Er du omstillingsparat eller metaltræt?

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Mette Frederiksen holdt et pressemøde. Vi andre holdt vejret. Det krævede lige en omstilling. Nu havde vi lært Teams rigtig godt at kende.

Nogle af os mødte ind for at rykke borde, planlægge nødundervisning, lave holdopdeling og børnegrupper og lægge skemaer for timer og frikvarterer.

Så blev 1. maj-børnene til 11. maj-børnene, og det krævede ny fordeling af børnehaveklasseledere og lærere, nye udeområder og anderledes lokalefordeling, der igen betød, at lærerne skulle lave nye skemaer og rykke rundt.

Så skulle de store elever endelig tilbage på skolerne. De skulle have minimum 5 lektioner om ugen. Det betød, at vi lige måtte ændre på noget af lærerfordelingen og på lokaleforholdene, og at der skulle lægges nye skemaer. Ok, nødvendigt men træls igen at skulle omstrukturere og omstille sig.

Nu måtte vi gerne være på en meters afstand og sammen hele klassen. Så det ville være passende at lave nye hold og dermed undervisningsforløb og dermed nye skemaer.

Så skulle de store elever for resten have minimum 15 timers tilstedeværelse om ugen. Ok, så skulle der igen laves lokale- og skemaændringer. Og altså stadig ud over planlægning og afholdelse af nødundervisning og for nogle endda skole/hjem-aftaler.

Om lidt kommer der forventeligt endnu et pressemøde. Hvad sker der efter den 8. juni? Skal vi tilbage til normal skolehverdag, eller skal vi ”bare” lave justeringer i organiseringen igen.

Coronasmitten er ude af vores hænder. Vi tager hensyn, vi holder afstand, og vi vasker hænder. Men kravene til den ugentlige omorganisering behøver ikke at være ude af vores hænder. Den konstante fordring fra forvaltningen om omstilling slider på de ansatte.

Besindelse, vent lige en uge eller måske tre, og meld så ændringer ud.

Jeg ser mathed i øjnene hos mine kollegaer og hører om grædende lærere – igen.

Vi og vores hverdag er blevet bøjet så mange gange nu, at jeg bekymrer mig over lærere, der er ved at knække over. Det er vel det, der kendetegner metaltræthed.