Udsigt til ringere UU-vejledning

Tekst og foto: Morten Jensen

– Jeg ville meget gerne have tid til at tale med alle de elever, jeg skal vejlede, for det er, når man lærer dem og deres baggrund lidt at kende, at vejledningen bliver kvalificeret, siger UU-vejleder Ole Wenkens, der har hovedkvarter på Sønderbro Skole og desuden tager sig af Peder Lykke Skolen. Han er også tillidsrepræsentant for de 65 UU-vejledere i København, der er organiseret i KLF.

– Jeg når ikke længere at lære alle deres navne at kende, og det er ikke særlig tilfredsstillende. Men det lader sig simpelthen ikke gøre, og fremtiden ser desværre ikke lysere ud på det punkt, siger Ole Wenkens.

Hans kollega Jeppe Johansen, UU-vejleder på Tingbjerg Heldagsskole og Husum Skole og TR-suppleant for vejlederne mener også, at det ligger i kortene, at vejlederne får mindre tid til hver elev i fremtiden:

– Ja, vi kan ikke forestille os, at UU-vejledningen i Københavns Kommune går ram forbi, når der bliver skåret ned i resten af landet, tilføjer Jeppe Johansen.

Har færre behov for vejledning?

Indtil august 2012 omfattede UU-vejledningen på skolerne alle unge fra 12-25 år, men det sidste halvandet år har vejlederne kun arbejdet med eleverne fra de begynder i 8. klasse, til de er 17 år og overgår til andre vejledningstilbud.

Det har betydet, at vejlederne skal dække flere skoler, og at den tid, de kender den enkelte elev, er væsentlig kortere end før.

Langt størstedelen af vejledernes tid går med de obligatoriske indsatser som uddannelsesplaner, praktik- og brobygningsforløb samt uddannelsesparathedsvurderinger, mens samtaler og individuel vejledning i stadig højere grad skal erstattes af digitale selvbetjeningsløsninger og e-vejledning, hvor de unge mailer eller chatter med en central vejlederstab.

I 2014 ventes yderligere stramninger i forbindelse med regeringens reform af erhvervsuddannelserne, så det bliver 80 procent af en årgang, der skal klare sig med den kollektive vejledning, mens UU-vejlederne kun skal tilbyde individuel vejledning til de sidste 20 procent.

– Fra politisk hold har man længe villet reducere den individuelle vejledning, for eksempel samtaler med den enkelte elev om lige netop hans eller hendes vanskeligheder, ønsker og muligheder.

– I regeringens nye udspil om erhvervsuddannelserne står der, at det nu kun er hver femte unge i Danmark, der har brug for individuel vejledning, fortæller Jeppe Johansen.

Både de svage og de velkørende har brug for individuel vejledning

Mange velkørende elever henvender sig for at få råd og vejledning, de har også brug for at tale med en vejleder. 

Mens den gruppe unge, der har allermest brug for vejledningen, også er dem, det kan være sværest at få i tale.

– Det er særlig vigtigt, at vi får skabt kontakt til de ’svageste’, for de finder ikke andre steder hen. Ofte kan deres forældre kan ikke hjælpe, og der skal ikke meget til, at de opgiver at finde ud af tingene.

– For denne gruppe er det ekstra vigtigt, at vi er til rådighed på deres skole, for de får typisk ikke brugt andre vejledningstilbud og heller ikke de digitale.

– Selvbetjening er lavet til dem, der kan selv og som ville finde ud af det alligevel, mens de, der virkelig har brug for det, ikke formår at opsøge den viden selv. De har i virkeligheden kun én mulighed: at opsøge vejlederen, som de kender, på skolen, siger Jeppe Johansen.

– Kontakten med de unge alfa og omega; det at vejlederen kender dem og deres baggrund, er det, der batter noget. Vejledning er at stille de rigtige spørgsmål, så de unge kommer til at tænke, så de overvejer deres muligheder, så de bliver i stand til selv at vurdere, hvilken vej de skal gå, fastslår Ole Wenkens.

Mere i næste KK.