På Tagensbo Skole er der udeskole en hel skoledag hver uge for alle elever i 0.-8. klasse. Her lærer eleverne ved at tage ud i virkeligheden, hvor de sanser og fornemmer, er nysgerrige og stiller spørgsmål, har tingene i hænderne og bevæger sig fysisk.

Tekst og foto: Jacob Nøhr Schubart

Både elever og lærere er glade for udeskole, og lærerne ser mange faglige og sociale gevinster.

– Når vi i danskundervisningen læser Dan Turèll, der skriver om tredje baggård, giver det rigtig meget mening, at eleverne kommer ind i en baggård på Vesterbro, går en tur ad Istedgade og Saxogade og oplever og fornemmer stemningen i den bydel, som han beskriver i sine bøger, fortæller Kristoffer Vahl, der er lærer i udskolingen på Tagensbo Skole.

Kristoffer har mange eksempler på elevernes faglige udbytte af udeskole, og desuden oplever han, at udeskoledagene giver ham mulighed for at styrke de sociale relationer til eleverne.

– Når vi er af sted, har jeg en masse uformelle snakke med eleverne. Jeg kan følge lidt med i deres dagligdag og spørge til, hvordan det gik til sidste fodboldkamp eller opstarten til taekwondo. Det gør, at eleverne føler sig set og hørt, og det har stor betydning for atmosfæren i klassen og den daglige undervisning.

Natur, kultur, samfund

Tagensbo Skole er mad- og udeprofilskole, og alle klasser fra 0.-8. klasse er udeskoleklasser. Det medfører, at undervisningen en hel skoledag om ugen hele året rundt rykker ud af klasselokalet, ud i naturen, i byrummet eller til en kultur- eller uddannelsesinstitution. Alle klasser fra 1.-9. klasse er på lejrskole rundt om i landet hvert år – mere på skolens hjemmeside: tgb.kk.dk

Indskolingen er naturklasser, hvor undervisningen fokuserer på natur og friluftsliv og typisk tager naturklasserne fx i Hareskoven. Mellemtrinnet er kulturklasser. Her ligger det faglige fokus på bevægelse, kultur og mad. Udeskoledagene går fx til Vestvolden og Lejre Forsøgscenter. Eller eleverne deltager i opsætningen af en danseforestilling i samarbejde med det lokale Uppercut Danseteater.

Udskolingen er samfundsklasser. Her er fokus på samfund og ungdomsuddannelser. Udeskoledagene går til Vestforbrændingen, en kirkegård eller til, at de ældste elever kommer en tur ud af Nordvestkvarteret og lærer deres egen by at kende og fx besøger Rådhuset og Christiania.

Skolen har også indgået et tættere samarbejde med Københavns Tekniske Skole, hvor 8. klasseeleverne gennem et ekstra langt brobygningsforløb lærer, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse.

Oplevelser giver læring

– Her på skolen har vi børn, der typisk ikke får så mange oplevelser eller kommer ud af kvarteret og ser ting sammen med deres forældre. Hvis man til dagligt primært færdes på Nørrebrogade, så er det altså en stor oplevelse at komme på landet og se marker.

– For de elever gør udeskole virkelig en forskel. De udvider deres horisont og får en større forståelse af samfundet og de faglige emner, som vi arbejder med, siger Henriette Nybro Christensen, der underviser i dansk, engelsk og historie i 4. klasse.

Hun synes, at der er mange faglige gevinster ved udeskole sammenlignet med traditionel skole.

– Jeg oplever, at udeskole har en positiv effekt på elevernes læring. De husker mere af det faglige indhold fra udeskoledagene, fordi undervisningen er mere kropslig og fysisk funderet, og fordi de har mulighed for have tingene i hænderne. Undervisningens indhold er ikke bare bundet op på ord, forklarer Henriette. 

Faglige huskeknager

Kristoffer Vahl underviser i udskolingen i religion, historie, samfundsfag og dansk. Han oplever, at eleverne qua oplevelser i uderummet får en fælles erfaringshorisont og nogle fælles billeder, som de kan bruge i den mere teoretiske undervisning.

Det giver eleverne nogle huskeknager eller en form for faglig opslagstavle, som gør, at de kobler oplevelser og den faglige undervisning sammen. I klasselokalet kan Kristoffer nemt tune eleverne ind på det faglige indhold ved at henvise til noget, som de har oplevet på udeskoledagene – ’kan I huske, da vi…?’

Han fortæller, hvordan det gjorde et stort indtryk på eleverne at stå ved Vestre Fængsel og se indsatte, der blev kørt til domsafsigelse i retten, og senere være i Københavns Byret for at overvære forløbet.

– Den oplevelse betød, at vi i undervisningen i samfundsfag kunne tale om centrale begreber som retssikkerhed, varetægtsfængsling, uskyldig indtil andet er bevist mm. Det havde været langt sværere at fange eleverne og tale om de ting, hvis vi bare havde læst om det i samfundsfagbogen.

– Undervisningen bliver håndgribelig, konkret og sanselig. Da vi besøgte Vestre Kirkegård blev religionsundervisningen helt konkret. Inden for gåafstand kunne vi se på jødiske, katolske, buddhistiske og islamiske begravelsesskikke, fortæller Kristoffer.

Forforståelse og begrebsindlæring

Skolen har besluttet, at det er centralt for udeskoleundervisningen at fokusere på elevernes forforståelse og sproglige begrebsindlæring.

Før udeskoledagene arbejder lærerne med at aktivere elevernes forforståelse og gennemgår vigtige begreber. Dermed får eleverne et fælles udgangspunkt, og deres faglige udbytte af udeskoledagene styrkes.

– I 1. klasse arbejder vi med elevernes ordforråd og begrebsforståelse. I udeskole sætter vi ord på tingene, når vi møder dem både under transporten og i skoven, fortæller Andreas Rasmussen, der er matematiklærer i indskolingen.

Det er vigtigt at samle op og efterbehandle oplevelserne på udeskoledagene. Andreas forklarer, at lærerteamet i 1. klasse prioriterer at have tid på udeskoledagene til at efterbehandle det faglige stof og den sproglige læring tilbage på skolen.

– Lige når vi kommer hjem på skolen, er eleverne trætte, og det hele er lidt kaotisk. Så er det godt, at eleverne lige kommer ind og sidde stille og roligt i klasselokalet. Vi taler om dagens oplevelser, og eleverne sidder og tegner eller børneskriver om det, de har oplevet. Sådan får de lige afrundet og vendt dagens oplevelser, inden de skal videre.

Grib elevernes interesse

– I uderummet møder vi ting, som vi lærere må trække ind i undervisningen. Når eleverne finder en svamp eller et kadaver i skoven, så taler vi om det. Hvad er det, og hvad er der sket? Der bliver sat ord og begreber på virkeligheden ude i virkeligheden.

– For at udeskole kan lykkes, skal lærerne være parate til at ændre planen og gribe elevernes nysgerrighed og interesse på stedet. Og her har det også betydning, at lærerne udviser entusiasme og begejstring for de fælles oplevelser i uderummet, siger Andreas.

Han planlægger et matematikforløb i 1. klasse om mængde og former, og her ser Andreas oplagte muligheder for at inddrage de fænomener og genstande, som eleverne møder og finder i naturen.

Sociale gevinster

Andreas fortæller, at han på udeskoledage observerer, at eleverne leger sammen på en anden måde. De leger med andre, end de plejer, og der er færre konflikter i uderummet.

– Vi tror på, at de sociale gevinster i uderummet vil smitte af i dagligdagen på skolen, men det er svært at måle, og vi synes ikke, at det er noget, vi ser endnu. Udeskole er stadig nyt på skolen, men med tiden regner vi med at se endnu større udbytte af udeskoledagene, både socialt og fagligt, fastslår Andreas.  

Henriette Nybro Christensen ser, at eleverne lærer at færdes og opføre sig hensigtsmæssigt blandt andre mennesker i det offentlige rum. Hvordan stiger en flok 4. klasseelever op i en bus uden skubben og masen, og kan man stå og vente på fortovet uden at forstyrre eller gøre de andre trafikanter usikre?

– I vores lærerteam lægger vi meget vægt på, at eleverne lærer at tage hensyn til andre, siger Henriette.

Kristoffer Vahl mener, at eleverne lærer at fornemme den kontekst eller det miljø, som de opholder sig i:

– De lærer at læse koder for opførsel og aflæse andre menneskers reaktioner på deres egen opførsel.

Vidensdeling sat i system

De tre lærere har ikke meget negativt at sige om udeskolen. Alle tre nævner den megen tid, som de bruger på transport på udeskoledagene som det største minus. Og de arbejder på at blive bedre til at udnytte noget af transporttiden til undervisning. Eleverne kunne måske sidde i bussen og læse, lytte til lydbøger eller skrive logbog om dagens oplevelser. 

Der er også enighed om, at god udeskoleundervisning kræver en del tid til teamsamarbejde og forberedelse fra lærernes side. De kan ikke bare holde sig til lærervejledningen, men skal i højere grad selv finde på indholdet og opstille faglige mål for udeskoledagene. Her fremhæver lærerne, at det er positivt, at skolen har systematiseret den fælles erfaringsopsamling og vidensdeling.

Efter hver udeskoledag udfylder lærerne et evalueringsskema. Her deler de erfaringer og viden om det sted, de har været, hvad man skal være opmærksom på, og hvilket fagligt fokus der kan lægges. Alle evalueringsskemaer gemmes både fysisk og digitalt, så lærerne kan finde og bruge hinandens erfaringer.

Praktiske løsninger

Også forældrene har lige skullet finde ud af, hvad udeskole handler om. På skoleårets første forældremøder har lærerne fx måttet understrege, at det ikke bare er turdage, men at udeskoledagene altid har et fagligt indhold.

Der er også praktiske udfordringer med at have en solid madpakke med og relevant tøj til vejr og årstid. Indimellem møder elever op uden ordentligt tøj til dagens vejr. Det problem har skolen løst ved at tage rundt til naboskolerne og indsamle tøj fra glemmekasserne. Det betyder, at eleverne kan låne tøj af skolen, for det er altså surt at være en hel dag på Vestvolden i  tynde busker og gummisko, hvis det står ned i stænger. 

Se også præsentation af ’Landets flotteste skole’ i KK 10 / 26. november 2013.

 

 

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.