Solidaritet med den iranske befolkning og arbejderbevægelse

Den folkelige bevægelse mod det iranske regime har stået på i mere end fire måneder med daglige demonstrationer i iranske byer landet over samt strejker på forskellige arbejdspladser og sektorer.

Den 8. februar kl. 16.30 - 18.00 på Rådhuspladsen har fagforeninger og fagligt aktive indkaldt til "International aktionsdag for den iranske befolkning og arbejderbevægelse", hvilket fagbevægelsen i Danmark også vil markere med en solidaritets-demonstration på Rådhuspladsen.

Befolkningen i Iran kæmper lige nu en vigtig og modig frihedskamp. Flere end 500 er blevet dræbt, hvoraf mindst 69 er børn, og tusindvis sidder i fængsel på baggrund af de seneste protester. Det iranske regime er også startet med at henrette fængslede demonstranter.

Mange fagligt aktive sidder i de iranske fængsler udelukkende for at kræve deres mest basale rettigheder, og ethvert forsøg på organisering af arbejderne bliver slået hårdt ned på med forfølgelser, fængslinger og fyringer.

Danske fagforeninger støtter den iranske befolknings kamp for frihed, velfærd og lighed. Vi kræver:

1) at henrettelserne bliver stoppet øjeblikkeligt
2) at alle politiske fanger bliver løsladt
3) frihed til at forsamle og organisere sig fagligt og politisk
4) afskaffelse af kønsdiskrimination og tvangstilsløring af kvinder

Arrangørerne bag demonstrationen er:
• 3F
• FOA
• HK
• DM – Akademisk Fagforening
• PROSA – Forbundet af It-professionelle
• LFS, Landsforeningen for Socialpædagoger
• Danske Studerendes Fællesråd
• Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening
• Københavns Lærerforening
• Kvinderådet
• Dansk Sygeplejeråd
• Dansk Socialrådgiverforening

I samarbejde med Komiteen for Kvinde-Liv-Frihed.

Vi opfordrer samtidig alle fagforeninger og fagligt aktive, kvinderettighedsorganisationer og andre progressive kræfter til at bakke op og anbefale demonstrationen.

PROGRAM:

Taler:
• Pia Heidi Nielsen, Hovedbestyrelsesmedlem i FOA og formand for Kost- og Servicesektoren
• Janne Gleerup, Hovedbestyrelsesmedlem i DM og Tillidsrepræsentant på RUC
• Sherry List, PROSA-medlem og Senior Program Manager ved Microsoft Danmark
• Jan Hoby, Næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger
• Nahid Riazi, Kvindesagsaktivist og forfatter
• Yildiz Akdogan, Forkvinde i Kvinderådet
• John Ekebjærg-Jakobsen, Formand i 3F København og aktiv i 3F's Palæstina Solidaritetsgruppe

Musik:
• Ellie Jokar
• Nima Moradi