Det er efterhånden noget tid siden vi har talt om budgetloven, men med det vedtagne budget i København for 2023, bliver det højaktuelt når der gives skattelettelser for en halv mia. kr., der kunne have været investeret i god gedigen kernevelfærd i en hovedstadskommune med behov!

 Af:  Sussie Johansen

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

For en del år siden deltog jeg, som TR, i et arrangement omkring budgetloven. Det foregik i Nørrebrohallen, hvor flere fagforeninger var repræsenteret og omdrejningspunktet for mødet var et historisk blik på og indføring i hvad budgetloven er. Som kommunal ansat, har jeg været med til adskillige fyringsrunder; den såkaldte grønthøstermetode og spørgeskemaundersøgelser fra diverse konsulenthuse med nedskæringer til følge. Så det at skulle spare i kommunen, har været et vilkår i alle mine ansættelses år, som nærmer sig 17 år.

Danmark har med vedtagelsen af budgetloven operationaliseret og implementeret finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser i dansk lovgivning. Den blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i maj 2012 og har i praksis haft virkning fra finansåret 2014. Budgetlovens formål er helt simpelt ”at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner” (lov nr. 547 af 18/06/2012). Den seneste ændring, er en forhøjelse af underskudsgrænsen for den strukturelle saldo fra 0,5 à 1 %. Den strukturelle saldo, er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser. Finanspagten, også kaldet “europagten”, blev indgået i 2012, og er en aftale i EU om budgetdisciplin og økonomisk koordinering, der bl. a. skal medvirke til at sikre holdbarheden af medlemslandenes offentlige finanser på lidt længere sigt. Initiativet bunder i et ønske om at undgå en gældskrise i fremtiden.  I EU, er lande som eksempelvis Grækenland og Spanien i 2009, endt i store økonomiske problemer og modtog således hjælpepakker fra EU med meget strenge krav til de offentlige budgetter, samt krav om store reformer af deres velfærd, såsom højere pensionsalder samt reducerede lønninger og sociale ydelser, alt sammen velkendte temaer for os, der har reformeret. Danmark har ikke været i nærheden af det samme økonomiske kaos, der prægede især Grækenland og alligevel har vi valgt at indføre budgetloven og at holde fast i den.

Jeg har, sammen med egne kolleger i UU og mange andre KLF-medlemmer, deltaget i et utal af demonstrationer mod budgetloven, under sloganet ”skrot budgetloven”, og i den første periode med budgetloven gjaldt det, det såkaldte, ”omprioriteringsbidrag”, hvor penge først spares og siden omfordeles. Dette er nu lavet om fra 4% til 2% besparelser, det såkaldte effektiviserings- og moderniseringsbidrag, nu med bl.a. fastsatte lofter for udgifter til anlæg og service. Det blev set som en sejr af Kommunernes Landsforening samt alle vi, der havde været aktive kampen, at der ”kun” skulle spares 2 % - men helt afskaffet er loven altså ikke blevet endnu.

Betydningen af at have en budgetlov

I dag, er kommunernes økonomi stramt styret af budgetlovens besparelser og udgiftslofter. I det senest vedtagne budget i København for 2023, blev det besluttet at give skattelettelser for ca. en halv mia. kr., fordi loftet for Københavns del af den samlede nationale serviceramme var nået. Der er hårdt brug for at kunne investere i kernevelfærden i en stor hovedstadskommune, som København, og i en situation, hvor der er massiv mangel på uddannet arbejdskraft samt benhårde arbejdsvilkår for alle os, der hele tiden bespares, giver det ikke meget mening, når en halv mia. kr. ikke kan investeres i netop kernevelfærd.

Den meget stramme styring af de offentlige budgetter betyder for kommunerne, at i alt 4. mia. kr. af det kommunale bloktilskud er gjort betinget af, at kommunerne budgetterer i overensstemmelse med udgiftsrammerne. De 3 mia. kr. er betingede af, at kommunerne budgetterer serviceudgifterne inden for rammerne, mens 1 mia. kr. er betinget af, at anlægsudgifterne budgetteres inden for rammerne. Det betyder i praksis, at hvis de kommunale regnskaber viser, at kommunerne under ét har overskredet deres budgetter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 pct. af nedsættelsen fordeles på alle kommuner i forhold til folketallet, mens 60 pct. fordeles mellem de kommuner, der har overskredet deres budgetter (Bestemmelserne herom fremgår af §§ 14 og 14 a, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lbk. nr. 798 af 24/06/2013).

Der kommer flere demonstrationer under temaet ”skrot budgetloven”, så længe denne lov eksisterer, og jeg vil være at finde i mængden af demonstranter, vi giver nemlig ikke op! Gordon Ørskov Madsen, formand for DLF, sagde det meget klart og tydeligt på kongressen i 2022, ”budgetloven må og skal afskaffes”, og jeg kunne ikke være mere enig, men jeg kan godt frygte, at diverse regeringer, uanset farve og sammensætning, fortsat vil synes godt om sådan et styringsredskab.

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.