Vi er ikke en ghettoskole

Til daglig fokuserer lærere og elever på Rådmandsgade Skole på at arbejde efter et fælles mål: At eleverne bliver dygtigere hver dag.  

Skoleleder Lene Rønje og afdelingsleder Thomas Kristiansen fortæller begge om det arbejde, de var i fuld gang med, og som fortsætter med samme engagement, som før skolen blev statist i nyhedsdækningen af terrorhandlingen. 

”Vi har arbejdet i mange år med at blive rigtig dygtige til at være en multikulturel skole - på at integrere og inkludere. Vi har fokus på AKT og fået et godt stillads op at stå omkring børnene”, fortæller Lene Rønje.  

Ifølge Lene har skolen i de sidste to år virkelig kunne skrue op for det faglige blus. Skolen har igangsat et stort udviklingsprojekt, som skal være det bærende grundlag for skolens arbejde.

”Vi kan allerede se resultaterne nu, for vi ligger ikke længere i ’bunden’, når det kommer til karaktergennemsnittet. Der sker rigtig mange ting”, fortæller Lene Rønje. 

Ingen ’dem og os’ her

På skolen kommer mange elever fra de boligområder, som jævnligt omtales i medierne. Ofte fremstilles Indre Nørrebro som en bydel præget af kriminalitet, bandekonflikter og polarisering mellem kulturer. Området er dog meget mere end det, og på skolen oplever man ikke det billede, som medierne fremstiller og heller ikke ’dem og os’ problematikken.

”For skolen er det vigtigt, at det relationelle arbejde er styrende for sammenholdet. Her er det ligegyldigt, om man kommer med palæstinensisk eller somalisk baggrund. Det, som betyder noget, er den måde, vi er sammen på i undervisningen, til klassemøder og i pauserne”, understreger Thomas Kristiansen.   

Thomas møder ofte folk, der spørger ham, hvordan han kan holde ud at være på Rådmandsgade Skole. Det er han helt uforstående over for:

”Vi har verdens sødeste børn!” fortæller han og uddyber: ”Vi har lige haft praktikanter i udskolingen. De kommer også i en vis grad til skolen med en forestilling, som er medieskabt. Når de så har været her, kan de ikke få det til at passe sammen: ’…for de børn I har er simpelthen så søde’. Der er bare en god tone på skolen,” fortæller Thomas stolt.

Vi har givet plads til samtale 

Efter den tragiske weekend, hvor tre blev dræbt og fem såret, skrev skolens ledelse til lærerne om søndagen for at forberede dem på en anderledes start på ugen. 

”I ledelsen talte vi om, at de voldsomme ting oftest sker i weekenden, og lærerne skal stå klar om mandagen.  Der møder børn ind, som har nogle oplevelser med sig. De har måske prøvet at være spærret inde i deres egen gård eller oplevet, at deres lejlighed har været ransaget af politiet. Vi skulle cleare af – hvordan vi gør det her”, fortæller Thomas. 

”Der sidder jo børn og unge i klasserne, som har kendt gerningsmanden, og som er meget påvirket af, hvad der er sket. Så vi har også sagt til lærerne: ”Husk nu der sidder nogle elever, som kan være i en dyb sorg, også selvom man ikke sympatiserer med ham og hans handling, men det har måske været deres ven, og det kan du ikke tage fra dem,” uddyber Thomas.

Samtalerne med eleverne, særligt i de ældste klasser, var tiltrængt og lærerne har også oplevet, at eleverne har været glade for samtalerne. 

Politiets kriminalpræventive betjente, som til daglig underviser på skolerne, var også på Rådmandsgade Skole for at tale med eleverne i de ældste klasser. Det har været en stor hjælp for skolen. Mange af eleverne har meget specifikke og detaljerede spørgsmål, som de gerne vil have svar på.

”Flere elever har spurgt ’Hvorfor er det terror? ­Er det, fordi han var muslim?’ eller ’Hvorfor lå gerningsmanden utildækket på jorden’,” fortæller Lene Rønje. Hun var glad for, at politiet kunne fortælle om deres arbejde og give eleverne et indblik i, hvorfor politiet gør, som de gør. 

”Det er jo ikke et område, vi ved noget om, så der kommer vi til kort. Derfor er det et godt samarbejde.” 

LÆS OGSÅ: Politiet på skolebesøg

Også skolens psykolog har deltaget i arbejdet på skolen oven på hændelserne. Flere elever har haft behov for at få talt med hende om deres oplevelser. For Lene Rønje har ugerne været hektiske, men hun ønsker også, at skolen kommer tilbage til hverdagen hurtigt:

”Det er vigtigt for os, at vi får italesat, at det her er dybt tragisk, men at livet går videre – ikke i en kynisk forstand, men vi skal ikke gøre det til hverdag – vi skal ikke gå og være bange", fortæller Lene.

Ærgerlig eksponering

Skolen oplevede efter terrorhandlingen at blive massivt eksponeret. Et klassebillede af gerningsmanden hvor klassekammeraternes ansigter var sløret, blev igen og igen vist i samtlige medier. Det havde ledelsen gerne været foruden.

”Det er særligt sårbart, fordi det medvirker til at binde de to fortællinger sammen,” forklarer ledelsen sammenstemmende.

I det hele taget havde ledelsen gerne set pressen opføre sig mere ansvarligt. I dagene efter terrorhandlingen blev skolen konstant kontaktet af journalister.

”Sensationsøgende,” udtrykker Lene det: ”Man har ringet og ringet for at få en historie, men vi har ikke den historie, de gerne ville have.”

Det er tydeligt, at begge ledere ønsker at skærme lærerne og eleverne på skolen.

”Børnene bliver også udsatte. De steder, hvor de bor og går i skole, bliver hele tiden nævnt i nogle triste sammenhænge. Så de føler sig eksponeret. ”Nå, du er fra Mjølnerparken?”…

Det har været vores ærinde at beskytte vores børn simpelthen ved at holde mund og henvise til SSP-sekretariatet,” lyder det bestemt fra Lene.

Skolen håber på arbejdsro fremover, så lærere og elever kan fokusere på det, skolen handler om.

”Vi vil jo gerne fortælle ’vores historie’. Vi har arbejdet benhårdt på at hæve vores karakterniveau. Men tit når skolen bliver hevet frem i medierne, så er det bare med historien om ’ghettoskolen’ – og det er slet ikke os,” afslutter Lene Rønje.