Går det for stærkt?

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk. 

Tiden efter pressemødet har været hektisk, og naturligvis har der været debat blandt lærere og forældre af regeringens og sundhedsmyndighedernes udmeldinger. Kunne genåbningen blive forsvarlig?

Sundhedsmyndighedernes anvisninger er mange, og kunne blive svære at realisere på skolerne (Lokale størrelser, afstand, rengøring, håndsæbe og sprit, værnemidler m.m.). Det blev i første omgang en kæmpe stor udfordring for forvaltning, skoleledere samt i forskelligt omfang AMR og TR-repræsentanterne fra skolerne.

Jeg har for min del undret mig over hastværket med udmeldingen af skolernes genåbning før påskeferien. Forløbet og forberedelserne til elevernes opstart i skolerne blev unødigt forceret. Alt for mange steder fik man ikke lavet en ”rullende opstart”. Nogle steder planlagde skolerne som om den 15. april var en deadline. ”Vi skulle lægge asfalten, mens vi kørte derudad”.

Lokalt på skolerne, har man i ugen efter påsken, haft travlt med at få en hverdag til at hænge fornuftigt sammen i den ny virkelighed. Mange praktiske og logistiske ting skulle falde på plads, inden man var parat til at modtage eleverne. Det har været en tid præget af tvivl og debat af den ydre ramme omkring arbejdstiden.

Mange af kommunerne i Københavns omegn, fik lavet kommunale planer for en genåbning ift. de ansattes vilkår: nødpasning om morgenen, skole og nødundervisning fra 8.00-13.00, fritidstilbud 13.00-16.00 og nødpasning igen 16.00-17.00. Det vil sige en balanceret hverdag, hvor lærere og pædagoger, på skift og sammen, arbejder inden for ordentlige og gennemskuelige vilkår.

I København besluttede forvaltningen, at skolerne skulle have åbent fra kl.8.00-16.00 som et ”helhedstilbud”.  En ramme som skolerne selv skulle udfylde og organisere. De fleste steder har man fået landet nogle lokale løsninger, der fungerer nogenlunde rimeligt, og som ligger inden for rammerne af den gældende arbejdstidsaftale. Men det har langt fra været nemt.  

KL´s formand Jacob Bundsgaard skrev på KL’s hjemmeside, at det skal føles trygt at aflevere sin børn i institutioner og skoler. Og at lærere, pædagoger, ledere og andre medarbejdere skal kunne være trygge ved at gå på arbejde. Han understregede at: ”Dét er altafgørende, og det skal være på plads, før man genåbner et tilbud. Det tager tid, og den tid tager vi os.”

Jeg kunne på den baggrund have ønsket mig, at Københavns Kommunes skoleforvaltning - ligesom i en række andre kommuner - havde forberedt en central, stille, gradvis og kontrolleret plan i samarbejde med de faglige organisationer, inden man satte en genåbning i gang. Central blev den ikke. Hver skole blev overladt til at finde løsninger her og nu.

Det er min opfattelse, at Coronakrisen kræver fælles handling og lige vilkår for skolerne, til gavn for elever, forældre og lærere. Vores lokalaftale er det fornuftigste redskab til at sikre dette. Det skal ikke være den enkelte skoles eller lærers ansvar, at elevernes undervisning kan foregå under betryggende forhold, og at de pædagogiske tiltag og sundhedsmæssige krav kan blive imødekommet.

Den nye virkelighed, vi står i, kan række langt ud i fremtiden, og det er ikke til at vide, hvordan situationen udvikler sig. Dét kræver reelt samarbejde, fleksibilitet og fælles løsninger.