- og her inkluderes ’almindelige’ elever i specialklasser.

I New York har man tilsyneladende fundet opskriften på

succesfuld inklusion af elever med udviklingsforstyrrelser.

Men også for helt ’almindelige elever’ er det en succes.

 

KK besøgte Kommunekole 112, hvor forældre til almindeligt udviklede børn står i kø for at få deres børn ind i klasser, hvor en fjerdedel af eleverne har en autisme-diagnose. Det er nest-klasserne, der trækker.

Forældrene vil have dem ind i klasserne med specialelever:

• Klasser med max 16 elever, hvoraf fire har diagnoser.

• To specialuddannede lærere i hver time.

• Undervisningsmetoder og klasseværelser, der er målrettet

   elevernes udfordringer

• Skemalagt træning i sociale færdigheder med

   talepædagoger og adfærdsterapeuter.

Årsagen til skolens succes er de specielle nest-klasser, som er udviklet for at inkludere elever med diagnoser inden for autisme-spektret i klasser sammen med elever i almindelig udvikling.

Nest-klasserne er populære blandt begge forældregrupper, blandt andet fordi der er to lærere til max 16 elever mod 25 elever pr. lærer i de almindelige kommuneskoleklasser.

Også de specielle undervisningsmetoder, der er en del af nest-programmet, tiltrækker forældre fra alle sociale lag til børn med og uden diagnoser.

– Alle eleverne profiterer af vores undervisningsmetoder. De elever, der kommer fra socialt udsatte hjem får utrolig meget ud af det, men de ressourcestærke forældre vil også meget gerne have deres børn ind på skolen, fortæller skoleleder Eileen Reiter.

Men koster det ikke mange penge at have så små klasser med to lærere? Det mener Eileen Reiter ikke.

– Alternativet er at sende eleverne med autisme-spekter-forstyrrelser (ASF-elever) på en specialskole, men det ville være endnu dyrere. Derudover kan man sige, at det er en investering på længere sigt, fordi det hjælper de her børn til at få succes i livet, siger hun.

Mere i KK 10 – klik på bladet i højre spalte

pg

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.