Skolefolkemøde for fuldt blus

Helt oppe under taget på Sølvgade Skole ligger biblioteket, og denne dag summer det af liv fra alle kroge. Rundt om i små grupper og med computere, plancher og tusser sidder elever og planlægger og skriver ned. Det er en blandet flok af elever fra 5.-8. klasse fra seks forskellige københavnske skoler, men de har et fælles mål: At planlægge et kæmpe skolefolkemøde ud fra temaet ”Det gode skoleliv”.

4. juni bliver Hans Tavsens Park på Nørrebro forvandlet til et skolemekka. I fem telte skal forskellige temaer, der relaterer sig til folkeskolen, elever og undervisning tages under kærlig behandling af elever og ikke mindst en række debattører, som eleverne selv har inviteret. 

Sparring med erfaring

En af grupperne har ”Forskellighed i mangfoldighed” som tema, og deres plan er at lokke publikum til deres telt med debatter om feminisme, religion og LGBT, og paneldeltagerne tæller blandt andet Twerk Queen og Özlem Cekic.

”Hvem er ansvarlige for at stolene bliver skiftet ud, så det passer til antallet af deltagere i panelet? Hvor mange mikrofoner skal I bruge? Hvordan kan I aktivere publikum, vil I lave et skilt med spørgsmål eller…”. Spørgsmålene er mange fra Mads Randbøll Wolff til eleverne. Til daglig arbejder han med at arrangere demokratifestivaler og folkemøder i både Danmark og Norden, og han er derfor vant til at stille både de høj- og lavpraktiske spørgsmål. Derudover er han også medlem af skolebestyrelsen på Katrinedals skole i Vanløse.

”Vi vil mødes en dag udover det her, så vi kan få planlagt spørgsmål til deltagerne og sådan noget,” svarer en af pigerne i gruppen.

”Husk også at tale med kommunikationsgruppen. Det er oplagt at gøre reklame for jeres event, ved at fortælle nogle af de historier, der skal debatteres,” råder Mads Randbøll Wolff.

Elev: Det var mere faste rammer sidste gang

En af eleverne i gruppen er Osvald fra 6. klasse på Sølvgades Skole. Han har allerede erfaring med folkemøder, da han også var med til at styre debatter, da Sølvgades Skole holdt det første skolefolkemøde i efteråret 2017. Han ved derfor, hvordan det føles, når alles øjne pludselig hviler på én, men alligevel er forberedelserne til dette skolemøde slet ikke som det sidste.

”Vi skal selv bestemme emner og finde på events, og hvem der skal med. Det var mere fastlagt og styret af de voksne sidste gang,” fortæller Osvald. Hans gruppe består blandt andet af elever fra Skolen på Islands Brygge og Nørre Fælled Skole, og derudover er der også en fra Ungerådet med.

”I starten syntes jeg, det var lidt spøjst at møde elever fra andre skoler. Hvad skulle vi snakke om? Men nu har vi et fælles emne, og det er rigtig godt. Jeg er også i en ren pigegruppe, og de ser tingene lidt anderledes,” fortæller Osvald. I det hele taget ser han frem til at møde en masse glade mennesker den 4. juni.

”Jeg håber, der kommer mange tilskuere, som synes vores emne er spændende, så det ikke bare bliver et tomt telt.”

Elevernes selvbestemmelse er central

Netop det elevstyrede er en stor forandring fra sidste folkemøde fortæller Kim Stenholm Paulsen, skoleleder på Lundehusskolen. Han er – udover eleverne – en af primus motorerne på projektet. For to år siden fik han stablet det første skolefolkemøde på benene, da han var skoleleder på Sølvgades Skole.

LÆS OGSÅ: Sølvgades Skole starter skolefolkemøde i Kongens Have

”Det var meget mere voksenstyret sidst. Jeg er spændt på, om alle invitationer er sendt ud, og jeg havde helst set, at det var gjort for lang tid siden. Men der skal jeg have ro i maven,” fortæller han og understreger, at næste gang skal der strammes mere op på tidsplaner og planlægning.

”Det nye ved dette skolefolkemøde er samarbejdet og debatten på tværs af skoler. Eleverne får øjnene op for de andre skoler samtidig med, at de fortæller om det gode ved deres egen skole. Det er en vigtig proces. Udfordringen er at finde ud af, hvordan elevrepræsentanterne tager det ejerskab og commitment tilbage til skolen, og får engageret hele klassen,” siger Kim Stenholm Paulsen. 

Lærer: Svært, men eleverne kan lide det

Lennard Hansen er kontaktlærer for elevrådet på Lykkebo Skole, og sammen med en kollega tager de på skift ud og er med til at støtte eleverne i forberedelserne til skolefolkemødet. Han ser eventet som et godt koncept.

”Det er en god måde at markedsføre folkeskolen og specielt eleverne. Eleverne præsenterer ideer til, hvordan den københavnske folkeskole skal se ud. Det er dejligt at opleve, at alle aktører tager det seriøst, hvad enten det er borgmestre eller andre,” fortæller han.

”Vi oplever, at eleverne synes, det er svært, men de kan lide det, og de føler, at der bliver lyttet til dem,” fortæller Lennard Hansen. Han understreger, at det dog kræver en del planlægning at få alle ender til at mødes for både elever og lærere, men for hans skoles vedkommende har der været sat tid af til det. 

"Det vigtigste perspektiv er elevernes ..."

I 2017 var det kun en enkelt skole, der stod bag Skolefolkemødet. I år er seks skoler gået sammen, så det naturlige er at spørge, hvad ambitionerne egentlig er for fremtiden?

”Det vigtigste perspektiv er elevernes, og det skal holdes for øje. Vi kan godt invitere forlag, andre organisationer og lignende, men hvem er det så, der kommer til at styre? Hvis det skal være på elevernes præmisser, så kan det være farligt at gøre det for stort. Småt kan også være godt,” siger Kim Stenholm Paulsen og tilføjer, at den efterfølgende evaluering må vise, om det er for lidt at sætte fire timer af til arrangementer, der involverer seks skoler.

Måske eventet i fremtiden skal holdes over flere dage, måske der skal inviteres flere skoler til at deltage. Det vil vise sig 4. juni, når skolefolkemødet skal stå sin prøve.

Følg forberedelserne på Facebook.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.