Hvor længe skal lærere og børnehaveklasseledere forsvare den københavnske folkeskole?

Lærere og børnehaveklasseledere i den københavnske folkeskole er – som alle andre – pligtopfyldende og ordentlige medarbejdere. Vi ønsker at løse vores opgaver godt, møde glade elever og kunne gå stolte på og fra arbejde. Desværre er det, i løbet af mine snart 14 år i den københavnske folkeskole, blevet sværere og sværere at være en ordentlig medarbejder.

Jeg mener de københavnske lærere og børnehaveklasseledere må begynde at vise, at forudsætningerne for vores arbejde har ændret sig. Der kommer stadig flere opgaver, men ingen opgaver fjernes – på trods af det er aftalt imellem parterne.

Vi må derfor holde op med at dække over manglende tid og ressourcer til at løse vores opgaver. Vi må begynde at vise udadtil, at nogle opgaver ikke længere kan løses eller i hvert fald må løses ringere end tidligere. Vi må i højere grad gå til vores ledere – og de til deres – for at påpege, at der er for mange opgaver og alt for lidt tid til at løse dem tilfredsstillende. For at kunne dokumentere at der ikke er tid nok, må vi registrere vores arbejdstid. Dette er ikke noget, der kræver det store kun et regneark og indtastning af møde- og gåtid.

På et møde i Børne- og Ungeudvalget den 9. december 2015 blev det besluttet (med alle stemmer undtagen Ø), at igangsætte effektiviseringer (læs besparelser), der skal munde ud i, at der skal spares 1-2 % på lønbudgettet på skoler og daginstitutioner. I dag kan man i Politiken læse, at der skal spares 700 pædagog- og lærerstillinger i København de kommende 4 år. Det skal nok hæve kvaliteten af undervisningen og normeringen i institutionerne i København – Børnenes by!

Folkeskolereformen skulle forbedre mulighederne for fælles forberedelse og samarbejde lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger imellem. Det er min opfattelse, at man har opnået det modsatte. Den privatpraktiserende lærer er nu på vej tilbage, og mange års fokus på teamsamarbejde og fagfællesskaber virker ”spildt”. Fokus er ikke længere på fællesskabet, men i langt højere grad på den enkelte lærer/børnehaveklasseleders mulighed for forberedelse og overlevelse.

Hvad er så løsningen – ud over modstand, demonstrationer og indlæg som dette?

Riget fattes penge – der skal spares 1 milliard på Københavns børn og unge de kommende 4 år. Kære politikere og forvaltning, stå ved jeres beslutninger og fortæl brugerne, at de ikke skal forvente den samme service eller endnu værre bedre service. Hjælp lærere og børnehaveklasseledere med at prioritere i opgaverne. I må have prioritetsdiskussionerne centralt og vi må have dem ude på skolerne. Hvad er vigtigst? Hvilke opgaver skal løses? Hvilke opgaver skal ikke længere løses i den københavnske folkeskole?

Det går skide godt – hvis du spørger flertallet på Rådhuset… Hvordan kan de sidde med denne fornemmelse? Er det fordi skolelederne ikke tør fortælle sandheden? Er det fordi lærere og børnehaveklasseledere bærer folkeskolen på deres skuldre? Jeg tror, at det er en kombination.