Den største skolepolitiske skandale i nyere tid

For to uger siden blev resultaterne af den seneste PIRLS-undersøgelse offentliggjort, og det er alarmerende læsning. Omkring en fjerdedel af eleverne i 4. klasse er så dårlige læsere, at de ikke kan forstå eller fortolke tekster. Med andre ord - de kan reelt ikke læse.

I en verden med kunstig intelligens, konspirationsteorier, fake news og influencere der - mere eller mindre skjult - reklamerer for alverdens produkter, står vi med et demokratisk problem, hvis en voksende del af befolkningen ikke kan forholde sig kildekritisk til den information, de bliver udsat for. Det stiller store krav til læsekompetencen, når man læser tekster, som ikke er ærlige omkring deres intentioner. 

Den nationale forskningsleder på PIRLS-undersøgelsen i Danmark, Simon Skov Fougt, lægger ikke fingrene imellem, når han skal pege på årsagerne for, at den danske læsescore er gået ned de seneste 10 år. I hans øjne er folkeskolereformen ”den største skolepolitiske skandale i nyere tid”, og han nævner overtagelse af OECD´s effektstyringslogikker, ensretningen af skolen, indskrænkningen af lærernes autonomi og især halveringen af lærernes forberedelsestid, som de store fejl, som fulgte med reformen.

For en uge siden offentliggjorde regeringen den gode nyhed, at dens økonomiske råderum var vokset med 16 milliarder, som ifølge finansminister Nikolaj Wammen bl.a. skal bruges på uddannelse. Jeg håber, at politikerne tager ansvaret på sig og bruger et par milliarder på investeringer i folkeskolen.

Simon Skov Fougt har mange gode forslag til, hvad pengene kunne bruges til for at rette op på elevernes læsekompetence: Bemandede skolebiblioteker med uddannede skolebibliotekarer, læseundervisning med veluddannede lærere, kompetenceudvikling forankret i den enkelte lærers praksis og allervigtigst: Forøgelse af lærernes forberedelsestid, så de kan bruge deres kompetencer på at udvikle varierende undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger.

Næsten samtidigt med at resultaterne for PIRLS-undersøgelsen er kommet frem, skal politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget tage stilling til omlægningen af læse-, skrive- og orblindeindsatsen i Københavns Kommune. Kommunens læseklasserækker skal udfases og nedlægges, og de frigivne midler, 5,7 millioner, skal bruges på ”styrket support i og omkring almenskolen for elever med læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed”.

Med resultaterne fra PIRLS- undersøgelsen og de seneste besparelser på 114 millioner i hele Børne- og Ungeforvaltningen som bagtæppe, forslår det som en skrædder i helvede. I Aarhus bruger man til sammenligning tre gange så meget på Kompetencecenteret for Læsning, hvor læseindsatsen spænder over så forskellige indsatser som elevkurser, kompetenceudvikling af lærere, sparring af læsevejledere og co-teaching i klassen. Jeg vil derfor slutte med tre anbefalinger til vores lokalpolitikere i Borgerrepræsentationen og især i Børne- og Ungdomsudvalget i København:

1. Lad jer inspirere af Aarhus Kommunes Kompetencecenter for læsning og opskalere læse-, skrive- og ordblindeindsatsen i København.
2. Lad være med at skære i kernevelfærden og prioritér lærernes tid til opgaveløsningen – især tid til forberedelse.
3. Stil krav til regeringen og landspolitikerne i jeres moderparti om at få ordentlige finansielle vilkår til at løse jeres opgave.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.