Specialskole: Bredt udsyn – stor nærhed

”Jeg vil lede ud fra et hvorfor og ikke et hvordan,” fortæller Rasmus Rubæk, da KLFnet.dk taler med ham om ledelsesopgaverne på den københavnske specialskole. Det vender vi tilbage til.

Selv om Rasmus Rubæk er forholdsvis ny i ledelsesskoene på skolen, har han allerede godt fodfæste med den store ledelsesopgave. At være skoleleder på en specialskole er på flere måder anderledes fra en skoleleders opgaver på en almen skole. 

”Som specialeskole er vi forpligtet til i en anden grad at tænke tværfagligt. På Strandparkskolen har vi tre store faggrupper, som har et bredt samarbejdsfelt,” forklarer Rasmus Rubæk og fortsætter:

”Som skoleleder på en specialskole skal man kunne manøvrere og kompetenceudvikle de ansatte tværfagligt samtidigt med, at vi kompetenceudvikler monofagligt. Jeg skal både kunne løfte lærerne og pædagogerne med deres forskellige fagligheder og pædagogmedhjælpere, som ikke nødvendigvis har nogen faglighed med sig. Samtidig skal jeg hele tiden have øje på bolden – som er det tværfaglige aspekt”.

Mere hvorfor og mindre hvordan

Men opgaven er spændende. Rasmus Rubæk forklarer, at han virkelig er glad for det stærke samarbejde, han har med skolens tillidsrepræsentanter.

”Vi har fokus på kerneopgaven og er blevet bedre til at hente flere perspektiver ind, når vi skal træffe beslutninger sammen. Det gælder også for resten af skolens personale,” siger han. Skolen arbejder med projektet ’Styrkende arbejdsfællesskaber gennem MED’ – der skal udvikle og forbedre arbejdsfællesskaber.

”Det har betydet noget for den måde, ledelse og medarbejdere på Strandparksskolen arbejder sammen på,” mener Rasmus Rubæk.

”Vi skal som så mange andre væk fra de traditionelle positioner med en a- og b-side, hvor vi står over for hinanden til at stå på samme platform med fokus rettet på kerneopgaven,” fortæller han.

”Vi er blevet bedre til at få flere perspektiver på de emner, vi arbejder med. Når vi hører flere synspunkter på et emne, kan vi træffe bedre beslutninger, hvor de fleste føler, at de kan se deres fodaftryk. Det giver en større følelse af medansvar. På den måde kan endnu flere føle sig medinddraget i processerne omkring de beslutninger, vi træffer.”

Og så til det med at lede ud fra et hvorfor i stedet for hvordan:

”Vi skal i højere grad forholde os til ’hvorfor’, når vi driver skole,” indleder Rasmus Rubæk: 

”Hvorfor er det overhovedet, at vi går på arbejde? Hvorfor står vi overhovedet op om morgenen og bruger sved og tårer på at lære vores elever noget?  Dét har været det store omdrejningspunkt for mig – at skabe det klart definerede hvorfor”.

Rasmus Rubæk mener, at vi som lærere og ledere er rigtig gode til at beskrive hvordan, og dermed glemmer vi det vigtige hvorfor.

”Vi taler hele tiden om, hvordan vi skal lære nogen noget, og hvordan vi skal undervise, og hvordan vi skal være over for hinanden, men hvorfor er egentlig for mig et vigtigere spørgsmål”. Derfor har skolens ledelse og ansatte sammen redefineret og skærpet fokus på skolens kerneopgave. Det har været sundt for skolen. 

Ifølge Rasmus Rubæk er lærere, pædagoger og tillidsrepræsentanterne sammen med ledelsen blev rigtig gode til at have fokus på kerneopgaven og de fælles målsætninger – det blev blandt andet beskrevet i forbindelse med projektet ’Styrkende arbejdsfællesskaber gennem MED’, hvor hele personalet var samlet, fortæller Rasmus Rubæk. 

Skolen som en virkelighedssimulator

Fra læreruddannelsestiden vidste Rasmus Rubæk, at han ville søge til specialområdet, fordi det fordrer nysgerrighed over for det enkelte barn, men også grundig refleksion i forhold til egen praksis.

”Som fagperson, lærer eller leder, må man have et empatisk talent og kunne forstå, hvor den enkelte elev er, og hvorfor han eller hun er dér”, mener Rasmus. Hans vision er, at alle elever forlader Strandparkskolen glade og med så stor livsduelighed og selvstændighed, som det har været muligt at opnå gennem de faglige og personlige indsatser.

”Alle eleverne har brug for hjælp til at lære at kommunikere med omverdenen, få sproglige færdigheder, give udtryk for hvad de kan lide, om de er kede af det, om de savner, om deres behov, for flere kompetencer på alle de vigtige områder er med til at øge livskvaliteten.”

”Hvor man tidligere måske har pakket de udsatte og skrøbelige børn ind, så fokuserer vi mere på at gøre dem til så aktive medborgere, som de kan. Det gør vi blandt andet gennem åben skole, hvor vi fx arbejder sammen med det lokale Børnekulturstedet i Sydhavnen, Karens Minde, om at inddrage fx sanse workshop, professionelle dansere og billedkunstnere.”

”Jeg oplever skolen som en slags virkelighedssimulator. Den skal skabe et billede af det omgivende samfund, og her øver eleverne sig på at indgå mest muligt og mestre udfordringerne,” siger Rasmus Rubæk.

Det illustreres blandt andet af en trafiklegeplads med fodgængerfelter, som skolen kunne indvie tidligere på skoleåret.

Projekt ’Alle i Mål’ skal udvikle didaktikken

Strandparkskolen, der tilbyder vidtgående specialundervisning, blev efter en benchmark undersøgelse af tilsvarende skoler i landet præsenteret for konklusionen, at den er betydeligt dyrere end de andre skoler. Den blev derfor opfordret til at dokumentere berettigelsen af det i form af evidensbaserede data – fx bedre resultater der afspejler sig i udviklingsmæssig og faglig progression for eleverne. 

Den udfordring kunne skolen ikke lige løse, og den bad derfor Børne- og Ungdomsforvaltningen om at bistå. Projekt ’Alle i Mål’ blev derfor planlagt og er nu sat i gang med henblik på at udvikle didaktiske værktøjer i arbejdet med børn, hvoraf nogle måske har en udviklingsalder på få år. Det kan fx handle om at udvikle en gryende opmærksomhed for kontakt hos en elev og videre til alle de små trin på udviklingsstigen fra 0-6 år. Det handler også om at skabe et fagligt sprog, så skolens medarbejdere kan beskrive, hvad eleverne kan, og hvordan de kommer videre. Den teoretiske side af projektet følges og beskrives af to lektorer på UCC.

Projektet gennemføres sammen med tre andre specialskoler i København, Fensmarkskolen, Skolen i Ryparken og Øresundsskolen, der alle efter grundskoleårene leverer mange elever til STU-uddannelsen (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) på Ungdomsskolen i Utterslev (UiU). Strandparkskolen har 91 elever og 90 lærere / pædagogiske medarbejdere.

Allerede nu kan Rasmus Rubæk se små tegn på, at projektet sætter positive spor:

”Vi kan allerede se enkelte resultater af projektet hos nogle af eleverne. Vi er i gang med at anlægge en helt ny arbejdsform og et læringssyn for de børn, som falder under de faglige mål –  dem, som har et udviklingstrin fra 0 – 6 år,” forklarer Rasmus Rubæk. Det har ifølge ham, rykket på nogle elever, men også på de ansatte.

Han mener, at lærerne og pædagogerne er blevet bedre til at forstå sig selv som undervisere i relation til elevgruppen. De har fået et fælles sprog i forhold til, hvordan de ser sig selv som undervisere, men også hvordan de ser på børnene som individer. 

”Så der er allerede en bevægelse, hvor vi kan se resultater hos eleverne, men naturligvis ikke hos alle”.

Projektet ’Alle i mål’ er et særligt københavnsk projekt, som har stor national interesse. Strandparkskolen har allerede været indbudt af Undervisningsministeriet til at udbrede erfaringerne med projektet til andre og afholde en workshop. I Skolelederforeningen indgår skolen i specialskoleklubben, hvor ideer og erfaringer fra ’Alle i mål’ deles.

” Vi er stolte af at være en del af en kommune, der har volumen og ikke mindst viljen til at gå foran – det er der ikke særlig mange kommuner, der kan,” siger Rasmus Rubæk.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.