Små ændringer kan gøre en stor forskel for lærerne i København

Skoleåret er kun lige startet, men allerede nu konstaterer vi i Københavns Lærerforening (KLF), at mange lærere er presset ude på skolerne.

Bestyrelsen i KLF er i fuld gang med skolebesøg på alle folke- og specialskoler i byen. Vi kommer rundt for at høre om arbejdsvilkårene og lærernes mulighed for at løse opgaverne tilfredsstillende.

Desværre bliver vi mødt med stærkt bekymrende udsagn som ”… allerede i den anden uge efter skolestart virker kollegerne udbrændte …”, ”Lærerne her på skolen er blæst bagud af arbejdspresset allerede nu. Vi er så trætte og har svært ved at hænge sammen”, og ” Vi hænger i med neglene. Én er allerede blevet stress-sygemeldt”.

Noget af det, som går igen og igen på skolerne, er, at undervisningstimetallet er for højt. Der er for mange opgaver, kurser, indsatser og møder, som kommer dumpende fra ledelsen eller forvaltningen som ’skal-opgaver’.  Det virker som om, der kun er et sted at tage tiden fra, nemlig lærernes tid til forberedelse.

Kvaliteten i kerneopgaven – undervisningen – og ikke mindst relationsarbejdet i forhold til eleverne forringes, og det påvirker lærernes arbejdsmiljø negativt. Flere lærere, som har arbejdet i andre kommuner, siger, at de aldrig i deres lærerliv er blevet pålagt så mange opgaver. De er ligefrem rystede over mængden af opgaver i opgaveoversigten i København.

På de besøg, jeg har deltaget i, er prioriteringslisten hos lærerne klar: De ønsker over en bred kam et lavere lektionstal, tid på opgaver, tid til forberedelse og efterbehandling samt øget fleksibilitet. Derudover er det klart, at opgaver skal tages ud af opgaveoversigten for at lette arbejdsmængden, ikke mindst ved nye opgaver, som opstår i løbet af året.

Når lærerne pålægges at deltage i et utal af møder, indsatser og kurser fra forvaltningen, opleves det ofte som om, at indholdet i disse er langt fra kerneopgaven, og at den sparsomme tid kunne være blevet brugt bedre på forberedelse og øvrige opgaver. Adskillige lærere fortæller os: ”… det er som om, vi skal holde de mange konsulenter i forvaltningen i gang, og det presser os meget”.

Jeg er sikker på, at de ansatte i forvaltningen gør et stort stykke arbejde, men der må være en forkert prioritering, når der er for mange kurser, projekter og indsatser fra forvaltningen og for få, i forhold til opgavemængden, til at udføre projekterne i virkeligheden ude på skolerne.

Klynker lærerne i København? Nej. Lærerne og børnehaveklasselederne i København har virkelig noget at have deres bekymringer og frustrationer i. Det skal politikerne handle på!

Ser vi på de øvrige store byer i Danmark, halter København bagefter, når man kigger på antallet af lærere og pædagoger til at løse opgaverne. 6-by sammenligningerne viser, at der for hver 500 elever i København bør være to lærere mere, hvis vi blot skal op på gennemsnittet af, hvad der tildeles i landets store kommuner til ’undervisningspersonale’. På en skole med 1000 elever ville det betyde fire lærere mere.

Hvis det skal lykkes, vil det kræve, at politikerne prioriterer langt flere penge i budgettet. Det vil kunne mærkes positivt ude på skolerne – både på opgavemængden hos hver enkelt lærer – og ikke mindst på kvaliteten af undervisningen.

Det er klart en politisk opgave, som skal prioriteres på rådhuset. Et sted politikerne kan starte med at se nærmere på, er disse to områder:

Når man ser på tallene for skolernes brug af bevilgede penge, er det iøjnefaldende, at der er overskud i skolernes regnskabsresultat for 2017 på ca. 24. mio. (20 skoler har tilsammen 16.565.536 kr. i underskud, 48 skoler har i alt 40.655.348 kr. i overskud). Det beløb svarer til, at man kunne ansætte ekstra 48 lærere i København.

Jeg er klar over, at det er svært at ramme et nul i resultatet. Overskud kan være et resultatet af flere faktorer, men det er da tankevækkende, at en del skoler år efter år har over én million kroner i overskud, enkelte nærmere to millioner. Meningen er vel, at de midler, som bevilges til skolen, skal bruges, og at budgettet helst skal gå i nul.

Et andet forhold, der er paradoksalt, så vi i forvaltningens undersøgelse fra foråret vedrørende ’Administrative fællesskaber’. Der er et merforbrug på ledelse og administration på skolerne på 20 til 30 millioner kroner.

Vel skal ledelse prioriteres, men pengene på merforbruget skal tages et andet sted i skolebudgettet. Her kunne der være ansat mellem 40 til 50 lærere mere, hvis de ikke var brugt på ledelse.

Det er nødvendigt, at der ansættes flere lærere og børnehaveklasseledere, hvis man vil sikre kvalitet i den københavnske folkeskole. Det ville gavne elevernes udbytte af deres skolegang og videre forløb i uddannelsessystemet, og det er helt afgørende for at fastholde de ansatte, der i årevis har arbejdet under et helt urimeligt arbejdspres. I KLF giver vi ikke slip!

Debatindlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.