Skolesamarbejde og højt humør til årets Skolefolkemøde

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da lærere, elever og forældre strømmede til årets Skolefolkemøde på Nørrebro. Under overskriften ”Det gode skoleliv” samlede seks københavnske folkeskoler i tirsdags – dagen før Grundlovsdag og folketingsvalget – interesserede til debat om blandt andet samarbejde på tværs af skoler, klima og mangfoldighed. Og det var eleverne selv der havde arrangeret folkemødet.

”Det har givet os rigtig meget at være med til at planlægge Skolefolkemødet. Vi har fået lov til at opleve den sammenhængskraft, der opstår, når unge går sammen med et fælles mål. Vi kan skabe et forum, hvor unge får en stemme i samfundet”, lød den energiske åbningsreplik fra tre af de skoleelever, der har været med til at planlægge Skolefolkemødet.

Eleverne havde også taget et spørgsmål med til børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S), der var mødt op til åbningen af folkemødet: ”De voksne er ret ubeslutsomme og mener, at vi er store nok til at tage ansvar for vores egne handlinger, når vi er 15 år, men burde vi så ikke også kunne stemme til folketingsvalget?”.

Med smil på læben svarede borgmesteren, at krydset på stemmesedlen kun er én måde, man kan få indflydelse på i samfundet. 

”En endnu vigtigere måde er, som I gør, at facilitere en samtale, facilitere at man går sammen og gør noget”, lød svaret fra borgmesteren, der blandt andet fremhævede den svenske klimaaktivist Greta Thunberg, der har startet den globale kampagne ”Skolestrejk for klimaet”.

Skolefolkemødet er (endnu) ikke en global bevægelse, men det er dog eleverne på de seks københavnerskoler, der har besluttet, hvilke emner der skal debatteres, hvem der skal inviteres og har stået for organiseringen af folkemødet. De har dog fået en hjælpende hånd, fortæller Lars Løvdal, der er musiklærer på Sølvgades Skole, og som i dagens anledning står for lyden til de mange debatter. Ifølge ham er det godt, at eleverne oplever et andet skolesyn end læringsmålstyringen. 

”Det er godt, at de oplever et andet læringssyn. Skolefolkemødet spiller ind i hele den Grundtvigianske tankegang og dannelsesskolesynet”, siger han og forklarer, at det ikke kun er på selve folkemødedagen, den demokratiske dannelse skal spille en rolle i skolen: ”Det er jo oplagt også at bruge det i dansk, samfundsfag og historie, og så er det rigtig godt med det her samarbejde mellem skolerne”.

Mens Lars Løvdal knokler med teknikken, er der trængsel ved Københavns Ungeråds stand i den anden ende af parken. Her står Drømmenes By, hvor besøgene kan skrive forslag til, hvordan de synes dagligdagen i den københavnske skole bliver bedre. 

”Vi gør det for, at vi kan tage de unges holdninger med til politikerne”, forklarer Ungerådets talsmand Celine Balmer, mens hun fremviser de cylindere, hvor teltets gæster kan smide røde, blå og gule plasticbolde efter den mærkesag, de mener er vigtigst. Boldene taler sit tydelige sprog: klima skal på skoleskemaet.

Elevernes folkemøde

Der er i det hele taget masser af aktivitet i Hans Tavsens Park denne eftermiddag, hvor omtrent 150 mennesker, hovedsageligt elever, kan besøge et par håndfulde forskellige tematelte. I et telt kan der byttes tøj til gavn for miljøet. I et andet kan besøgende prøve at kode på bærbare computere. I et tredje telt kan man prøve at flyve med droner. Og mens mange elever løber rundt mellem teltene, spiller yo-yo og de allermindste tegner med kridt, er der masser af debat på de tre scener.

En af debatterne handler om samarbejde på tværs af skoler, både om valgfag, sportsarrangemeneter og elevaktiviteter. Her stod Bobby, der er elev på Skolen på Islands Brygge, og styrede debatten mellem Klaus Mygind (SF), Carolina Magdalena Maier (Alt.), to skoleelever og en skoleleder. På græsset foran debatscenen står Bobbys lærer, Bjørn Lyksgård.

”De elever, der har været med til at planlægge og styre debatterne, tror jeg får rigtig meget ud af det. De lærer utrolig meget af hele den her proces, både med at planlægge og ved at tage en rolle på dagen. Bare det, at man er herude og møder elever fra andre skoler og har gode snakke er givende. Alt i alt tror jeg, der kommer et godt udbytte ud af det”, lyder det fra Bjørn Lyksgård. 

Han synes også tiden er godt givet ud, selvom det ikke er en almindelig skoledag. 

”Det er ikke spild af en skoledag. Jeg synes, det er rigtig godt givet ud for de elever, der får rigtig meget ud af det”, siger han.

Foran scenen, hvor næste debat om skolesamarbejdet skal til at starte, står Casper Linnet, der også er lærer på Skolen på Islands Brygge. Ifølge ham kan Skolefolkemødet føre til mere politisk debat på skolerne. 

”Jeg tror, det betyder, at lærerne får opmærksomhed på, at eleverne har en stemme og har nogle holdninger og synspunkter. Man får indblik i, hvad det er, de unge selv tænker og tror på, hvad de synes, der er behov for, og hvad de gerne vil have indflydelse på. Det er vigtigt at få taget den debat med dem”, lyder det fra Casper Linnet, der også mener, det er vigtigt, at de voksne holder fingrene væk. 

”Det er vigtigt at eleverne selv er motiveret og har drevet arrangementerne frem. Vi skal ikke komme udefra som voksne. Det er noget eleverne helt af sig selv har fundet og bragt til debat. Det er en af de vigtigste ting ved folkemødet”, siger han.

Inspirationen til Skolefolkemødet kommer fra det store, politiske folkemøde på Bornholm. Men ifølge en af initiativtagerne, Kim Stenholm Paulsen, der er skoleleder på Lundehusskolen, skal Skolefolkemødet ikke overtages af de politiske partier og interessenter. 

”Det, vi skal holde fast i, er, at det er os skoler, der arrangerer skolefolkemødet. Vi skal være varsomme med hvis Københavns Lærerforening, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og politiske telte kommer med. Så bliver elevernes stemme overtaget af de voksne”, siger Kim Stenholm Paulsen. 

Han forklarer videre, at det er vigtigt at vise eleverne, hvordan demokratisk debat bør foregå. 

”Når jeg ser eleverne stå oppe på scenen kan jeg se, hvor meget de vokser. Det er fantastisk, at alle skolerne kan vise, hvad de arbejder med til hverdag. Jeg synes, det er fantastisk, at vi er lykkedes med det her projekt. Mange af dem der er her oplever en festdag med demokratisk dannelse. Det er vigtigt at eleverne oplever, at man kan mødes og være uenige uden at stå og råbe af hinanden. At Facebook er et kapitel for sig, men i den virkelige verden taler vi ordentligt og har gode debatter”.

Skolefolkemødet er vokset gevaldigt i størrelse siden Sølvgades Skole selv i 2017 afholdte folkemødet i Kongens Have. Denne gang er seks skoler med, men ifølge Kim Stenholm Paulsen kan det fremover sagtens udvides til endnu flere skoler og andre kommuner.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.