Sommerferien er slut, og vi er trukket i arbejdstøjet igen. Mangt og meget er skrevet og undersøgt i forhold til INKLUSION, og der er mange grunde til, hvorfor vi er nået til, hvor vi er i dag - og hvad gør KLF for at bedre på rammer og vilkår for, at inklusionen kan lykkes i større omfang?

 Af:  Sussie Johansen

I juli måned 2023 skrev mor og lektor Jane Wittrup Agger et debatindlæg i Politiken, i hvilket hun kritiserer inklusionen i skolen ud fra argumentationen om, at inklusionsloven fra 2012 er ved at splitte og flå vores folkeskole fra hinanden med et økonomisk blik for øje og ikke ret meget andet. Inklusionsforsker på DPU, Lotte Hedegaard-Sørensen, taler i antologien ”Efter inklusionen”, (2023), samt i et foredrag, ”Asterisk”, Aarhus Universitet, om to spor i inklusionen; det etisk rettighedsbaserede med fokus på børns demokratiske deltagelse og den anden retning; en neoliberal, politisk ramme, hvor alle elever skal lære så meget som muligt. Ifølge Lotte Hedegaard-Sørensen, er der et indbygget skisma i disse to meget forskellige retninger, og det påvirker lærernes syn på og mulighed for at arbejde inkluderende. Den politiske ramme får sat den øvre dagsorden, hvilket betyder, at elever kommer i klemme, og at underviserne har svært ved at imødekomme elever med særlige behov i en folkeskole, hvor der måles og testes i lange baner, og hvor der politisk primært tænkes i læringsudbytte. Mange børn er med baggrund i loven fra 2012 inkluderet i det almene område, og ”det er gået galt, det er der bred enighed om”, siger Lotte Hedegaard-Sørensen.  

Lotte Hedegaard-Sørensen formulerer, at uden de rette værktøjer, den rette viden i form af specialpædagogisk indsigt og slutteligt de rette rammer kan der ikke arbejdes med en rummelig og inkluderende pædagogik således, at det etiske og rettighedsbaserede holdes for øje. Ligeledes har elever ret til det rette skoletilbud. De almene skoler har i mange kommuner holdt for, når udgifterne til de specialiserede tilbud er steget, men det går ikke at tænke så kortsigtet. To år i træk har København genåbnet budgettet og skåret i almenskolernes ramme - den retning holder slet ikke! Lærerne skal i langt højere grad efteruddannes, og det skal ikke kun være nogle få beskåret, men ses som en bredere og mere langsigtet investering, det er også en af Lotte Hedegaard-Sørensens pointer til en løsning. Inklusionsloven blev desværre ikke fulgt op af et godt program, der udviklede lærernes kompetencer. Der kom ovenikøbet en underfinansieret skolereform i vejen, og den har heller ikke bedret inklusionens vilkår, tværtimod.  

I Københavns Lærerforening arbejder vi i temagruppen ”inklusion” systematisk med at søge viden om og indflydelse på kommunens strategi med udgangspunkt i den politik, KLF står på. Temagruppen har besøgt alle kompetencecentre for at blive klogere på, hvordan disse arbejder med at udvikle kompetencer for lærerteams rundt om på skolerne. Vi videregiver viden til budgetgruppen, som arbejder med kommunens budget, et arbejde der foregår det meste af året samt på flere strategiske niveauer, og endelig samler vi tråde til de to andre arbejdsgrupper; arbejdsmiljø og A20.

Fra august og de kommende måneder er det besluttet, at alle medlemmer af bestyrelsen besøger skolerne rundt om i kommunen, og her er omdrejningspunktet spørgsmål til hvordan og i hvilket omfang, der arbejdes med inklusion på den enkelte skole. Vi glæder os til at komme i dialog med så mange som muligt, og den viden, vi indsamler, vil blive sat i spil, som en del af det grundlag, vi bruger, når vi som bestyrelse diskuterer inklusion med forvaltning og politikere i kbh. kommune. På gensyn derude!

Få nyheder fra KLFnet.dk i din indbakke.
Tilmeld dig her.