Ved 9. klasses afgangsprøver i København er der et meget stort ’præstationsgab’ mellem kommunens et- og tosprogede elever. I kommunens kvalitetsrapport for 2015 er det på to karakterpoint. Der er behov for en koordineret indsats fra kommunalt hold.

 

 Af:  Lars Sørensen

To-sprogede elever med behov for støtte i dansk som andetsprog, får ikke den nødvendig støtte. Det viser resultaterne af den medlemsundersøgelse, som Københavns Lærerforening netop har gennemført. Kun 7% af lærerne i undersøgelsen svarer, at deres skole har en tydelig målsætning og klar struktur for skolens to-sprogsundervisning. Det er bekymrende.

Ifølge Europakommissionens landerapport fra 2017 er Danmarks hovedudfordring på det uddannelsespolitiske område stadigvæk situationen for elever med indvandrerbaggrund. Eleverne har væsentligt dårligere faglige resultater og ringere uddannelsesniveau. Ifølge rapporten kan forskellen kun delvist forklares i socioøkonomisk baggrund.

Arbejdet med de tosprogede elever har brug for et løft – det viser ovenstående data – og det kan ikke forventes, at det kan løses af den enkelte lærer. Ude i klasserne er lærerne og børnehaveklasselederne allerede presset af at stå alene med en svær prioritering mellem de mange vigtige opgaver. Opgaver, der kræver en helt særlig faglig viden og indsigt. Det er samtidig en af de helt store arbejdsmiljøbelastninger for læreren, at der er elever i klassen, der ikke får en tilstrækkelig god undervisning. 

Vi har brug for en forvaltningsenhed med stor, faglig viden på to-sprogsområdet, der kan støtte og inspirere indsatsen på den enkelte skole. Endeligt er det nødvendigt, at den enkelte skole i højere grad end i dag udarbejder strategier for og prioriterer ressourcer til tosprogsindsatsen.   

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.