Hvorfor er der en halv milliard i overskud i kommunens servicemidler?

Som nyvalgt medlem af bestyrelsen i Københavns Lærerforening har jeg brugt en del af juledagene på at kigge i Københavns Kommunes budgetter. Jeg har her konstateret, at Københavns Kommune har en fornuftig økonomi, hvilket de også selv fremhæver. Det må man give kommunen ret i, når der i 2015 og 2016 er et overskud på over 2 milliarder i kommunen. Det er naturligvis godt, at der ikke hvert år genereres et underskud. Det, der kan undre - og der hvor jeg efterspørger et opgør - er, at der på serviceområdet (læs midler til at drive skoler, daginstitutioner med mere) også opereres med store overskud.  

I årene 2011 til 2016 har Københavns Kommune haft et overskud på serviceområdet i omegnen af en halv milliard hver eneste år. I 2013 var overskuddet det laveste med 327 millioner kr. og i 2015 det højeste med 665 millioner kr.

I offentlig forvaltning vil det efter min opfattelse være god skik at søge balance i regnskabet. Således skulle man forledes til at tro, at når der genereres et konstant overskud i forhold til de anvendte midler til servicering af de københavnske borgere, vil det være muligt på et tidspunkt at sætte den halve milliard i spil til glæde for borgerne og de ansatte i kommunen. Der er tydeligvis mange områder, der kunne tilføres ressourcer. På skoleområdet ved vi for eksempel, at lærerne er pressede, og forældrene i højere grad vælger privatskoler. I socialforvaltningen drukner socialrådgiverne i sager, og det psykiske arbejdsmiljø er af så ringe kvalitet, at sygefraværet eksploderer og gør det svært at fastholde personale.

Hvis der hvert år opbygges et overskud på en halv milliard, må der jo helt enkelt være mulighed for, at der kan anvendes flere midler på service i København. En halv milliard til øget service vil lette presset for rigtig mange medarbejdere og være til gavn for borgerne i kommunen.

At der genereres et overskud på serviceområdet begrundes med økonomisk mådehold og tilbageholdenhed på grund af aftaler mellem Kommunernes Landsforening og regeringen.
Det virker dog absurd, at der hver eneste år skubbes en halv milliard kroner afsat til service i Københavns Kommune videre til næste år. Service, som ikke kommer de kommunale institutioner og dermed også borgerne til gode. Det må derfor være på tide, at der gøres op med en tænkning, hvor offentlig servicevirksomhed skal give et overskud.

Jeg mener, at faglige organisationer og interesseorganisationer bør arbejde målrettet på, at kommunen anvender alle økonomiske midler afsat til service. 

Skulle jeg ved det forestående bestyrelsesvalg i Københavns Lærerforening blive valgt, vil jeg gøre en stor indsats for at sætte Københavns Kommunes budgetter på dagsordenen og arbejde for, at flere midler bliver brugt til varme hænder – det er der brug for.