Udeskoler kan blive løsningen på overfyldte klasselokaler på Nørrebro

København vokser med 10.000 nye indbyggere hvert år. Det betyder også, at der kommer flere børn til landets hovedstad – faktisk omkring 1.000 om året. Selvom der bliver bygget nye skoler, og de nuværende skoler udvides i det omfang, det er muligt, så kommer der et pres på de københavnske folkeskoler, der ikke kan følge med befolkningstilvæksten. 

Derfor har Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslået, at man undersøger muligheden for at etablere udeskole på to af Københavns folkeskoler på Nørrebro, Nørrebro Park Skole og Blågård Skole, fordi prognoserne tyder på, at der kommer flere elever, end der er klasselokaler til. Forslaget blev vedtaget i Borgerrepræsentationen i torsdag aften, men Jakob Næsager fra det Konservative Folkeparti kalder beslutningen for ”ussel”. 

”Jeg er meget bekymret, fordi der ikke ligger et pædagogisk princip bag. Jeg er bekymret, når der lægges op til, at 20 procent af eleverne og 20 procent af personalegruppen sendes på gaden en dag om ugen. Man bliver bedt om at holde det faglige niveau, samtidig med at man skal holde sig væk fra skolen,” siger Jakob Næsager.

Tanken er, at der skal være to lærere tilknyttet, når en klasse har udeundervisning. Men Jakob Næsager kan ikke se, hvordan man kan gennemføre meningsfuld undervisning én dag om ugen udenfor. Derfor har han også spurgt Børne- og Ungdomsforvaltningen, hvordan udeundervisningen skal foregå. Her fik han med egne ord et meget næsvist svar.

”De svarede, at man kunne bygge fuglehuse eller måle kvadratmeter. Det kan man bare ikke gøre en dag om ugen og heller ikke i alle fag,” siger han og tilføjer, at man heller ikke kan være bekendt at bede en halvsyg lærer eller elev om at være udenfor hele dagen midt om vinteren.

Udeskoler en gang om måneden er fint

Ifølge Jakob Næsager er det fint, at eleverne tager ud en dag om måneden og kommer på for eksempel virksomheds- eller museumsbesøg, for så mener han, at der er tid til at tilrettelægge og sikre et fagligt og pædagogisk formål. Til Borgerrepræsentationens møde i næste uge har han sammen med den konservative gruppe derfor fremsat et modforslag om, at udeskoler ikke skal være obligatoriske.

”Vi har ikke noget imod udeskoler, men det må ikke være obligatorisk på grund af pladsmangel. Der skal ligge et pædagogisk princip bag,” forklarer han.

”Et er at man underviser uden døre i Sahara, hvor solen skinner året rundt. Vi har et andet fagligt niveau i København, og jeg er meget nervøs for, om vi kan holde det faglige niveau, hvis ikke der ligger nogle pædagogiske principper bag”. 

S: Jo mere tid udenfor, jo bedre

Jonas Bjørn Jensen, der sidder i Børne- og Ungdomsudvalget for Socialdemokratiet er anderledes stemt. Han ser udeskoler som et godt alternativ til at skulle bygge nye skolespor.

”Vi har nogle kapacitetsudfordringer især på Nørrebro. Jeg er meget positiv over for udeskoler, og i andre kommuner har man god gavn af det, for eksempel i Fredensborg,” fortæller han. 

Ifølge ham er der en naturlig usikkerhed omkring udeskoler, for det er en helt ny ting i København.

”De Konservative har fået den misforståelse, at det skal spejle klasselokalet på en græsplane, hvor eleverne så skal sidde og have matematik. Sådan er det ikke,” siger Jonas Bjørn Jensen.

”Alt hvad vi kan gøre for, at Nørrebrobørn kommer til at tilbringe mere tid udenfor og i grønne omgivelser jo bedre. Men det er klart, at man skal have lærerne med, for ellers bliver det svært. For mig at se står og falder det her med skolernes opbakning,” understreger Jonas Bjørn Jensen. Han mener, at mulighederne for at lave spændende og varieret undervisning er bedre, når man kommer uden for klasselokalet.

Udeskoler skal ikke gennemføres uden opbakning

Han mener derfor det er vigtigt, at få talt ideen om udeskoler godt igennem med skolerne, lærerne og forældrebestyrelserne og hvilke perspektiver de kan se. I dette arbejde er KLF ifølge Jonas Bjørn Jensen også mere end velkomne.

”Nu skal vi undersøge, hvad der er muligt, og ikke mindst hvad man må, for eksempel i forhold til naturfredninger, og om vi for eksempel kan tænke nogle undervisningsfaciliteter ind, når vi alligevel skal etablere nogle klimasikringer,” siger Jonas Bjørn Jensen og understreger, at udeskole ikke er den eneste løsning på kapacitetsudfordringer, for der kan altid bygges nyt. 

”Man kan vælge at kalde situationen for en kæmpe kapacitetsudfordring, men man kan også kalde det en kæmpe succes for folkeskolen på Indre Nørrebro. Børnene strømmer ind i skolen. Vi kan hurtigt falde ned i de negative historier om, at der ikke er plads i skolen, og eleverne må sidde ude i regnvejr, men det her vidner om en Nørrebro-skole i topform. Min datter går selv på Blågård Skole og hun elsker det,” fortæller han.

Lærere: Vi bliver forstyrret udenfor

Johan Elkjær, der er tillidsrepræsentant på Blågård Skole, og hans kollega Pil Zeeberg, TR-suppleant, har ikke tidligere hørt noget til forslaget om at etablere udeskole på Blågård Skole. Johan Elkjærs umiddelbare reaktion er dog, at det vil påvirke eleverne meget, hvis stamklasseværelset må opgives til fordel for at dele klasseværelse med andre klasser.

”Jeg tror, at det vil være destruktivt, hvis det kommer til at påvirke stamklasseprincippet. Altså ideen om at hver klasse har sit eget lokale. Det er en ret bærende ide for lærere og børn, og det kan komme til at skabe frustrerende situationer, især i indskolingen hvor man arbejder med, at eleverne skal føle et tilhørsforhold til skolen,” siger Johan Elkjær.

De to lærere påpeger også, at hvis der skal være udeskole, så har omgivelserne en stor betydning.

”Vi har ikke de bedste udeforhold rundt om skolen i forhold til at gå ud. Vi har Hans Tavsens Park ved siden af, men den er offentlig for alle. Jeg har idræt ovre i parken, og der kommer mange og forstyrrer,” siger Pil Zeeberg og tilføjer, at det heller ikke er gratis at tage på ture. Naturen er gratis, men det kræver planlægning at tage ud, og mindst to lærere skal med, for at det er forsvarligt, forklarer hun. 

Johan Elkjær håber, at lærerne bliver taget med på råd, når forvaltningerne skal i gang med at undersøge mulighederne og konsekvenserne ved udeskole.

”Ideen skal følges op med indhold, så det ikke bare bliver for at spare plads”.