruktive samarbejde mellem politikerne, forvaltningen og lærerforeningen.
For Henrik Svendsen, som ved kommunalvalget i november sidste år blev valgt ind i borgerrepræsentationen for Dansk Folkeparti, er kolonierne noget helt særligt. Som uddannet lærer har Henrik i snart 30 år været på sommerkoloni. Han deltager selv levende i diskussionen ved bordet.
- Jeg kan høre, at snakken går livligt rundt omkring ved bordene. Der kan være nogle ting, som man ikke har en fælles forståelse for, som man måske kan få en fælles forståelse for. Jeg ser det som positivt, at så mange er med. Det er forhåbentligt til gavn for børn og unge i kommunen. Det er jo det, det i bund og grund handler om.
Efter middagen præsenterer Søren Freiesleben Koloniernes aktiviteter og opsummerer de prioriteringer, Kolonierne foretager i forbindelse med sommerens feriekolonier. I år søgte over 4.500 københavnske skolebørn om at komme på feriekoloni. De kommende udfordringer om lærernes mulighed for fortsat at kunne tage med på koloni om sommeren bliver flere gange nævnt.
Det samme gør sig gældende for det værditab, Kolonerne kan forudse, når der med de nye arbejdstidsregler ikke længere gives tid til en sociallærer, der kan varetage koloniernes arbejde på skolerne med at uddele og ikke mindst indsamle kolonisedler fra klasserne. Hvordan sikrer vi, at den føling med eleverne på skolen, som sociallæreren havde, fortsat har sit fokus, hvis skolelederen står med ansvaret for uddelegeringen af opgaverne i forbindelse med fx koloniansøgninger? De mange betragtninger så ud til at give stof til eftertanke men spørgsmålet er om løbet er kørt med de uheldige beslutninger, som politikerne har foretaget.
Søren Freisleben slutter sit oplæg af med at dele et læserbrev ud, som nogle kolonilærere fra Amager Fælled Skole har skrevet til Politiken. Sammen med brevet er der nok en hel del indtryk, som nattesøvnen kan bearbejde.
Unikt møde
Formentlig et det helt unikt i Danmark, at den slags ture på kommunalt plan finder sted, ikke mindst set i lyset af lockouten som stadigvæk, med god grund, har skabt dybe ar i relationerne til politikerne og KL. Det vidner om, at viljen til samarbejde og dialog er til stede, ikke kun hos politikerne, men også hos forvaltningen og KLF. De kommende måneders arbejde med budget, skolereform og koloniernes økonomi vil vise om den gode dialog fortsætter, og om politikernes velvilje og lydhørhed kan bære efteråret igennem.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.
Vær den første til at kommentere