Hvilken folkeskole ønsker vi egentlig?

I Danmark er vi kendt for at være gode til samarbejde og konfliktløsning, også ude i den store verden. Politikere, skolefolk og forskere fra andre lande, der besøger danske folkeskoler, er ofte imponerede over elevernes deltagelse, engagement og det, at eleverne tør stille spørgsmål og diskutere.

Men folkeskolen ændrer sig markant i disse år.  Man kan sige, at New Public Manegement –pædagogikken har vundet indpas. Tests, målfastsættelse, læringsmålstyring, sammenligninger, evaluering og ikke mindst vurdering af eleverne er på dagsordenen. Det, der kan måles og vejes betyder noget.

For de elever, der klarer sig godt, vil det være en nem sag, men for andre elever betyder det, at de under hele deres skolegang får at vide, at de ligger under middel. Det fremmer en nedbrydelse af deres selvværd.

Der kan sættes et meget stort spørgsmålstegn ved, om eleverne står tilbage med oplevelsen af, at deres skolegang har medvirket til deres alsidige personlige udvikling. I dag ser vi flere elever helt ned i indskolingsalderen, som er bange, græder og får ondt i maven, når der er test. Det er ikke den skole, jeg ønsker at fremme. Den ligger langt fra folkeskolens formålsparagraf, hvor der blandt andet står, at skolen og forældrene i samarbejde skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

I DLF er vi i gang med at udvikle et folkeskoleideal, der bygger på det børnesyn, at børn er værdifulde i sig selv, og at undervisningen skal give eleverne det bedste afsæt til voksenlivet.  Her er det ’livsværdi’ fremfor ’livsindkomst’, der er centralt. Folkeskoleidealet skal være med til at styrke debatten om, hvilken folkeskole vi ønsker. Her skal lærernes stemme høres tydeligt.

Fremfor at dyrke tests og målstyring ønskes en folkeskole, som lægger vægt på en undervisning, hvor eleverne understøttes i at blive dygtige, kreative, fantasifulde, demokratiske, initiativrige og gode til at samarbejde.

Det kunne jo være dejligt, at vi også i fremtiden kan være stolte af det, vi er kendt for at være gode til i dag.