Derfor har vi brug for klasselæreren

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Klasselæreropgaven fylder for tiden. I debatindlæg, på mine seneste skolebesøg på de københavnske folkeskoler og i realiseringen af A20. Det undrer mig ikke, da netop klasselæreropgaven danner grundlag for størstedelen af arbejdet i folkeskolen. Nogle steder ses desværre en manglende forståelse og erkendelse af klasselæreropgavens betydning.

Klasselæreropgaven i folkeskoleloven og i arbejdstidsaftalen A20

Klasselæreropgaven er en af de vigtigste opgaver i skolen. Klasselærerpgaven er beskrevet i folkeskoleloven, hvor det også fremgår, at klasselæreropgaven kan uddelegeres til flere. I folkeskoleloven er klassen beskrevet som den grundlæggende enhed i skolen, hvor eleven er en del af et klassefællesskab. Folkeskolens formål beskriver folkeskolens opgave i forhold til på den ene side at give eleven kundskaber og færdigheder og på den anden side at varetage dannelsesopgaven, og for begge disse opgaver er klasselæreropgaven betydningsfuld. Det faglige og det sociale er to uadskillelige størrelser, som er hinandens forudsætninger.

I arbejdstidsaftalen A20/A21 er klasselæreropgaven som eneste opgave specifikt nævnt. Opgaven skal beskrives og som andre opgaver skal ledelsens prioritering af lærernes arbejdstid i relation hertil fremgå. På samarbejdsmødet skal lærerne kvalificere og drøfte ledelsens prioriteringer af lærernes arbejdstid, inden den endelige skoleplan udfærdiges. Her er en rigtig god mulighed for, at skoleleder og lærerkollegie får drøftet værdien og prioriteringen af klasselæreropgaven på netop deres skole.

Den enkelte elev i klassefællesskabet 

Eleverne møder ind i skolen med meget forskellige baggrunde, men der er fælles værdier i folkeskolen, som alle elever er en del af, og her er et velfungerende klassefællesskab afgørende for, at alle elever mødes med respekt, trives og hører til. Desværre ser vi stigende mistrivsel hos elever i folkeskolen, og det er bekymrende.

De fleste elever oplever på et tidspunkt gennem deres skolegang at have brug for en lærer som støtte i en særlig situation. Andre elever har gennem hele deres skolegang brug for særlig støtte fra en lærer. Her er relationen afgørende, og det vil ofte være en klasselærer, som kender eleven, der er den, som eleven er tryg ved.

Lærernes folkeskoleideal

Folkeskoleidealet blev vedtaget i 2019, og handler om hvilken folkeskole lærerne ønsker. Folkeskoleidealet er tæt forbundet med dansk skoletradition, hvor elevens relation til klasselæreren har stor betydning. I idealet er beskrevet: ”Folkeskolen favner børn og unges hele liv. Her møder børn og unge tillid, anerkendelse, krav og udfordringer. De knytter indbyrdes venskaber, deltager i klassens fællesskab og har værdifulde relationer til klasselæreren og de øvrige lærere. Dermed anerkender skolen, at barndom og ungdom har en værdi i sig selv.”

Kommunale målsætninger, beslutninger på den enkelte skole og TID til klasselæreropgaven

Der er omfattende kommunale målsætninger og kommunalt initierede projekter på skolerne, men hvis man virkelig vil opnå gode resultater fagligt og socialt, så skal klasselæreropgaven prioriteres højt. Der er behov for, at klasselæreropgaven beskrives detaljeret og får tildelt den nødvendige tid. Det er ikke en indsats gennem et par år, men det er et vedvarende krav, at klasselæreropgaven prioriteres over andre indsatser.

Heldigvis er der mange skoler i København, som er gode eksempler på, hvordan man prioriterer klasselæreropgaven meget højt, og dermed skaber højere trivsel og faglighed hos eleverne, men der er desværre for mange steder, hvor det ikke fungerer. 

Det nytter ikke at have en halv eller hel time til rådighed om ugen til at varetage alle dele af klasselæreropgaven, planlagte og ikke planlagte skole-hjem-samtaler, forældremøder, planlagte og ikke planlagte elevsamtaler, klassemøder, sociale arrangementer i klassen, arbejdet med elever med særlige behov, dokumentationskrav, måske vejledningsopgaver og sprogtests. Klasselæreropgavens omfang kan ikke forudses fra skoleårets start, der må nødvendigvis tages højde for ændringer løbende, hvis der for eksempel kommer nye elever til, eller der opstår andre situationer, hvor mere tid er påkrævet.

Derfor; Klasselæreropgaven kan ikke erstattes af diverse andre opfundne modeller, som for eksempel klassekoordinator, kontaktlærer eller klasseteams. Det handler om at se fællesskabet i klassen - og den enkelte elev. Der skal på den enkelte skole prioriteres tid og være rammer til at varetage opgaven. Og man vil aldrig kunne kompensere for menneskelige relationer.