Vi lærer nye skoleformer at kende i disse tider, hjemmeskole, coronaskole, fjernundervisning på teams og zoom, men her slutter det ikke. Begrebet bedstefarskole har måske været kendt i det særlige segment, som navnet indeholder, men nyt er det, at nu er der kommet en bog om den særlige praksis.

En bedstefar har skrevet om sin skoledrift gennem en årrække for sine børnebørn. Hans første elever meldte sig, da de var i 5-6 årsalderen og ikke kunne vente til skolestart efter sommerferien. Bedstefar satte derfor to taburetter ind på hjemmekontoret og inviterede dem indenfor. Det blev første skridt ind i et selvstudie i kunsten at danne og uddanne børn med omtanke og retning. De to første elever går nu i gymnasiet, men heldigvis fulgte yderligere fem børnebørn efter, så han har gennem nogle år kunnet overveje sin stilling, sin pædagogik, sit indhold, sine metoder, sine mål og sine talrige fejltagelser. Han fortæller om det hele i bogen.

Omhyggelig forberedelse og nødvendig struktur

Bedstefar holder skole en gang om ugen på en dag, der passer alle, og som på forhånd er aftalt og som ligger fast i en længere periode. Lektionen kan for eksempel være på en eller to timer, der er nøje forberedt og tilrettelagt, men som selvfølgelig kan afviges af spontane indfald, for skole skal ifølge bedstefar være sjov og spændende for både elever og lærer. Det er jo det, der driver hele værket.

Samtidig fastholder bedstefar, at skole er skole, og derfor træner han sine skolebegyndere i passende skoleadfærd med fx at tænke sig om og først derefter række hånden op, hvis de har et svar, og modtage ærlig feedback fra læreren. Man taler naturligvis ordentligt til hinanden, men et forkert svar er altså forkert, og ikke ’det er næsten rigtigt, prøv igen’.

Selv om ustruktureret hyggesnak kan være udmærket, så lægger bedstefar en plan for hver time. Det har betydning for hans egen forberedelse, og det skaber tryghed hos børnene. Hver time indledes med, at børnene hilser ordentligt ved ankomsten. Derefter er der et par sjove opgaver for at komme i skole-gear. Efter det følger et særligt tema, hvortil den ret ferme bedstefar har fundet aktiverende materiale og illustrerende indslag fx på nettet. Derefter er der pause et andet sted i huset med kage, saftevand og højtlæsning. Efter det er der aktiviteter, der knytter sig til dagens emne. Det kan være aktiverende rollespil eller andre kreative udfoldelser. Timerne afsluttes med at opsummere, hvad de har lavet, så børnene kan berette om dagen, når de kommer hjem – og det gør de med skolebussen, som bedstefars bil er blevet døbt.

Bedstefarrolle med indhold og nærvær

Det er det gentagne personlige møde mellem børnebørn og bedstefar, der giver nærværet og kendskabet til hinanden. For bedstefar er det en ny og meningsfuld bedstefarrolle, der rækker ud over pasning og overfladiske besøg i hverdagen. Tidligere syntes bedstefar kun, at han så børnebørnene lege udenfor og hilse flygtigt, når de kom og gik. Nu nyder han, at han har dem helt for sig selv, og når de tilmed foretager sig noget betydningsfuldt sammen, er de tætte relationer dannet ­– uden distraherende iPads.

Bedstefarskolen har ikke en fast klassekvotient, for antallet af elever har skiftet fra en til tre-fire stykker alt efter antallet af børnebørn og til tider medfølgende nære venner og veninder. Som årene er gået, har bedstefar fået et klart blik for, hvad børnene har brug for at lære om nødvendig dannelse, når mennesker er sammen. Derfor har han et fast ritual, når børnene ankommer. De skal give hånd og levere ordentlig øjenkontakt. Hvis ikke de kan det, må de bag i køen og prøve en gang til.

Det lille ritual bevirker ifølge forfatteren, at ’børnene føler sig skoleklar og falder til ro’. ’De får selvtillid af at kigge voksne i øjnene’, og så handler det også om respekt for andre mennesker. Med coronaens indtog har bedstefarskolen undersøgt og arbejdet med andre håndtryksløse måder at hilse på, som man blandt andet finder dem i andre kulturer med fx at løfte en hånd til hjertet eller samle håndfladerne. En coronificeret tanke peger på både respekt og hygiejne i en højere enhed.

Bedstefar nævner, at han måske er af den gamle skole, og han drister sig til at bringe det medtagne begreb ’disciplin’ på bane. Hans egen generation forkastede den i vid udstrækning efter 68, fordi begrebet dengang fremstod som en indholdsløs eller undertrykkende skal. I dag giver bedstefar den begrundet indhold. ’En af mine kongstanker er, at børnene mangler manerer, respekt og dannelse.’ Det uddyber han overbevisende i teksten. ’Da jeg selv opdrog mine egne fire børn, var det andre ting, jeg lagde vægt på: selvstændighed, tryghed og åbenhed.’ De holder nok stadig et stykke vej, men tiderne skifter, og bedstefar følger med.

Bedstefars grundige overvejelser

Bogens styrke er bedstefars overvejelser om alle mulige problematikker i forhold til børn, pædagogik og dannelse, som alle vil kunne nikke genkendende til. Åbent og velargumenteret lægger han sine tanker og begrundelser frem, og som læser kan man ikke lade være med at tænke med.

Efter den mere reportageagtige første del af bogen fortæller bedstefar om nogle af de temaer, han har valgt at arbejde med sammen med børnene, og hvordan han har grebet dem an. Det gælder for alle bedstefædre, at de kan begynde med noget, de selv er optaget af. Hen ad vejen kan man eksperimentere med metoder og emner, der virker sammen med børnene. Særlig vigtigt er det ifølge bedstefar at skabe aktivitet og leg, ’for selv den bedste bedstefar er kedelig, hvis han bare snakker løs’.

Bedstefar foreslår til inspiration en række emner, som hans elever har taget godt imod, fx helte og heltinder fra sagnhelten Holger Danske til lægen Nielsine Nielsen, anti-apartheidaktivisten Nelson Mandela og fodboldgeniet Messi. Der er foregangsmænd og -kvinder i mange brancher. Bedstefar har et betydeligt overblik over begivenheder hjemme og rundt om i verden og finder gode igangsættende indgange til også mere abstrakte emner som forskelsbehandling, tålmodighed, respekt, ligestilling og retfærdighed.

I øvrigt er bedstemor også med, for hun underviser i engelsk og har kokkeskole med børnebørnene. De kan lære meget om indkøb og køkkenet som arbejdsplads, og til det hører også noget almen dannelse, for hvordan er det lige, at man anretter maden og dækker et pænt og indbydende bord? Hver kokkeskoledag kompletteres med, at en indbudt gæst kommer og spiser med.

Godt klædt på til at lave skole

Bedstefar afrunder sin bog om bedstefarskolen med nogle ord om forskellige bedstefarroller, og pædagogiske strømninger i forskellige lande og henviser til et par bøger på dansk om bedsteforældreopgaven.

Bedstefars bog indeholder masser af refleksioner og brugbare tips for alle, der har en rolle i forhold til skoledrift. Bedstefar selv hedder i virkelighedens verden Hans-Henrik Holm og har tidligere undervist på Institut for Statskundskab i Aarhus og er i dag professor emeritus fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Ingen tvivl om, at vores bedstefar har glæde af sine børnebørn. Hans åndsfællesskab med den amerikanske forfatter Lois Wyse er så stærkt, at han et sted må citere hende for denne tilståelse: ’Hvis jeg havde vidst, hvor sjovt det er at have børnebørn, så ville jeg have haft dem først’.

Hans-Henrik Holm: ’Tag dine børnebørn i skole’, 110 sider, Forlaget mellemgaard.

Denne artikel og tilhørende indhold udtrykker ikke nødvendigvis KLF´s synspunkter. Læs mere.