'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.
Da jeg i 2001 begyndte som lærer i Københavns Kommune, blev jeg inviteret på ”Rådhuspandekager” på rådhuset. Det var i en festlig ramme med taler fra borgmesteren og formanden for Københavns Lærerforening. I min opgaveoversigt var der afsat en hel dag til festlig modtagelse af de nye lærere i København.
Efter 20 år er jeg stadig ansat som lærer i Københavns Kommune og er ansat på den samme skole, hvor min lærergerning begyndte i august 2001. Lærerjobbet bringer forsat glæde og berigelse. Ligesom jeg er stolt af både min skole og mine elever. Jeg har de mest fantastiske kolleger, der gør det til en fornøjelse at tage på arbejde.
Men der bliver desværre færre af dem, som vælger at blive, og det er rigtigt ærgerligt. Lærerjobbet er blevet for hårdt. Den dalende anerkendelse, tiltagende styring oppefra og deraf manglende frihed til at bruge sin faglighed har slukket gnisten i alt for mange og tændt den i alt for få nye lærere.
Det er desværre en kendt sag, at læreromsætningen på skolerne i København de seneste år er eskaleret. Lærerne forlader jobbet som aldrig før, og statistikken for de nye lærere fortæller, at i 2016 forlod hver sjette jobbet det første år. Ligesom det også er langt færre, der opnår den anerkendelse, det er at modtage jubilæumsgratiale for 25 års tro tjeneste. Det kan konstateres, at lærerfaget ikke er så attraktiv en levevej, som det har været.
Lærerjobbet er noget, der tager tid, og det kræver tillid og tryghed. Det kræver engagement i fag og elever over en lang periode. Derfor har det for lærere en særlig værdi at blive mange år på den samme arbejdsplads. Forstået sådan at, det har grundliggende betydning for lærerne at opleve og erfare, den udvikling eleverne gennemgår i de 10 år, de går i grundskolen. I Danmarks Lærerforenings ’Folkeskoleideal’ er den udvikling eleverne gennemgår, beskrevet således:
”I folkeskolen styrkes samfundets sociale sammenhængskraft ved, at alle elever uanset baggrund og forudsætninger mødes og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet”.
På min skole omtaler vi ofte dette som ”det lange seje træk”. Den tilfredsstillelse, der er i at følge eleverne i denne udvikling, er nøjagtig en af de ting, der gør lærerjobbet til noget helt særligt.
Lærere skal selvfølgelig have mulighed for at gøre karriere som f.eks. leder, efteruddanne sig eller skifte arbejdsplads. Pointen er, at lærerjobbet ikke er et job, hvor det nødvendigvis handler om at skifte job hver 3. til 5.år. Selv om det er blevet normen i mange andre brancher.
Lærerjobbet bygger på relation og evnen til at lave god undervisning. Relation tager tid, og derfor er det vigtigt, at lærerne ser værdi i, har lyst og overskud til at blive i lang tid på den samme arbejdsplads.
Skolerne skal være attraktive arbejdspladser, hvor medarbejderne kan udfolde sig kreativt, med et rigt socialt liv, hvor medarbejderindflydelsen er stor, og de faglige og personlige udviklingsmuligheder er store.
Det begynder med modtagelsen af de nye lærere. Rådhuspandekager og en tale fra Borgmesteren er et tegn på anerkendelse. Et klart signal om, at den indsats, den nye lærer er ansat til at levere i mange år fremover, har afgørende betydning for byens børns fremtidsmuligheder. Så lad os endelig genindføre ”Nye læreres dag” på rådhuset som en hyldest til lærerfaget.
Det er naturligvis ikke gjort med en pandekage og en fin tale. Derfor skal de nye lærere også have mulighed for introduktionsforløb, der sikrer en glidende overgang fra studie til praksis. I København bør kommunen og Københavns Lærerforening slå hovederne sammen og aftale forhold, der sikrer, at de nye lærere ikke bare lige klarer sig i gennem de første år som lærer, men ruster dem til et langt og frugtbart livtag med lærerfaget.
Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.