Nedskæringskultur eller demokratisk kultur?

Hvor få lærere kan man have ansat på UiU og stadig kalde det en ungdomsuddannelse? Hvor få uddannede lærere behøver man at ansætte i København for at leve op til folkeskolelovens krav om, at det er læreruddannede, der skal undervise i folkeskolen? Er det ok at lade nogle børn gå de tre første år i skole under markant dårligere forhold med færre børnehaveklasseledere, lærere og materialer end de børn, som går på naboskolen, udelukkende fordi den folkeskole, man hører til, skal spare ekstraordinært for at dække et underskud fra tidligere år? Er det ok som kommunalpolitiker at skrive til forældrene, at deres børn hver dag møder dygtige lærere, når næsten hver femte, man har ansat, ikke har en læreruddannelse?

Svarene på ovennævnte spørgsmål afhænger i høj grad af, hvilken opfattelse man har af forholdet mellem politikere og borgere i vores kommune, og hvilken demokratisk kultur man har.

Sat på spidsen oplever jeg en flertalskultur blandt politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget gående på denne melodi: Ja, det er ok at sænke niveauet igen i år; ja, det er ok, at alle børn og unge ikke får lige muligheder – så længe man gør sig ekstraordinær umage med at levere den bedst mulige kvalitet på det niveau, man p.t. er sunket ned på. For det vigtigste er ikke at overholde folkeskolelovens ånd og bogstav. Det vigtigste er at overholde budgetloven. 

Undervisningsminister Merete Riisager holdt fornylig en tale om demokratisk dannelse i Odense og sagde bl.a.: ”Demokrati er en kultur, som vi skaber sammen.” Vi kan altså sammen skabe en anden demokratisk kultur end den gældende. Jeg foreslår, at vi starter med, at budgetloven ikke er den eneste lov, der skal overholdes, og samtidig ændrer dens virkning. Tænk, hvis bevillingen til folkeskolen steg i takt med antallet af elever og i takt med den økonomiske udvikling i samfundet, altså med +1,7 % om året. Så ville budgetloven ikke længere være et værktøj til nedbrydelse af folkeskolen. 

Det kræver så lige, at vi får de to bannerførere for nedskæringskulturen til at ændre kurs. Altså, at Lars Løkke Rasmussen dropper sit max på +0,3 %, og at Mette Frederiksen dropper sit max på +0,7 %, samtidig med, at de sender et klart signal om, at folkeskoleloven ikke er en andenrangslov. Så kan vi begynde at tale om at skabe en ny demokratisk kultur sammen og lægge nedskæringskulturen i graven.

'Synspunkt' er udtryk for skribentens egen holdning. Alle kan som udgangspunkt sende debatindlæg til KLFnet.dk's redaktion. Se regler og retningslinjer for debat på KLFnet.dk.