Det skal nok lykkes!

Her i juleferien har jeg øvet mig i noget, som jeg gennem hele mit liv aldrig rigtig har fået lært. Jeg har øvet mig i at lave julestjerner. I ved dem med de mange strimler, som skal flettes med en masse andre strimler. På trods af diverse manualer, både på print og YouTube, er det aldrig lykkedes mig at lave én eneste, jeg har været helt tilfreds med.  Og det var lige efter en kamp mellem mine ti tommelfingre og en pokkers mængde strimler, at jeg med røde kinder og pulsen på det højeste opgav, satte mig i hjørnet af min sofa og meddelte det grinende selskab, at det nu var på tide, at jeg fik kigget på det synspunkt, jeg skulle skrive til KLFnet …

For at få pulsen ned, inden jeg gik i gang med skriveriet, hev jeg en tilfældig bog ned fra reolen. Det var en samling af Piet Heins gruk og digte. Jeg faldt over dette ene gruk, som gjorde stort indtryk:

Pessimister er dog de rene tåber – de tror på det modsatte af,

hvad de håber.

Nej, de optimister som livet beror på,

er dem,

som tør håbe på noget de tror på.

Disse kloge ord fik mig til at tænke på alle de gange, vi lærere får stukket i skoene, at vi ynker og klynker og kun taler om, hvor hårdt det er at være lærer … Jeg er sååå træt af det!

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at man ikke kan bestride jobbet som lærer, hvis man er pessimist. Vi laver jo ikke andet end dagligt at tro og håbe på, at alt det, vi arbejder med ude i klasselokalerne, vil give resultater for de elever, vi har med at gøre. Man kunne endda sige, at vi lærere, på trods af til tider helt vanvittige arbejdsvilkår, er ’professionelle optimister’.

Det samme gør sig gældende i det fagpolitiske arbejde. Her må og skal vi håbe og tro på, at tingene kan lykkes – uanset hvem der sidder i regering, Borgerrepræsentationen eller bestyrelsen.

Jeg håber derfor:

• at vi får valgt en bestyrelse, der fortsat vil arbejde for at arbejdsvilkårene og arbejdsmiljøet bliver bedre for lærerne og børnehaveklasselederne.
• at vi får en kortere skoledag for eleverne.
• at lærerne får mere frihed og forberedelsestid til at forberede og evaluere undervisningen – både fælles og individuelt
• at læringsplatforme, diverse tests og målinger bliver frivillige, så det kun bruges, hvis det giver mening for den enkelte skole og den enkelte elev.
• at vi får en overenskomst, som vi kan stå sammen om og være tilfredse med
• at skolerne får mere frihed og flere ressourcer tilført direkte til skolerne til at gennemføre de pædagogisk tiltag, der passer til lige netop den enkelte skole og de enkelte elever.

Og jeg tror faktisk på, at vi (med tiden) får det hele.

Nu vil jeg lige flette en julestjerne mere. Denne gang tror jeg på, at det lykkes!

Godt nytår og godt valgår.